Gå til indhold
Kræft

Prostatakræft

Prostatakræft er en hyppig kræftsygdom. Blærehalskirtlen (prostata) er en af de mandlige kønskirtler og er lokaliseret lige neden for blæren og foran endetarmen.

Gedske Daugaard, Professor, dr.med.

Symptomer på prostatakræft

Prostatakræft giver ofte ingen symptomer i de tidlige stadier, men man bør blive undersøgt af en læge, hvis en eller flere af følgende symptomer dukker op:

  • Svag urinstråle
  • Hyppige vandladninger, specielt om natten
  • Problemer med at komme af med vandet
  • Svie eller smerte i forbindelse med vandladning
  • Blod i urinen
  • Smerter i ryg, hofter eller bækken
Hvis symptomer i form af mindre kraft på strålen, eller det at urinen løber langsommere, gradvist udvikler sig over flere år, peger det mest i retningen af en godartet forstørrelse af prostata. 

Hvis symptomerne udvikler sig over kortere tid fx i løbet af få måneder og især hos mænd i 40-50 årsalderen, kan det være tegn på prostatakræft.

Årsager til prostatakræft

Prostatakræft findes hyppigst hos mænd over 50 år, men den præcise årsag til sygdommen er ukendt.

Med alderen vokser prostata (blærehalskirtlen) og kan dermed komme til at klemme på urinrøret eller blæren, så man får problemer med vandladningen.
Symptomerne skyldes sædvanligvis godartet forstørrelse af prostata, men kan også være tegn på prostatakræft.

Risikofaktorer

  • Alder
  • Familiær historie med prostatakræft
  • Overvægt
  • Højde
  • Høj calciumindtagelse
  • Lav fysisk aktivitet

Hvor udbredt er prostatakræft?

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd over 50 år.

Førstegradsslægtninge, dvs. forældre og børn, til en mand med prostatakræft har 2 til 3 gange forøget risiko for at få sygdommen. Man betragter 5 til 10 % af tilfældene med blærehalskirtelkræft som arvelige. 

Undersøgelser for prostatakræft

Ved en undersøgelse for prostatakræft vil lægen:

  • Forhøre sig om symptomerne, fx om ændringer i vandladnings-mønsteret.
  • Mærke, om der er knuder i prostata (med en finger i endetarmen).
  • Evt. supplere med en ultralydsscanning for at få et billede af prostata og blæren.
  • Evt. foretage en celleprøve ved hjælp af nålebiopsi, enten via endetarmen eller gennem området mellem pungen og endetarmsåbningen.
  • Sende blodprøver til laboratorieundersøgelse, bl.a. for at måle PSA (prostata specifikt antigen).
  • Udelukke urinvejsinfektion.
Hvis man konstaterer prostatakræft, skal der evt. foretages yderligere undersøgelser. Formålet er at konstatere, om kræftcellerne har spredt sig fra prostata ud i det omkringliggende væv eller til andre dele af kroppen.

Behandling af prostatakræft

Behandling af prostatakræft afhænger af, om sygdommen er lokal eller har spredt sig, om der er symptomer og i så fald hvilke.

Kirurgi

Kirurgi kan anvendes til yngre patienter i god almentilstand, og hvor kræften ikke har bredt sig ud over blærehalskirtlen. Ved kirurgi kan man fjerne blærehalskirtlen og noget af det væv, der omgiver kirtlen. 

Impotens samt større eller mindre problemer med at holde på vandet kan være bivirkninger ved et kirurgisk indgreb.

Strålebehandling

I stedet for operation kan der anvendes strålebehandling af blærehalskirtlen. Behandlingen gives normalt dagligt i en periode på op til 8 uger.
 
I forbindelse med og i perioden efter behandlingen kan der være bivirkninger i form af svie og smerte ved vandladning samt blærekramper. Der kan også opstå diarré pga. strålebehandlingens indvirkning på slimhinden i tarmen.
 
Strålebehandling giver større chance for at bevare potensen end et kirurgisk indgreb.

Hormonbehandling

Hormonbehandling med stoffer, der nedsætter koncentrationen af mandligt kønshormon (anti-androgen, androgen receptor blokerende stoffer, hæmning af androgen syntese eller LHRH-agonister/antagonister), kan hindre kræften i at vokse.
 
I nogle tilfælde fjerner man testiklerne ved operation. Det er for at fjerne den produktion af mandligt kønshormon, der foregår her.

Bivirkninger til hormonbehandling ses i form af hedeture, træthed, tab af lyst til seksuelt samvær, impotens og vægtstigning.

Kemoterapi

Kemoterapi og hormonbehandling i form af LHRH-agonister/antagonister og androgen receptor blokerende stoffer kan påbegyndes, hvis sygdommen på diagnosetidspunktet har spredt sig. Kemoterapi vil også være et behandlingstilbud, hvis man ikke længere er følsom over for hormonbehandling.

Behandling med radioaktivt lægemiddel

Hvis spredningen af sygdommen begrænser sig til knoglerne, er behandling med radioaktivt lægemiddel en mulighed. Andre radioaktive lægemidler der både retter sig mod knogler og andre metastaser vil snart være en behandlingsmulighed.

Mange nye behandlinger eller behandlingsprincipper er under afprøvning hos patienter med spredning af deres prostatacancer.

Læs mere hos: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere hos: Prostatakræftforeningen PROPA