Dine knogler har brug for kalk gennem hele livet – og det får knoglerne bedst, hvis du også får D-vitamin nok.
Mejeriprodukter er den vigtigste kilde til kalk. De fleste kan dække deres behov ved at indtage ½ liter mælkeprodukter. Hvis du ikke drikker mælk eller indtager andre mejeriprodukter, kan det være svært at dække kroppens behov for kalk.
Brug linket nederst i artiklen til at finde oplysninger om fødevarers vitamin- og mineralindhold. Fødevarer med højt indhold af kalk er fx de grove og grønne grønsager, havregryn og groft brød, fuldkornspasta og parboiled ris, tørret frugt og citrusfrugter samt fisk med ben i f.eks. sardiner.
Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed: 800-1000 mg kalk som kalktilskud i kombination med 20 mikrogram D-vitamin.
Hvis du har mælkeallergi, tåler du ingen mælkeprodukter, og du vil have svært ved at få dækket dit behov for calcium. Fødevarestyrelsen anbefaler mælkeallergikere at tage et kalktilskud.
Hvis du har laktoseintolerans, kan du spise/drikke laktosefri mælkeprodukter og ofte også ost (dog ikke myseost), så du kan få dækket dit behov for kalk.
Hvis du ikke drikker/spiser mælkeprodukter eller andre fødevarer med højt indhold af kalk, kan du overveje - evt. sammen med en diætist - om du skal tage kalktilskud.
I sommerhalvåret danner vi selv D-vitamin fra solens stråler. Fødevarestyrelsen anbefaler 5-30 minutters sollys i ansigt, underarme og underben nogle gange om ugen i sommerhalvåret. Solbestrålingen må ikke være af så lang varighed, at den fører til rødme af huden, da det øger risikoen for hudkræft.
Spiser du varieret og følger rådene om soleksponering, vil der normalt ikke være behov for et D-vitamintilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man spiser 350 gram fisk om ugen, da fisk også er en god kilde til D-vitamin.
Skulle du i vinterperioden være bekymret for ikke at få D-vitamin nok, og ønsker du at supplere kosten, så vil 5-10 mikrogram D-vitamin være en passende daglig dosis for de fleste.
Knogleskørhed (osteoporose)
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemængden i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Vitaminer og mineraler til børn
Børn skal have D-vitamin gennem hele barndommen. Hvor meget og hvornår afhænger af alder og særlige behov. Mange børn har også brug for tilskud af jern i en kortere periode. Det gælder fx for tidligt fødte.