Gå til indhold
Hjerne og nerve

Migræne

Migræne er en kraftig hovedpine, Migræne er en kraftig hovedpine, der ofte ledsages af kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.

Michael Bjørn Russell, dr.med., professor i neurologi

Hvad er migræne?

Migræne er en anfaldsvis lidelse som findes i to forskellige former:

Migræne uden aura

  • Migræne uden aura, starter oftest før 40-års alderen.
  • Migræne med aura, starter oftest før 50-års alderen. Sporadisk og familiær hemiplegisk migræne er sjældne undertyper af migræne med aura.

Aura

Aura er forbigående halvsidige synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, og/eller tale-/sprogforstyrrelser af typisk 20 minutter til 1 times varighed. Aura indtræder vanligvis før hovedpinen.
 
Ved hemiplegisk migræne er der også kraftnedsættelse/lammelse. Den sporadiske form ses hos en enkelt person i familien, mens den familiære form er karakteriseret af to eller flere i familien har hemiplegisk migræne.

Symptomer på migræne

 

Anfald varer ubehandlet mellem 4-72 timer og ledsages af mindst to af følgende smertekarakteristika:

  • Halvsidig lokalisation
  • Moderat/svær intensitet
  • Dunkende/pulserende smerte
  • Forværring ved fysisk aktivitet.

Samt mindst en af kombinationer af ledsagesymptomer:

  • Lys- og lydoverfølsomhed
  • Kvalme og/eller opkastning.

Migræne med aura

Aura-symptomerne kommer typisk før selve hovedpinen.

  • Synsforstyrrelser (synsaura) er halvsidig lysende zigzag flimmer, som gradvist ændrer sig over 20 minutter. Det starter vanligvis centralt i synsfeltet og bevæger sig ud mod periferien. Efterfølgende mister nogle det halve af synsfeltet, scotom, hvilket kan vare op til 1 time. Dette er den mest almindelige form for aura.
  • Føleforstyrrelser (sensorisk aura) er halvsidige prikken/stikken, som starter i fingrene og bevæger sig op i armen, ansigt og tunge over 20 minutter. Siden kan der opstå følelsesløshed i huden. Forekommer hos ca. 1/3 af dem med migræne med aura, men ikke i alle anfald.
  • Tale-/sprogforstyrrelser (afasisk aura) er karakteristiske problemer med at udtrykke sig. Selvom man inde i hovedet ved hvad man skal sige, er ens tale uforståelig. Forekommer hos ca. 1/4 af dem med migræne med aura, men ikke i alle anfald.
  • Aurasymptomerne kommer sekventielt. Ofte starter det med synsforstyrrelser efterfulgt af tale-/synsforstyrrelser og siden føleforstyrrelser.

Migræne hovedpine

Migræne hovedpinen kommer vanligvis efter aurasymptomerne og er ofte tilsvarende migræne uden aura, men hovedpinen kan også være mindre udtalt og nogle får ikke hovedpine - migræne aura uden hovedpine

Menstruel migræne

Nogle kvinder har alene migræne i forbindelse med menstruation, det kaldes ren menstruel migræne. Andre kvinder har tilsvarende migræne i forbindelse med mindst 2 ud af 3 menstruationer, samt migræne anfald imellem menstruationerne, hvilket kaldes menstruel-relateret migræne.

Sporadisk og familiær hemiplegisk migræne

Kraftnedsættelse/lammelse (motorisk aura) omfatter i reglen arm, ben, ansigt og krop på den ene side. Hvis lammelsen rammer stemmelæberne får man dysartri (uklar tale).

Årsager til migræne

Smerterne fra migræne kommer fra nervefibre, som ligger i forbindelse med blodårerne i hjernen. Den præcise mekanisme kender man forsat ikke.
 
Både migræne uden aura og migræne med aura skyldes en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer.
 
Familiær hemiplegisk migræne forårsages af en gendefekt, og der kendes forskellige gendefekter som hver især kan forårsage familiær hemiplegisk migræne. I nogle tilfælde opstår en gendefekt på ny (de novo mutation), hvilket er påvist hos nogle personer med sporadisk hemiplegisk migræne. 

Menstruel migræne skyldes fald i østrogen forud for menstruation. 

Faresignaler

Søg omgående læge/skadestue ved:

  • Pludseligt opstået hovedpine (smæld i hovedet)
  • Føleforstyrrelser og/eller lammelse som opstår inden for sekunder
  • Hovedpine med høj feber.

