Lungehindebetændelse ses ofte i forbindelse med lungebetændelse og skyldes som regel en infektion, men kan også ses i forbindelse blodprop i lungen eller traume mod brystvæggen med brud på ribben.
Lungehindebetændelse skyldes en irritation i lungehinden - en tynd hinde, som beklæder overfladen af lungen og indersiden af brystkassen.
Symptomerne ved lungehindebetændelse er:
I nogle tilfælde vil der opstå væskeansamling omkring lungen, og sygdommen betegnes da "våd lungehindebetændelse". I andre tilfælde, hvor der ikke er væskeansamling, taler man om "tør lungehindebetændelse".
I de tilfælde, hvor der ophobes væske omkring lungen, aftager smerterne efterhånden. Væskeansamlingen kan blive over 1 liter stor, og i disse tilfælde er åndenød det mest fremtrædende symptom, da væsken trykker på lungen og besværliggør vejrtrækningen.
I de tilfælde hvor lungehindebetændelse følger en anden sygdom, fx lungebetændelse eller blodprop i lungen, domineres symptomerne af disse sygdomme.
Lungen er placeret i brystkassen tæt omgivet af 2 lag lungehinder. Ved lungehindebetændelse opstår der en irritation i de to lungehindeblade, som regel på grund af infektion forårsaget af bakterier eller virus - i meget sjældne tilfælde tuberkulose. I nogle tilfælde kan irritationen skyldes andre sygdomme fx blodprop i lungen, leddegigt eller kræft i lungehinden.
Søg læge, hvis du får pludselige smerter i brystkassen, som forværres ved vejrtrækning. Det kan være tegn på:
Har du mistanke om lungehindebetændelse, bør du søge læge, da mange af de sygdomme, som ledsages af lungehindebetændelse, kræver behandling.
Har man fået konstateret lungehindebetændelse, bør man tage den med ro i nogle dage og sørge for at følge den behandling, som lægen har foreslået.
Lungehindebetændelse er en ret hyppigt forekommende sygdom, hyppigere hos voksne end hos børn. Op mod 15-20 % af alle lungebetændelser ledsages af lungehindebetændelse, og de fleste danskere vil på et eller andet tidspunkt i deres liv få lungehindebetændelse.
Prognosen for lungehindebetændelse, der bliver behandlet i ordentlig tid, er god. Antibiotika virker hurtigt, og typisk er man i bedring efter få dage, selvom man godt kan være træt i flere uger.
Ved at lytte på lungen kan lægen nogle gange høre en kradselyd, når de to irriterede lungehindeblade glider op ad hinanden. Hvis en større mængde væske er blevet samlet omkring lungen, høres det som en nedsat vejrtrækningslyd, mens bankelyden over lungen er dæmpet.
Som regel er det dog nødvendigt at tage et røntgenbillede af lungen for at fastslå, om der er væske i lungehinden. Billedet viser, hvor meget væske der er og kan i nogle tilfælde også give et fingerpeg om, hvad årsagen til den våde lungehindebetændelse er.
Hvis patienten er svært medtaget og indlagt på sygehus, vil man ofte tage blodprøver og undersøge opspyt fra lungerne med henblik på at opspore de bakterier, som forårsager lungebetændelsen.
Hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis generne fortsætter, bliver man henvist til sygehuset, som ofte i forbindelse med en ultralydskanning af lungen vil udtage en prøve af væsken fra lungehinden for at undersøge den for bakterier og celler.
Herefter kan man som regel stille en sikker diagnose. Ved fortsat usikkerhed kan man foretage supplerende skanninger eller en kikkertundersøgelse af lungehinden (thoracoskopi) og tage vævsprøver fra lungehinden for at komme diagnosen nærmere.
I næsten alle de tilfælde, hvor lungehindebetændelse skyldes en infektion, er prognosen god. Prognosen er også god, hvis årsagen er blodprop i lungen eller tuberkulose.
Hvis der opstår en pus-ansamling i lungehinden, kræver det som regel behandling med dræn (en tynd plastikslange, som under lokalbedøvelse lægges mellem de 2 lungehindeblade), så man kan få afløb for betændelsen. I sjældne tilfælde er der behov for en operation.
Skyldes lungehindebetændelse lungekræft, er prognosen alvorlig, da det kan være tegn på, at kræftsygdommen har spredt sig til lungehinden, og så kan man ikke blive opereret.
Behandling af lungehindebetændelse afhænger af årsagen:
Hvis væskeansamlingen er så stor, at den besværliggør vejrtrækningen, skal den tømmes ud. Udtømningen sker i lokalbedøvelse, hvor man efter at have bedøvet huden med en indsprøjtning af lokalbedøvende medicin, ofte under ultralydvejledning tømmer væsken ud med et dræn, der føres ind imellem de to lungehindeblade.
Hvis man har kronisk lungehindebetændelse, først og fremmest på grund af spredning af kræft til lungehinden, og bliver ved med at gendanne væske, kan lungehindeklistring være en mulig behandling.
En lungehindeklistring indebærer, at man sprøjter medicin (talkum eller tetracyklin) ind i brysthulen (området omkring lungehinden) for at standse væskedannelsen og forebygge fremtidig væskeophobning. Denne behandling er effektiv i omkring 60% af tilfældene.
I de tilfælde, hvor lungehindeklistring ikke kan komme på tale, kan man i dag anlægge et permanent dræn, som er en tynd plastikslange gennem huden ind til lungehinden, hvorigennem man selv, efter oplæring tømme væsken ud, hvis den gendannes.
Lungebetændelse
Lungebetændelse optræder hos både børn og voksne, typisk om vinteren. Man kan få det af mange forskellige slags bakterier og virus.
Blodprop i lungerne
Blodprop i lungernes pulsårer bremser blodets strømning igennem lungerne. Det kan medføre, at højre side af hjertet, som sender blod ud i lungerne, bliver overbelastet.
Leddegigt (reumatoid artritis)
Leddegigt er en alvorlig autoimmun sygdom, der viser sig i form af kronisk betændelse i leddene med bl.a. smerter, hævede led og træthed til følge.
Tuberkulose
Tuberkulose er en smitsom sygdom, der kan angribe næsten alle organer, men oftest rammer lungerne. Det er bakterien mycobacterium tuberculosis, der er skyld i tuberkulose.