Leddegigt (reumatoid artritis)

Led, der oftest rammest:

• Håndled
• Fingerled
• Tåled
• Nakke-rygsøjlen

Typiske symptomer på kronisk leddegigt:

• Leddene gør ondt, hæver, bliver varme og ømme.
• Bevægeligheden aftager.
• Ofte angribes også slimsække og seneskeder.
• Der er typisk stivhed af leddene om morgenen, som kan vare op til flere timer.
• Mange bliver trætte, og i perioder med aktivitet i sygdommen kan der være vægttab og let feber.

• Tidlig diagnostik er vigtig, da behandlingsmulighederne er særligt gunstige indenfor de første 3 måneder af sygdommens opståen. Henvend dig til læge hvis et eller flere led hæver op, særligt led i hænder eller fødder.
• Det er vigtigt at være fysisk aktiv, men samtidig skal man respektere smerterne og ikke overbelaste leddene, så længe inflammationen ikke er under kontrol.
• Ofte kan det være nødvendigt at hvile sig nogle gange om dagen.
• Kosten skal være alsidig, og det er vigtigt ikke at blive overvægtig.
• Undgå eller stop rygning. Det er en yderlig faktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
• Der findes ingen specielle kostprodukter eller diæter, der kan helbrede sygdommen.
• Daglig indtagelse af 400 mg kalcium og 20 mikrogram D-vitamin anbefales på grund af risikoen for knogleskørhed .

Symptomer uden for leddene kan være:

• Gigtknuder, som er hårde knuder der typisk vil være over albue og underarms knogle.
• Tørhed i øjne og mund (Sjøgrens sygdom).
• Smertende sår, der har svært ved at hele, og som er opstået på grund af steril betændelse i kar (vaskulit).
• Nervebetændelse og symptomer som skyldes tryk på nerver.
• Lunge- og hjertesygdom.
• Nyrepåvirkning - ofte som følge af udfældning af inflammationsstoffer (amyloidose).

• Lægens undersøger for ledhævelse og ømhed.
• Røntgen kan vise udtyndet brusk og ødelæggelse af den lednære knogle (erosioner).
• UL-scanning og MR-scanning kan vise karakteristiske forandringer.
• Blodprøver kan vise inflammationsreaktion med forhøjet sænkning og tilstedeværelse af en såkaldt reumafaktor eller anti-CCP.

Hos børn skelner man mellem 3 forløbsformer:

1. Den hyppigste form optræder hos børn under 4 år - især piger - og rammer kun få led. Blivende forandringer er sjældne. Hovedproblemet er tendens til regnbuehindebetændelse, som kræver hyppig kontrol og behandling.
2. Den næsthyppigste form rammer også især piger og har et forløb, der minder om kronisk leddegigt hos voksne.
3. Den mindst hyppige form starter med dårlig almentilstand, svingende høj feber og udslæt og først senere tilkommer ledproblemer (Still's sygdom). Kun få i denne gruppe får blivende forandringer.

Medicinsk behandling:

Der findes lægemidler, som bremser eller stopper udviklingen af sygdommen (DMARD-præparater). Disse kan suppleres med antiinflammatoriske lægemidler, som modvirker smerter, ømhed og hævelse af leddene.

• Non-biologiske DMARD-præparater. De mest brugte præparater indeholder methotrexat, sulfasalazin, hydroxyklorokin eller leflunomid.
• Biologiske DMARD-lægemidler. Indeholder først og fremmest såkaldte TNF-alpha-hæmmere, men også anti IL-1, anti IL-6, anti CD-20, og anti-CD-80/86 proteiner. Fælles for disse behandlinger er, at de påvirker de abnorme celler fra immunsystemet.
• Targeted synthetic DMARDs. De består af Janus Kinase (JAK) inhibitors, som også påvirker de abnorme celler fra immunsystemet.
• Antiinflammatoriske lægemidler. Almindelige gigtpiller og binyrebarkhormoner (hurtigtvirkende).

De mest benyttede operative indgreb er:

• Fjernelse af betændte slimhinder i led, seneskeder og slimsække
• Stivgørende operation af smertende led
• Omplacering af sener for at bedre bevægefunktionen
• Fjernelse af gigtknuder
• Stabilisering af nakkerygsøjlen
• Indsættelse af kunstige led i hofte, knæ, skulder, albuer og fingre
• Operationer for knyster, hammertæer og forfodsfald.
• Øvrig hjælp