Epilepsi er et resultat af gentagne elektriske udladninger fra grupper af nerveceller i hjernen, der medfører anfaldsfænomener.
Ca. 2 % af alle børn og unge har fået en epilepsidiagnose, inden de er 25 år gamle. Ca. 1/3 af børn vokser sig fra deres epilepsi. Ca. 1/3 opnår aldrig helt anfaldsfrihed (medicinsk intraktable).
Der skal have været mindst 2 spontant optrædende epileptiske anfald, før epilepsidiagnosen kan stilles. Epilepsidiagnosen kan også stilles efter 1 anfald ved væsentligt øget risiko for yderligere anfald (mere end 70 %).
Enkeltstående anfald, (f.eks. krampe efter besvimelse) er meget hyppigere.
Omkring 40-50 % af børn har normalt EEG (undersøgelse af hjernens impulser) ved debut, og EEG kan være abnormt hos børn uden epilepsi. Epilepsidiagnosen er således klinisk.
Der tilstræbes en så korrekt klassificering af den enkelte patients epilepsi som muligt. Målet er anfaldsfrihed uden bivirkninger af medicinen.
Anfald kan bestå af påvirket bevidsthed med motoriske eller sansemæssige forstyrrelser og/eller kramper. Anfald kan opstå provokeret eller uprovokeret.
Et typisk generaliseret anfald kan vise sig ved, at:
Andre anfaldstyper kan vise sig ved fjernhedstilfælde, uopmærksomhed, pludseligt fald eller ændret bevidsthed.
Det epileptiske anfald opstår pga. en pludselig, forbigående forstyrrelse af den elektriske aktivitet i nervecellerne i en større eller mindre del af hjernen. Det er denne kraftige elektriske udladning, som får musklerne til at gå i krampe.
Man skelner mellem generaliserede anfald, hvor begge hjernehalvdele er involveret, og fokale anfald, hvor anfaldet udgår fra forstyrrelser i impulsledningen i et afgrænset område i den ene hjernehalvdel.
De fokale anfald kan være med eller uden bevidsthedspåvirkning. Et fokalt anfald kan efterfølges af et generaliseret anfald.
Epilepsi hos børn kan skyldes:
I mange tilfælde finder man aldrig årsagen til, at et barn udvikler epilepsi.
Hvis et barn, der ikke er diagnosticeret med epilepsi, får voldsomme krampeanfald, skal sørge for frie luftveje - dvs. lægge barnet på siden og straks søge læge.
Hvis et barn med epilepsi får flere anfald, eller anfaldene skifter karakter, skal man kontakte sin læge.
Børn med epilepsi skal leve et så normalt liv som muligt, og de kan deltage i næsten alle aktiviteter på lige fod med andre børn.
Man skal dog være særlig påpasselig med vand. Børn med epilepsi bør ikke svømme, surfe, sejle eller tage karbad uden opsyn. Svømmelæreren skal orienteres.
Hos 75 % debuterer epilepsien i barnealderen. Ca. 1/3 af børnene vokser sig fra deres epilepsi, og ca. 1/3 opnår aldrig helt anfaldsfrihed. Ca. 2 % af alle børn og unge har fået en epilepsidiagnose, inden de er fyldt 25 år.
Epilepsi hos børn diagnosticeres af lægen på baggrund af:
Når diagnosen er stillet, skal epilepsi hos børn klassificeres, så man kan målrette en eventuel medicinsk behandling bedst muligt.
Klassiske børneabsenceepilepsi udgør 10 % af tilfældene af epilepsi hos børn.
Absence epilepsi hos børn optræder hyppigt i 5-8 års alderen. Barnet kan have talrige fjernhedstilfælde af 15-30 sekunders varighed. Barnet stirrer frem for sig, og reagerer ikke, når man taler til eller rører ved barnet. Barnet er helt vågent, når anfaldet ophører.
Der gives medicinsk behandling for epilepsi hos børn. Medicinen kan forsøges nedtrappet og afsluttes efter 2 år.
Er en klassisk form for epilepsi hos børn, og den udgør 10-15 % af tilfældene af epilepsi hos børn.
Rolandisk epilepsi starter hyppigst i 6-10 års alderen. Anfaldene optræder især om natten, hvor barnet kan sætte sig op, sige lyde, have trækninger i kinden eller lignende. Barnet kan ikke sige noget under anfaldet, men kan ofte høre, hvad der bliver sagt.
Mange har kun få eller et enkelt anfald, hvorfor man undertiden kan undlade medicinsk behandling.
Hyppigste epilepsi i præpubertet og pubertetsalder er juvenil myoklon epilepsi, eller bare 'JME'. Der er her tale om en arvelig generaliseret epilepsi. Der kan være muskelrykninger, fjernhedstilfælde og generaliserede anfald med rykninger i arme og ben.
Såfremt der er de karakteristiske forandringer ved EEG, vil man oftest vælge at starte medicinsk behandling, da risikoen for flere anfald er meget stor. Prognosen er god, da mange reagerer fint på behandlingen. Livslang behandling er ofte nødvendig, men anfaldsfrihed kan opnås i de fleste tilfælde, og mulighed for kørekort, erhvervsaktivitet, studier, familie osv. er gode.
Søvnmangel, alkohol og blinkende lys kan fremprovokere anfald.
Hvis man vælger at behandle et barn for epilepsi, vil man i første omgang forsøge med medicinsk behandling. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan man overveje ketogen diæt, vagus-stimulation eller kirurgisk behandling.
Formålet med at behandle epilepsi hos børn medicinsk er at opnå anfaldsfrihed med så få bivirkninger som muligt. Det er ikke altid, det lykkes. Undertiden skal flere præparater afprøves, og undertiden må man kombinere flere præparater.
Hvis barnet bliver anfaldsfrit, vil man i nogle tilfælde forsøge at udtrappe barnet af den medicinske behandling, fx efter 2 år uden anfald. Ca. 1/3 vil dog få tilbagefald.
Epilepsi
Epilepsi er en kronisk lidelse, der viser sig ved gentagne anfald, der bliver udløst af unormale elektriske impulser i hjernen.
Sådan giver du dit barn medicin
Alle forældre ved, hvor svært det kan være at give børn medicin. Her er nogle gode råd om, hvordan du kan give dit barn medicin og gøre situationen til en bedre oplevelse for alle.
Skal dit barn have medicin i børnehaven eller skolen?
Hvis dit barn skal have medicin i dagtilbud, skole eller fritidsordning, er det vigtigt, at personalet får de rigtige instruktioner på forhånd. Også på skrift.