Typiske symptomer er:
- Feber op til omkring 40 grader
- Kulderystelser
- Ondt i muskler og led
- Hovedpine
- Halssmerter
- Hoste
- Nedsat appetit
- Evt. irritabilitet
Influenza er en virussygdom, som ofte starter pludseligt med almen sygdomsfornemmelse, høj feber, tør hoste, hovedpine og muskel- og ledsmerter.
Symptomerne på influenza varer som regel en uges tid.
Typiske symptomer er:
Influenzavirus A, der som regel er skyld i de fleste tilfælde, smitter på tværs af arter. Typerne A1HN1 og A H2N2 er de mest almindelige. Influenzavirus B giver mildere influenzatilfælde og findes kun i mennesker. Ældre personer har typisk opbygget immunitet.
Influenza skyldes smitte med influenzavirus A eller B.
Virus smitter via luften gennem nys og hoste men også ved direkte kontakt til andre mennesker eller overflader.
Ved infektion med influenzavirus skades slimhinderne i luftvejene, og virus spredes med blodet til andre dele af kroppen.
Man er i øget risiko for at blive smittet, hvis man har kontakt med personer, der er syge af Influenza, eller hvis man selv er alment svækket.
Kontakt lægen, hvis der opstår symptomer som meget høj feber, hovedpine og muskel- og ledsmerter.
Der kan også opstå komplikationer i forbindelse med influenza i form af fx lungebetændelse.
Den mest effektive metode til at undgå influenza er at blive vaccineret mod influenza.
Du kan også forsøge at undgå at blive smittet med influenza ved:
Influenza er en typisk vintersygdom, der i perioden december til marts optræder i bølger af 6-10 ugers varighed.
Nogle gange får rigtig mange personer influenza, og så er der tale om en epidemi. En influenzaepidemi kan ramme helt op omkring 1 million danskere. Ved verdensomspændende influenzaepidemier (pandemier) er børn og unge i særlig risiko for at blive smittet.
Influenza skyldes virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika, som derfor kun bruges i de tilfælde, hvor influenzaen kompliceres med fx lungebetændelse forårsaget af bakterier.
Ved høj feber er det vigtigt at drikke rigeligt med væske.
Der findes et antiviralt middel (medicin der virker mod virus) til behandling af visse influenzatyper, som i begrænset omfang kan mindske symptomerne, komplikationer og infektionens varighed. Behandlingen skal startes så tidligt som muligt for at have effekt (helst inden der er gået ½ døgn og senest 2 døgn efter symptomdebut).
Der findes medicin, som kan nedsætte feberen og lindre muskelsmerterne.
Influenzavaccination
Influenza er en luftvejsinfektion, som oftest forårsages af influenza A eller B virus. Nogle befolkningsgrupper kan med fordel blive vaccineret mod influenza.
Influenza hos børn
Influenza er en virussygdom, der kan ramme både børn og voksne. Særligt børn under 2 år og børn med kroniske sygdomme har forøget risiko for komplikationer. Influenza viser sig ved pludseligt opstået feber, luftvejssymptomer og muskelsmerter.
Smertebehandling: Med eller uden medicin
Smerter kan behandles på mange forskellige måder: Behandlingen spænder lige fra piller og indsprøjtninger over træningsøvelser og akupunktur til kiropraktik.
Håndvask og håndsprit
God håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom.