Man skelner mellem atopisk eksem hos spædbørn og småbørn, ældre børn og voksne. De typiske symptomer er:
- Karakteristisk kløe
- Tør hud
- Eksemforandringer
- Øget tendens til hudinfektion med gule stafylokokker.
Atopisk eksem - også kendt som børneeksem - er en kronisk tilbagevendende eksemsygdom. Voksne med atopisk eksem kan have symptomer i mange år.
Man skelner mellem atopisk eksem hos spædbørn og småbørn, ældre børn og voksne. De typiske symptomer er:
Hvis man ved, at barnet er disponeret, bør man så vidt muligt undgå provokerende faktorer som pelsdyr, meget støv og rygning i hjemmet.
Her er eksemet for det meste lokaliseret til kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme. Bleområdet er som regel uden eksem.
Efter 1½ - 2-årsalderen ændrer eksemet karakter og er typisk lokaliseret i bøjefurer, fx knæhaser og albuebøjninger, men ses også ved håndled og ankler.
Da børnene kradser sig, bliver huden efterhånden fortykket og forgrovet. Nogle børn får møntlignede, skællende eksemområder på arme og ben.
Efter puberteten kommer der også ofte tørt, skællende eksem i ansigt, hårbund, hals og øvre del af kroppen. 75 % vil have problemer med håndeksem, primært på håndrygge og huden mellem fingrene, hvilket fx kan skyldes meget kontakt med vand og sæbe.
Der findes helt isolerede former for atopisk eksem, som viser sig ved fx brystvorteeksem, øjenlågseksem, eksem på læber eller revner ved øreflipper.
Forstyrrelser i hudens immunsystem kan spille en rolle for udvikling af børneeksem:
Luftbårne allergener og visse fødemidler kan forværre atopisk eksem:
Søg hurtigt læge, hvis eksemet bliver væskende og skorpebelagt. Det kan være tegn på infektion med stafylokokker og skal behandles med antibiotika.
En infektion med herpesvirus kan brede sig eksplosivt hos patienter med atopisk eksem (børneeksem, høfeber, astma og nældefeber).
Det viser sig ved udbrud af små blærer, der spreder sig til ansigt, hals og krop. Blærerne kan briste og give åbne sår. Senere kommer der skorper på sårene.
Man bliver ofte utilpas og kan evt. få feber. Hos nogle er der foruden herpes-infektioner samtidig infektion med stafylokokker.
Man bør søge læge straks for at få mikstur eller tabletter mod herpesinfektionen.
Hvis man ved, at barnet er disponeret, bør man så vidt muligt undgå provokerende faktorer som pelsdyr, meget støv og rygning i hjemmet, idet atopisk disponerede børn også har en øget risiko for udvikling af astma og høfeber.
Er der eksem kan følgende forholdregler hjælpe:
De første anfald af atopisk eksem optræder hyppigst i det første leveår (50 %). Inden skolealderen rammer det mere end 20 % af en fødselsårgang. Af og til ses debut også efter 14-års alderen. Hyppigheden er specielt stigende i den vestlige verden.
Generelt bliver eksemet bedre i løbet af barndommen, og hos mere end halvdelen af børnene forsvinder det omkring puberteten.
Kun ca. 10 % har stadig eksem i voksenalderen. Til gengæld er der stor risiko for, at mange udvikler irritativt kronisk håndeksem, dvs. at der er stoffer/produkter, som virker irriterende, fx vand og sæbe, og disse symptomer kan vare ved i mange år.
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien sammenholdt med de kliniske symptomer, og der findes ikke nogen specifik diagnostisk test.
Allergidiagnosen kan stilles ved en blodprøve (RAST test) eller en priktest. Dette er dog i sig selv ikke nok til at dokumentere betydningen.
Det er vigtigt at indbygge faste vaner for hudpleje. Sygdommen har i sig selv et svingende forløb, og regelmæssig pleje er afgørende for et godt resultat.
Hvis hudpleje ikke er tilstrækkeligt til at behandle eksemet, kan behandling med cremer eller salver, som indeholder binyrebarkhormon (steroider), ofte få eksemet under kontrol. Alternativt kan man i perioder anvende såkaldte calcineurininhibitorer (pimecrolimus eller tacrolimus).
læs også Binyrebarkhormon til huden
Hvis behandling med lokale steroider ikke virker, kan det blive nødvendigt med anden form for behandling hos speciallæge, fx:
Børn under 18 år kan i henhold til loven om social service få tilskud til behandlingsmidler inklusive hudplejemidler. Spørg din lokale kommune.
Binyrebarkhormon til huden
Binyrebarkhormon dannes naturligt i kroppens binyrer. Syntetisk fremstillet binyrebark-hormon til huden virker som det naturlige binyrebarkhormon, men varierer i styrke.
Hudpleje - sådan styrker du kroppens forsvar
Du skal passe godt på din hud, for den beskytter din krop mod trusler udefra.
Hormonfri behandling af atopisk eksem (børneeksem)
Hormonfri behandling af atopisk eksem (børneeksem) er muligt med lægemidlerne tacrolimus (Protopic®) og pimecrolimus (Elidel®), der ikke indeholder binyrebarkhormon.
Kontaktallergi og eksem
Du kan opleve eksem i form af kløe, rødme, hævelse eller væskende blærer, hvis du har været i kontakt med noget du ikke kan tåle.