Bakteriel meningitis er en betændelse i hjernehinden, som ofte starter helt uden varsel og i værste fald kan føre til døden inden for få timer.
Meningitis forårsaget af bakterier (hyppigst pneumokokker eller meningokokker) er med rette en frygtet sygdom. Dog er det vigtigt at huske, at meningitis kan behandles, og at langt de fleste kommer sig helt over sygdommen.
Meningitis starter typisk pludseligt med:
Inden for få timer bliver den syge:
Som tegn på blodforgiftning ses:
Symptomerne og den hastighed, de udvikler sig med, varierer meget fra person til person, men man kan næsten altid se, at den syge er alvorligt syg.
Bakteriel meningitis skyldes hyppigst pneumokok- eller meningokok-bakterien, som i perioder findes i næsen hos nogle (raske) mennesker, der så kan smitte andre, fx når de nyser.
Det er kun få personer, som smittes, der reelt bliver syge, fordi bakterien breder sig til hjernehinderne eller til blodet.
Når bakterien først har bredt sig i blodet (blodforgiftning) eller til hjernehinderne (meningitis), udvikler sygdommen sig hurtigt. Blodforgiftning er mindst lige så alvorlig som meningitis, men ofte er der blodforgiftning og meningitis samtidig.
Betændelsen får hjernehinderne til at svulme op, så trykket i hjernen stiger.
Kontakt straks en læge ved sygdom med høj feber og svækket bevidsthed, uanset om den syge er et barn eller en voksen.
Hvis der også er påvirket almentilstand, stivhed i nakken eller småblødninger i huden, bør man informere lægen, som oftest straks vil ringe efter en ambulance.
Der findes vaccine både mod pneumokok-bakterien og meningokok-bakterien. Den hyppigste årsag til meningokok-infektion i Danmark er serogruppe B, som der findes en vaccine imod (Bexsero).
Desuden findes vaccine med serogruppe C (NeisVac-C), men hvis man skal ud at rejse til områder i verden, hvor serogruppe A eller C er hyppige, vil man blive vaccineret med en firvalent vaccine, som beskytter mod serogrupperne A, C, Y, W-135 (Nimenrix eller Menveo) inden rejsen.
I Danmark er der omkring 50 tilfælde af meningokok-sygdom om året, mens det i andre dele af verden er en mere almindelig sygdom, fx i Afrika og Mellemøsten.
9 ud af 10 patienter med bakteriel meningitis overlever infektionen. Næsten alle bliver helt raske igen, selvom der kan gå flere måneder.
Diagnosen stilles ved undersøgelse af rygmarvsvæsken, hvor der typisk vil være et abnormt højt antal betændelsesceller.
Så snart der er den mindste mistanke om sygdommen, skal man i behandling med antibiotika, enten penicillin eller et cefalosporin, som gives direkte ind i en blodåre. Behandlingen varer 7 dage. Kramper behandles med fx diazepam.
I meget alvorlige tilfælde vil man ofte vælge at lægge den syge i respirator, hvilket bl.a. bedrer ilttilførslen til hjernen.
Ens nærmeste relationer (dvs. dem, som har sovet under samme tag med patienten indenfor de seneste 10 dage (husstandskontakter) og kyssekærester) kan være smittebærere eller være blevet smittede med meningokok-bakterier. Selvom deres risiko for at blive syge er meget lille, vil den læge, som behandler patienten for meningokok meningitis, altid vælge at give en behandling, der udrydder bakterien. De vil blive tilbudt behandling med tablet ciprofloxacin, som udrydder bakterierne. De pårørende vil derfor blive tilbudt behandling med tablet ciprofloxacin 500mg x 2 dagligt i 2 dage, som udrydder bakterierne fra næsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer om personkredsen skal udvides og der skal tilbydes vaccination, samt iværksætter information til relevante personer, institutioner m.v. De berørte vil få brev med information herom. Vaccination skal gives senest 4 uger efter eksposition og det er egen læge, der rekvirerer vaccinen gratis fra Statens Serum Institut og vaccinerer.
Virus-meningitis (hjernehindebetændelse)
Meningitis er en betændelse i hjernehinden. Virus-meningitis kan være en ubehagelig sygdom, men den er sjældent farlig som bakteriel meningitis kan være.
Feberkramper
Feberkramper ses hos børn over 1 måned (hyppigst 6 måneder til 7 år) med temperatur over 38, og hvor der ikke er tegn på epilepsi eller anden alvorlig infektion. Oftest er feberkramper et fredeligt fænomen
Mæslinger
Mæslinger skyldes morbilli virus - mæslingevirus. Efter indførslen af MFR-vaccinen (Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde) i 1987 ses mæslinger sjældnere, men det er endnu ikke lykkedes at opnå 95 % tilslutning til vaccine 1 og 2, og derfor kommer der stadig smitteudbrud med mæslinger i Danmark.
Hvad skal du gøre ved feber hos børn?
Små børn får let høj feber, men det er ikke kun temperaturen, du skal være opmærksom på, når dit barn er sygt.