Gå til indhold
Børns sygdomme

Fåresyge

Fåresyge er i dag en ret sjælden børnesygdom takket være MFR-vaccinen (mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde). Sygdommen skyldes virus.

Kirsten Holm Børnelæge, overlæge, ph.d.

Symptomer på fåresyge

Symptomerne for et typisk forløb af fåresyge er:

  • Barnet bliver utilpas og får stigende temperatur i 1-2 døgn.
  • Herefter trykkende smerter omkring kæberne.
  • Ørespytkirtlerne hæver gradvist op. Undertiden rammer sygdommen kun den ene ørespytkirtel, men tilstanden kan også være dobbeltsidig.
  • Hævelsen varer i 3-7 dage, oftest cirka en uge. Den føles som dej, men er spændt og øm og kan få ørerne til at stritte. Hævelsen er oftest dobbeltsidig
  • Fåresyge medfører ofte tyggesmerter.
  • Andre spytkirtler – og halsens lymfekirtler - kan også hæve og blive ømme.
  • 30-40 % har sygdommen uden symptomer.
  • Man bliver typisk mere syg, jo ældre man er.

Årsager til fåresyge

Fåresyge skyldes et virus, som rammer spytkirtlerne. Oftest er det ørespytkirtlen, der er angrebet, men også andre spytkirtler, bugspytkirtlen og testiklerne kan rammes.

Sådan smitter fåresyge

Fåresyge er smitsom, og smitter modtagelige børn og voksne.

  • Sygdommen smitter ved såkaldt dråbeinfektion, dvs. host og nys.
  • Sygdommen kan også smitte ved direkte kontakt med spyt eller eventuelt med urin.
  • Man er smittefarlig fra cirka 3 dage før, sygdommen bryder ud, til helt op til 9 dage efter symptomernes start.

Via blodbanen når virus rundt i kroppen, typisk i ørespytkirtlerne, som sidder i kinden lige foran ørerne, men af og til også i bugspytkirtlen og sjældent i nyrerne, hjertevæggen, skjoldbruskkirtlen og kønskirtlerne.

Faresignaler ved fåresyge

Du bør kontakte lægen, hvis:

  • barnet får hovedpine, opkastninger og høj feber
  • barnet ikke kan bøje nakken – fx kigge ned på sin navle
  • barnet bliver sløvt og apatisk eller slet ikke kan kontaktes
  • barnet får meget høj feber
  • barnet kun drikker og tisser meget lidt, og der er risiko for væskemangel
  • barnet er irritabelt, skriger og er utrøsteligt
  • barnet får gusten og bleg ansigtskulør eller kolde og misfarvede hænder
  • barnet skal anstrenge sig for at trække vejret
  • drengens pung er hævet eller øm.

Hvad kan du selv gøre ved fåresyge

Barnet skal have rigeligt at drikke og helst også mad, der er flydende eller let at spise. Undgå sur mad og drikkevarer (fx juice), da det kan øge ubehaget fra ørespytkirtlerne.

I dag anbefales alle børn den såkaldte MFR-vaccine (mæslinger, fåresyge og røde hunde). Vaccinen giver livsvarig beskyttelse (hos 90 %) mod sygdommen.

Hvor udbredt er sygdommen

Sygdommen er sjælden i Danmark, da de fleste bliver vaccinerede som børn, men fåresyge forekommer rundt omkring i Verden, og man risikerer at blive smittet hvis man rejser ud og ikke er vaccineret.

Hvordan udvikler fåresyge sig

De fleste kommer sig helt uden mén. Høretab og ledpåvirkninger (smerter, hævelse) er sjældne komplikationer, og hævelsen af ørespytkirtlerne er som regel ikke alvorlig.
 
Mavesmerter kan være tegn på betændelse i bugspytkirtlen.
 
Man kan kun smittes med fåresyge én gang - herefter vil man være immun over for sygdommen.

Mild meningitis

Cirka 10 % får en mild form for hjernehindebetændelse (meningitis) som komplikation til fåresyge. Det giver typisk hovedpine, opkastninger, nakkestivhed, lysskyhed og måske høj feber.

Særligt for mænd

Hos mænd (efter puberteten) kan fåresyge kompliceres af betændelse i testiklerne. Det ses hos 15-30 %, hvor der i ca. 10 af tilfældene er betændelse i begge testikler, hvilket kan medføre nedsat fertilitet, men sjældent sterilitet.

Der kan være tegn på betændelse, hvis:

  • testiklerne hæver, bliver ømme og smertende
  • feberen vender tilbage.

Særligt for kvinder:

  • Ca. 7 % af piger, der får fåresyge i puberteten, får betændelse i æggestokkene.

Behandling af fåresyge

Der er ingen effektiv behandling af fåresyge, så du kan kun symptombehandle efter aftale med lægen, fx med let smertestillende medicin med paracetamol.

Barnet skal have ro og hvile. Måske også flydende og lindrende kost, fordi det kan gøre ondt at synke. 

Barnet kan komme i institution, når det er rask, og kirtelhævelsen er på retur, dvs. tidligst 6 dage efter sygdommen brød ud.