- Barnet tisser ofte (mere end 7 gange om dagen )
- Barnet har stærk vandladningstrang
- Barnet småtisser
- Barnet undertrykker trangen til at tisse - dvs. holder sig og kniber igen
Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år kaldes inkontinens og inddeles i dagsinkontinens og natinkontinens.
Det er vigtigt at skelne mellem primær inkontinens (dvs. at barnet har aldrig været tørt) og sekundær inkontinens (dvs. at barnet har været renligt i mindst 6 måneder).
De fleste børn med inkontinens om dagen har forstoppelse. Den fyldte tarm forstyrrer vandladningen og medfører dårlig blæretømning. Det er vigtigt, at barnet behandles for forstoppelsen, inden man starter undersøgelser og behandling for ufrivillig vandladning.
læs også: Sengevædning
Som regel skal barnet være omkring 5 år, inden man starter undersøgelser. Det er vigtigt at udelukke, at barnet er forstoppet eller har blærebetændelse.
Er der mange små vandladninger? Er der for få vandladninger? Har barnet svært ved at nå ud på toilettet? Kan barnet holde tæt under grineanfald?
Alle disse spørgsmål er med til at afklare, hvilken inkontinens, der er tale om, og dermed også hvilken behandling, der skal startes.
Hvis der er tale om blærebetændelse eller forstoppelse, skal dette behandles først. Man starter som regel først vandladningstræning, når barnet er fyldt 6 år.
I de tilfælde hvor der er tegn på over-eller underaktiv blære, eller hvor blærens lukkemuskel ikke fungerer helt optimalt, er det vigtigt at genoptræne blæren og vandladningen.
Barnet skal drikke tilstrækkeligt, have faste toilettider – fx hver 3. time, hvor man skal sikre, at barnet sidder godt, har god tid og forsøger at tømme blæren helt.
I de tilfælde, hvor barnet har svært ved at tømme blæren, kan man med fordel lade barnet tisse to gange med et par minutters mellemrum morgen og aften.
For at ”blæregenoptræningen” skal lykkes, kræver det, at de voksne omkring barnet samarbejder, støtter og opmuntrer.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at behandle børn med overaktiv blære med medicin. Dette er en specialistopgave.
Når et barn, der har været renlig i mere end 6 måneder, begynder at tisse i bukserne om dagen eller om natten, skal man sikre, at barnet ikke har infektion, sukkersyge eller problemer med at koncentrere urinen, men man skal også overveje om barnet er udsat for følelsesmæssig stress.
Rigelig væske, gode toiletvaner og undgå forstoppelse. Prognosen for at komme af med inkontinensen er god.
Natinkontinens hos børn
Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år kaldes inkontinens og inddeles i dagsinkontinens og natinkontinens.
Sådan giver du dit barn medicin
Alle forældre ved, hvor svært det kan være at give børn medicin. Her er nogle gode råd om, hvordan du kan give dit barn medicin og gøre situationen til en bedre oplevelse for alle.
Dosering af medicin til børn
Når det gælder medicin til børn er det vigtigt at doseringen er korrekt, da en for lav dosis har ringe effekt, men en for høj dosis kan være livsfarlig.