Gå til indhold
Knogler, muskler og led

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemængden i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.

Pierre Schydlowsky, Reumatolog

Symptomer på knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed viser sig som brud i skelettet. Det forudgående tab af knoglemængde kan man derimod ikke mærke. De hyppigste er håndledsbrud, hoftebrud og brud i ryggen (hvirvelsammenfald), men alle typer af brud kan optræde.

Ved gentagne brud i ryggen, kan man udvikle tiltagende deformitet (forkert form):

  • Tab af højde.
  • Foroverbøjning i brystryggen.
  • Svind af lændesvaj.
  • Frembuling af maven.
knogleskoerhed.jpg Illustration af knogleskørhed
  • Arvelig disposition. Dvs. forældre eller søskende har knogleskørhed.
  • Tidlig overgangsalder. Dvs. før 45 år, hvilket medfører et fald i østrogen (som stimulerer knoglerne).
  • Tidligere brud efter minimal belastning.
  • Ældre med øget risiko for brud på grund af faldtendens.
  • Personer over 80 år.
  • Lav legemsvægt dvs. BMI under 19 kg/m2 (BMI = vægten i kilo divideret med kvadratet af højden i meter).
  • Lavt indhold af kalk og D-vitamin. Dette kan forekomme, hvis man slet ikke spiser mejeriprodukter eller fisk, eller hvis man har en lav eksponering for sol.
  • Medicinsk behandling med binyrebarkhormon .
  • Rygning. Tobak medfører, at kvinder går tidligere i overgangsalderen, og fremmer nedbrydningen af østrogen.
  • Indtagelse af store mængder kaffe eller te (over 8 kopper om dagen). Kaffe virker vanddrivende og øger udskillelsen af kalk.
  • Stort alkoholforbrug.
  • Gigtsygdomme, som leddegigt og rygsøjlegigt, hos kvinder, der er i overgangsalderen, eller mænd over 50 år.
  • Sygdomme, som påvirker kalkomsætningen i skelettet. Det drejer sig blandt andet om forskellige hormon-, tarm-, nyre- og gigtsygdomme.

Hvad kan du selv gøre mod knogleskørhed?

Der er flere ting, du selv kan gøre for at forebygge eller behandle knogleskørhed:

  • Mindst 4 timers ugentlig motion.
  • Dagligt kalkindtag på 800 mg hos yngre og 1000 mg hos ældre via kosten.
  • Alternativt kan du tage et kalktilskud i form af tabletter.
  • Alle voksne og børn over 4 år anbefales at indtage 5-10 mikrogram D-vitamin om dagen i vintermånederne, dvs. fra oktober til og med april.
  • 10 mikrogram D-vitamin dagligt anbefales til gravide, personer med mørk hud, personer som har en lav soleksponering.
  • Personer over 70 år, plejehjemsbeboere og mennesker i øget risiko for knogleskørhed (uanset alder) anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med 800-1000 mg kalk.
  • Indrette hjemmet hensigtsmæssigt, så faldulykker undgås. Være forsigtig med at bruge sovemedicin, da den kan give svimmelhed og usikre ben. Træn balancen og styrke for at mindske forekomsten af fald.
  • Undgå rygning.
  • Vær tilbageholdende med indtagelse af kaffe og te.
  • Drik alkohol med måde.

Hvor udbredt er knogleskørhed? (osteoporose)

Knogleskørhed er en meget almindelig sygdom. Omkring 30 - 40 % af alle kvinder og 10-20 % af alle mænd vil på et tidspunkt i deres liv opleve et brud på grund af knogleskørhed.

Undersøgelse for knogleskørhed

Personer, der er i risikogruppen for at udvikle knogleskørhed, bør få målt deres knoglemængde. Knoglemængden kan måles med en såkaldt DXA-scanning.

Behandling af knogleskørhed

Den medicinske behandling af knogleskørhed består af præparater som enten hæmmer nedbrydningen eller stimulerer opbygningen af knoglerne. Behandlingen kombineres med et tilskud på 800 - 1200 mg kalk og 20 - 40 mikrogram D-vitamin dagligt.

Præparater som hæmmer nedbrydningen af knoglerne

  • Bifosfonater: præparater indeholdende alendronat, risedronat, ibandronsyre, zoledronsyre.
  • Præparater indeholdende denosumab.
  • Hos kvinder i overgangsalderen kan selektive østrogen receptor modulerende stoffer (SERM) anvendes. Det er præparater, der indeholder raloxifen

Præparater som stimulerer opbygningen af knoglerne

  • Præparater indeholdende teriparatid.

Den medicinske behandling øger knoglemængden og formindsker risikoen for at få nye brud med ca. 40 % for præparater som hæmmer knoglenedbrydningen, og med ca. 50% for præparater som stimulerer opbygningen af knoglerne.


læs mere hos: Osteoporoseforeningen