Migræne er en anfaldsvis sygdom som findes i to forskellige former, hvor migræne uden aura er mest hyppig. En person kan have begge former.
Migræne uden aura
Migræne med aura
Aura er forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller problemer med at finde ord og tale. Synsforstyrrelser kan fx vise sig som flimren eller zigzagmønstre, mens føleforstyrrelser ofte opleves som prikken eller følelsesløshed i den ene side af kroppen. Symptomerne udvikler sig som regel gradvist og kan komme efter hinanden. Hvert symptom varer typisk 5–60 minutter og forsvinder helt igen. Aura kommer oftest før hovedpinen, men kan også optræde under hovedpinen eller uden efterfølgende hovedpine.
Ved den meget sjældne form, hemiplegisk migræne, opstår desuden forbigående kraftnedsættelse i den ene side af kroppen. Kraftnedsættelsen kan vare længere end de øvrige aurasymptomer. Formen kaldes familiær, hvis mindst én første- eller andengradsslægtning, fx en forælder, søskende, et barn eller en bedsteforælder, også har hemiplegisk migræne. Hvis ingen første- eller andengradsslægtninge har sygdommen, kaldes formen sporadisk hemiplegisk migræne.
Anfald varer ubehandlet mellem 4-72 timer og ledsages af mindst to af følgende smertekarakteristika:
Halvsidig lokalisation af hovedpinen
Moderat til svær intensitet
Dunkende eller pulserende smerte
Forværring ved almindelig fysisk aktivitet, fx. ved trappegang
samt mindst en af følgende ledsagesymptomer:
Kvalme
Lys- og lydoverfølsomhed
Aura-symptomerne kommer typisk før selve hovedpinen.
Synsforstyrrelser (synsaura) viser sig ofte som flimren, lysende zigzagmønstre eller områder, hvor synet mangler. Forstyrrelserne begynder ofte nær midten af synsfeltet og breder sig gradvist udad over flere minutter. De kan påvirke samme side af synsfeltet i begge øjne. Flimren kan efterfølges af en blind plet, også kaldet et skotom. Synsaura er den hyppigste form for aura og forekommer hos over 90 % af personer med migræne med aura, men ikke nødvendigvis ved alle anfald.
Føleforstyrrelser (sensorisk aura) viser sig ofte som prikken eller stikken, der gradvist breder sig i den ene side af kroppen, fx fra fingrene op gennem armen og videre til ansigtet eller tungen. Der kan også opstå følelsesløshed. Føleforstyrrelser forekommer hos omkring en tredjedel af personer med migræne med aura, men ikke nødvendigvis ved alle anfald.
Sprogforstyrrelser (afasisk aura) kan give problemer med at finde de rigtige ord, formulere sætninger eller forstå, hvad andre siger. Talen kan blive usammenhængende, men er ikke nødvendigvis uforståelig. Denne form for aura er mindre almindelig end syns- og føleforstyrrelser.
Forløb og varighed: Hvis der opstår flere aurasymptomer, kommer de ofte efter hinanden, typisk først synsforstyrrelser, derefter føleforstyrrelser og til sidst sprogforstyrrelser. Rækkefølgen kan dog variere, og symptomerne kan overlappe. Hvert symptom varer typisk 5–60 minutter og forsvinder helt igen. Den samlede aura kan derfor vare længere end en time.
Migræne hovedpinen kommer vanligvis efter aurasymptomerne og er ofte tilsvarende migræne uden aura, men hovedpinen kan også være mindre udtalt og nogle får ikke hovedpine.
Migræne skyldes et samspil mellem arvelige forhold og påvirkninger fra omgivelserne. Under et migræneanfald aktiveres smertebaner i nervesystemet, herunder smertefølsomme nervefibre omkring hjernens blodkar og i hjernehinderne. Signalstoffer som CGRP spiller en vigtig rolle. De præcise mekanismer bag migræne er endnu ikke fuldt klarlagt.
Både migræne med og uden aura kan forekomme hos flere i samme familie. Arveligheden skyldes som regel mange forskellige genvarianter, der tilsammen øger tilbøjeligheden til migræne.
