Gå til indhold
Appen 'apoteket'

Få hjælp til dine login-problemer her

Hvis du ikke kan logge på, kan du undersøge, om dit MitID virker andre steder, og om din mobil lever op til de tekniske krav.

app-pige-mobil-vindue.jpg

App-supporten / appen@apoteket.dk / Tlf. 31447702

Tjek at du kan logge på andre steder med MitID. Det er bedst at undersøge, om du kan logge på andre apps med MitID. Det skaber det bedste billede af, hvad årsagen kan være.

Hvis du ikke kan logge på, kan det skyldes et generelt problem med dit MitID, men det kan også skyldes, at du skal ændre nogle indstillinger på din mobil. Du kan starte med at gennemgå punkterne her.

Generelt er det sådan, at hvis problemet opstår, mens du er i MitID-appen, handler det om problemer med MitID. Mens problemet kan ligge i 'apoteket' appen, hvis du er inde på appens 'grønne' skærme.

Hvad skal du sikre dig for at få MitID til at fungere?

  1. Anvend den nyeste softwareopdatering
  2. Anvend de nyeste versioner af 'apoteket' og MitID-appen
  3. Androids skal have Chrome eller Samsung Internet som standard browser. Firefox og mobilens egen browser understøtter nemlig ikke altid MitID login
  4. Standard browseren skal tillade cookies
  5. Anvend ikke browseren privat eller incognito.
  6. På Androids må appen ikke ligge i private space
  7. Mobilen bør ikke have de mest aggressive sikkerhedsindstillinger
  8. Strømbesparende indstillinger skal slås fra.

Kontakt app-supporten

Brug for support?

Hvis du har sikret dig, at du har de rigtige indstillinger, og der ikke er generelle login-problemer:

Det er en stor hjælp til supporten, hvis du vil sende svarene på disse spørgsmål:

  • Har du været logget på før fra samme mobil/tablet?
  • Hvilken telefon/tablet bruger du - mærke og model?
  • På hvilket tidspunkt oplevede du sidst fejlen – dato og præcist tidspunkt?
  • Har du en iPhone/iPad kan du tage et skærmbillede af fejlen.
  • Har du en Android, kan du som udgangspunkt ikke tage skærmbilleder. Skriv til os, så guider vi dig til, hvordan du skal gøre. Hvis du har mulighed for det, kan du bruge en anden mobil/tablet til det. Ellers kan du beskrive, hvordan siden med fejlen ser ud, og hvad der står i fejlbeskeden.
  • Hvis du får en trist smiley frem, kan du holde fingeren nede på smiley'en, indtil der kommer en log frem. Den kan du kopiere og sende.

Skriv til appen@apoteket.dk eller ring på 31 44 77 02 mandag til fredag fra kl. 9-15.

Hvilke trin nåede du til, inden du fik fejlen?

Jeg…

  1. Klikkede på Login knappen
  2. Kom til NemLog-in
  3. Indtastede brugernavn
  4. Godkendte i MitID-app
  5. Vendte tilbage til login siden
  6. Vendte tilbage til appen
  7. Valgte og bekræftede pinkode
  8. Accepterede brug af fingeraftryk/ansigtsgenkendelse
  9. ...Andet