Kontakt egen læge ved følgende symptomer:

  • Hovedpine som forværres over få uger
  • Uforklarlig markant ændring af hovedpinemønsteret
  • Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
  • Aura symptomer som ikke skifter side fra anfald til anfald
  • Aura symptomer som varer mere end 1 time
  • Debut efter 50-årsalderen
  • Migræne hvor medicin ikke virker
  • Morgenhovedpine ledsaget af kvalme.

Hvad kan man selv gøre ved migræne?

  • Hold et regelmæssigt levemønster inklusiv måltider og søvn. Skifteholdsarbejde forværrer ofte migræne.
  • I forbindelse med migræneanfald har afslapning en dokumenteret effekt.
  • Sollys, særlig når solen står lavt forår og efterår, kan fremprovokere aura.

Hvor udbredt er migræne?

Omkring 1 % af børn, 10 % af mænd og 20 % af kvinder har eller har haft migræne uden aura. 1 % af børn, 6 % af mænd og 10 % af kvinder har migræne med aura.
 
Omkring 1/3 af kvinder har migræne i relation til menstruation.
 
Sporadisk og familiær hemiplegisk migræne er sjældne lidelser.

Hvordan udvikler migræne sig?

For alle typer migræne gælder, at anfaldene typisk blive mindre hyppige og mildere med alderen, og hos mange ophører anfaldene helt med alderen.
 
Aura forsætter dog livet ud. Hos enkelte kan der opstå perioder med meget hyppige anfald, hvilket bør foranledige kontakt til egen læge.

Undersøgelse for migræne

Diagnosen migræne stilles på baggrund af:

  • Sygehistorie
  • En normal fysisk og neurologisk undersøgelse
  • CT- eller MR-skanning af hjernens arterier (tilhørende blodkar) er ikke nødvendig for diagnosen, men kan i særlige tilfælde være en supplerende undersøgelse.

Behandling af migræne

Akut anfaldsbehandling:

  • Migræne uden aura, migræne med aura og menstruel migræne kan behandles med triptaner, eller en kombination af smertestillende medicin, fx paracetamol og et NSAID præparat. Andre alternativer er ASA kombinationspræparater og ergotamin.
  • Ved sporadisk og familiær hemiplegisk migræne anbefales forsigtighed med triptaner. Primært anbefales en kombination af paracetamol og NSAID.
  • Børn behandles bedst med stikpiller med paracetamol og nogle timers søvn. Triptaner er effektive til teenagere, men dosis skal justeres efter vægt. Tal altid med lægen om det.
  • Gravide bør undgå medicin. Alternativet er stikpiller med paracetamol eller sumatriptan. Tal altid med lægen om det.

Forebyggende (profylaktisk) behandling

Episodisk migræne

Forebyggende behandling kan ikke forhindre at man får migræne anfald, men behandlingen kan ofte reducere hyppighed, smerteintensitet og varighed af anfald.

Hvornår man begynder med forebyggende behandling, vil være en afvejning af effekten af akut anfaldsbehandling samt hyppighed og varighed af anfald.

  • Βetablokkere er oftest førstevalgspræparat
  • Cardesartancilexe
  • Topiramat
  • Andre alternativer er amitriptylin, flunarizin, pizotifen og valproat.

Kronisk migræne

Kronisk migræne er defineret som hovedpine 15 ≥ dage/måned, hvoraf mindst 8 dage er migræne.

  • De samme forebyggende mediciner som er nævnt under episodisk migræne kan anvendes.
  • Calcitonin gene-related peptide (CGRP)-antistoffer kræver mindst 4 dage med migræne per måned, og anbefales af Medicinrådet primært anvendt til kronisk migræne, hvor anden forebyggende medicin har svigtet, som følge af den høje pris. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandlingsstart. Medicinen kan alene ordineres af neurologer.
  • Botulinum type A toxin har ingen dokumenteret effekt på episodisk migræne eller kronisk spændingshovedpine, men er godkendt til behandling af kronisk migræne. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandlingsstart.

Ikke medikamentel behandling af migræne

Akupunktur, fysioterapi og kiropraktisk manipulation har muligvis en vis effekt på migræne, sidstnævnte to rettet mod muskelspændinger. Derimod har psykoterapi, tandbehandling og homøopati ingen dokumenteret effekt på behandling af migræne.

Patientforeninger

Migræne og hovedpineforeningen: www.hovedpineforeningen.dk

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte: www.jegharhovedpine.dk