Ved den sjældne form familiær hemiplegisk migræne kan en ændring i et enkelt gen være årsagen, men en sådan genændring kan ikke påvises hos alle.
Hos nogle kvinder kan faldet i hormonet østrogen op til menstruationen udløse migræneanfald. Det er en vigtig forklaring på migræne i forbindelse med menstruation.
Søg omgående læge/skadestue ved:
Pludseligt opstået hovedpine (smæld i hovedet)
Føleforstyrrelser og/eller lammelse, der opstår inden for få sekunder
Ændringer i bevidsthedsniveau
Intens hovedpine ledsaget af høj feber
Kontakt egen læge ved følgende symptomer:
Hovedpine som forværres over få uger
Uforklarlig markant ændring af hovedpinemønsteret
Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
Aura symptomer som varer mere end 1 time
Debut af hovedpine efter 50-års-alderen
Migræne hvor medicin ikke virker
Daglig morgenhovedpine ledsaget af kvalme
Under et anfald kan det hjælpe, udover smertestillende medicin, at hvile i et roligt, mørkt rum og eventuelt sove.
Vær opmærksom på, om fx søvnmangel, stress eller alkohol kan udløse anfald hos dig. Udløsende faktorer varierer fra person til person, og der er ingen grund til at undgå bestemte fødevarer eller aktiviteter, hvis du ikke oplever en sammenhæng.
Brug en hovedpinekalender til at registrere hovedpinedage og medicinforbrug. Den kan hjælpe dig og lægen med at vurdere behandlingen.
Tal med lægen, hvis anfaldene er hyppige, påvirker din hverdag, eller medicinen ikke hjælper tilstrækkeligt.
Omkring 15–20 % af befolkningen får migræne i løbet af livet. Migræne forekommer både hos børn og voksne og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Omkring en tredjedel af personer med migræne oplever aura. Mange af dem har også migræneanfald uden aura.
Hos nogle kvinder med migræne kommer anfaldene især omkring menstruationen. Anfaldene kan også forekomme på andre tidspunkter i måneden.
Sporadisk og familiær hemiplegisk migræne er sjældne former for migræne.
Migræne kan variere gennem livet med perioder med flere eller færre anfald. Hos mange bliver anfaldene mindre hyppige og mildere med alderen, men nogle har fortsat migræne langt op i livet.
Kontakt lægen, hvis anfaldene bliver hyppigere, ændrer karakter eller ikke længere lindres tilstrækkeligt af behandlingen.
Diagnosen migræne stilles på baggrund af:
Sygehistorie
En normal fysisk og neurologisk undersøgelse
En CT- eller MR-skanning af hjernen er normalt ikke nødvendig for at stille diagnosen migræne. Skanning kan dog være relevant, hvis symptomerne er atypiske, eller lægen har mistanke om en anden årsag til hovedpinen.
Migræneanfald med og uden aura, herunder anfald omkring menstruationen, kan behandles med paracetamol eller et NSAID, fx ibuprofen. Hvis virkningen er utilstrækkelig, kan man forsøge migrænemedicin af typen triptaner. Hos nogle hjælper en kombination af et triptan og et NSAID bedre.
Triptaner tages tidligt i hovedpinefasen, mens smerterne endnu er milde. De virker normalt ikke på selve auraen. Hvis ét triptan ikke hjælper, kan et andet have effekt.
Ved kvalme kan behandlingen suppleres med kvalmestillende medicin. Ved opkastning kan næsespray eller indsprøjtning være mere hensigtsmæssig end tabletter.
Nyere migrænemedicin af typen gepanter kan også bruges til anfaldsbehandling. Behandlingen vurderes typisk af en neurolog, og der gælder særlige regler for tilskud.
Ved hemiplegisk migræne bør anfaldsbehandlingen aftales med en neurolog.
Hos børn kan søvn og ro hjælpe. Ved behov kan paracetamol eller ibuprofen anvendes i en dosis tilpasset barnet. Visse triptaner, fx sumatriptan som næsespray, kan bruges til unge fra 12 år efter aftale med lægen.
