Symptomerne på stivkrampe begynder med:
- Stivhed i tyggemusklerne
- Stivhed i rygmuskler og nakkemuskler
- Synkebesvær
apoteket
Medicinsk
Stivkrampe er en frygtet sygdom, som skyldes, at giftstof fra bakterien Clostridium tetani angriber hjernen og lammer de nerver, der får musklerne til at slappe af.
Stivkrampebakterien har den særlige egenskab, at den ikke kan overleve, hvis der er meget ilt til stede. Det betyder, at bakterien i mennesker kun kan overleve i dødt væv, fx væv skadet ved ulykker, i sår og i navlen hos nyfødte.
Symptomerne på stivkrampe begynder med:
Derefter kommer stivhed af muskulaturen i:
I de mest udtalte tilfælde er den syge forpint af de spændte muskler. Enhver stimulation (berøring, lys, lyd) kan fremkalde livstruende krampeagtige sammentrækninger af musklerne i svælget og af de muskler, der bruges til at trække vejret med. Der er ikke feber, og den syge er helt vågen og klar.
Den sygdomsfremkaldende bakterie, Clostridium tetani trænger gennem rifter eller sår ind i huden, inficerer området og laver giftstof, som transporteres til hjernen. Her blokerer det de nerver, der normalt får muskler til at slappe af.
Der kan gå op til flere måneder (men typisk 1-2 uger), inden giftstoffet når nervecellerne. På det tidspunkt kan såret være helet og måske glemt af den syge.
Det vigtigste man kan gøre er:
Sår vaskes omhyggeligt med vand og sæbe.
Søg læge ved større sår eller sår, der er synligt forurenede.
At være vaccineret mod stivkrampe.
Den sygdomsfremkaldende bakterie, Clostridium tetani, findes overalt i verden, men hovedsageligt i U-landene. I Danmark er der i gennemsnit mindre end ét tilfælde om året.
Diagnosen stilles af lægen ud fra sygehistorien og symptomerne. Blodprøver, scanningsundersøgelser af hjernen og undersøgelse af de elektriske impulser i nerver og muskler anvendes mest til at udelukke andre sygdomme.
Der ses alle sværhedsgrader af sygdommen - fra lette tilfælde der varer en uges tid til livstruende tilfælde, der varer i månedsvis.
Behandling af stivkrampe består i at dæmpe tendensen til muskelkramper med medicin. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at bedøve den syge og lade en maskine (respirator) hjælpe med vejrtrækningen.
Såret renses, hvis det ikke er helet. Der gives penicillin for at slå overlevende bakterier ihjel og en modgift (tetanus antitoksin) for at neutralisere giftstof, inden det når frem til hjernen.
Vaccination mod stivkrampe indgår i det danske børnevaccinationsprogram, og denne vaccination dækker i mindst 10 år, efter den sidste dosis er givet i 5-års alderen.
Fornyet vaccination tilrådes efter ulykker med mulig udsættelse for stivkrampebakterien eller ved rejser til områder, hvor det er vanskeligt at blive vaccineret, hvis man kommer ud for ulykker. Den fornyede vaccination virker efter få dage og virkningen holder i mindst 10 år.
Vaccination mod stivkrampe og difteri
Vaccination mod stivkrampe og difteri er en del af børnevaccinationsprogrammet. Derudover anbefales det, at man får en boostervaccine hvert 10. år. Begge sygdomme kan være alvorlige og medføre død. Difteri smitter via dråber fra fx hoste og nys. Stivkrampe smitter gennem åbne sår.
Håndvask og håndsprit
God håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom.
Førstehjælpskasse
Det er en god idé at medbringe en lille førstehjælpskasse på rejsen. Du kan købe en på apoteket, eller du kan samle en kasse selv.
Sådan klarer du enhver hudafskrabning
Huden består af tre lag: overhuden, læderhuden og underhuden. Ved en hudafskrabning skrabes et eller flere af hudens lag af. Læs mere her om, hvordan du behandler såret, så huden kan hele hurtigt.