Under graviditet forsøges først ro og hvile. Hvis medicin er nødvendig, er paracetamol førstevalg. Sumatriptan kan også anvendes efter aftale med lægen.
Hyppig brug af anfaldsmedicin kan give medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst bruges 9 dage om måneden og simple smertestillende midler højst 14 dage om måneden. Tal med lægen, hvis du ofte har behov for anfaldsbehandling.
Candesartan eller betablokkere, fx metoprolol eller propranolol, er ofte førstevalg. Midlerne bruges også mod forhøjet blodtryk, men kan forebygge migræne, selvom blodtrykket er normalt.
Topiramat er en anden mulighed. Det må ikke anvendes mod migræne under graviditet. Kvinder, der kan blive gravide, skal bruge meget sikker prævention og have særlig rådgivning om behandlingen.
Gepanter, fx atogepant eller rimegepant, kan også anvendes forebyggende. Der gælder særlige regler for tilskud.
Amitriptylin kan være relevant, især hvis man også har hyppig spændingshovedpine.
Ved kronisk migræne har man hovedpine mindst 15 dage om måneden gennem mere end tre måneder. Mindst otte dage om måneden har hovedpinen karakter af migræne. De øvrige dage kan hovedpinen være mildere og ligne spændingshovedpineDe samme forebyggende mediciner som er nævnt under episodisk migræne kan anvendes. Flere af de samme forebyggende lægemidler som ved episodisk migræne kan anvendes. Hvis de ikke hjælper tilstrækkeligt eller giver uacceptable bivirkninger, kan en neurolog vurdere andre muligheder:
CGRP-rettet behandling hæmmer virkningen af et signalstof, der spiller en rolle ved migræne. Behandlingen kan gives som tabletter med atogepant eller som antistoffer. Antistofferne gives enten som en indsprøjtning under huden, som man selv kan tage efter oplæring, eller som drop på et hospital eller en sundhedsklinik.
Botulinumtoksin type A, også kendt som Botox, gives som indsprøjtninger i muskler omkring hoved og nakke, normalt hver 12. uge.
Der gælder særlige kriterier for disse behandlinger, blandt andet hvilke lægemidler man tidligere har forsøgt. Eventuel medicinoverforbrugshovedpine skal være behandlet inden opstart.
En hovedpinekalender bruges til at følge effekten af den forebyggende behandling.
Behandling uden medicin kan være et supplement til migrænemedicin. Vejledning om sygdommen, fysisk træning og hjælp til at håndtere smerter og stress kan indgå efter behov. Fysioterapi med øvelser kan især være relevant, hvis man også har spændingshovedpine eller gener fra nakke og skuldre.
Akupunktur kan muligvis mindske antallet af hovedpinedage, men dokumentationen er usikker. Der er ikke påvist sikker effekt af kiropraktisk manipulation på selve migrænen.
Psykologisk behandling, fx kognitiv adfærdsterapi, kan være relevant, hvis migrænen begrænser hverdagen betydeligt. Behandlingen kan støtte håndteringen af sygdommen, selvom effekten på selve migræneanfaldene er usikker.
Hovedpineforeningen: www.hovedpineforeningen.dk
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte: www.jegharhovedpine.dk
Begge foreninger tilbyder information, rådgivning og støtte til personer med migræne og andre hovedpinesygdomme samt deres pårørende.
Medicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine er en kronisk hovedpine, som kan udvikles hos personer, der i forvejen har en hovedpinesygdom, oftest migræne eller spændingshovedpine, og som gennem længere tid bruger for meget medicin mod hovedpine eller smerter. Det store medicinforbrug kan medvirke til at vedligeholde og forværre hovedpinen.
Hovedpine
Hovedpine er en meget udbredt lidelse, og næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine. Den mest almindelige form for hovedpine er spændingshovedpine.
Hovedpine hos børn
Hovedpine er et af de hyppigste symptomer hos børn og unge. Ofte kan små ændringer af livsstil mindske problemet med hovedpine.
Smertebehandling: Med eller uden medicin
Smerter kan behandles på mange forskellige måder: Behandlingen spænder lige fra piller og indsprøjtninger over træningsøvelser og akupunktur til kiropraktik.
