Chat with us, powered by LiveChat Svar
App

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om faste bestillinger og hjemtagning

  • Du kan følge denne vejledning:

    App-vejledning: Sådan bestiller du medicin hjem til apoteket og ser andre apotekers lagerstatus

  • Du kan følge denne vejledning:

    App-vejledning: sådan opretter du en fast bestilling og godkender din ordre

  • 7 ud af 10 apoteker tilbyder, at du kan bestille medicin via receptsiden uanset lagerstatus. Klik på 'Bestil' og 'Bestil til afhentning'.

    De øvrige apoteker tilbyder 'Bestil hjem til apotek', hvis medicinen ikke er på lager.

    Flere apoteker er også tilmeldt en løsning, hvor du via appen har mulighed for nemt og hurtigt at dirigere dig videre til dit valgte apoteks webshop, hvor du kan færdiggøre dit køb af din receptmedicin plus andre varer, som du finder i webshoppen.

  • 'Bestil hjem til apotek' er en funktion, der kan bruges, hvis din medicin ikke er på lager på dit valgte apotek. Hvis din medicin allerede er på lager, er denne funktion inaktiv, og du kan gå ned og købe din medicin på dit apotek.

    'Bestil til afhentning', som 7 ud af 10 apoteker tilbyder, kan bruges uanset, om din medicin er på lager.

    Har du allerede bestilt medicinen hjem til et apotek i appen, vil funktionen ligeledes være inaktiv. Du vil få en besked i appen, når medicinen er klar til afhentning.

    Hvis medicinen er i restordre (dvs. at leverandøren ikke kan levere i en kortere eller længere periode), kan du heller ikke bestille medicin.

  • 7 ud af 10 apoteker tilbyder, at du kan bestille medicin via receptsiden uanset lagerstatus. Klik på 'Bestil' og 'Bestil til afhentning'.

    De øvrige apoteker tilbyder 'Bestil hjem til apotek', hvis medicinen ikke er på lager.

  • På apotekerne i Danmark sker der prisændringer på medicin hver 14. dag - de såkaldte takstperioder. For at sikre, at apoteket kan nå at behandle din ordre til den pris, du har godkendt, kan der ikke dannes nye ordrer i appen lige op til, at medicinpriserne skifter. Når du opretter en fast bestilling, kan du godkende ordrer i perioden frem til kl. 12 hver anden tirsdag i takstperioden. Herefter går der 5 ½ dag, hvor ordren "fastfryses", og du kan først godkende en ny ordre den næstkommende mandag. Når du først har godkendt en ordre på en fast bestilling, vil appen automatisk påminde dig, når det er tid til at godkende efterfølgende ordrer i fremtiden.

    En anden grund kan være, at du har sat den første leveringsuge et stykke ud i fremtiden. Appen danner en ordre til godkendelse om mandagen i ugen før leveringsugen. Hvis du eksempelvis har sat første leveringsuge til uge 29, vil ordren først dukke op i assistenten mandag morgen kl. 8 i uge 28. 

  • Du kan godkende din ordre senest 8 ½ dag inde i en takstperiode. Det betyder, at du har til tirsdag kl. 12 i anden uge af takstperioden til at godkende den. Takstperioden starter op mandag i lige uger, det vil sige, at du har til tirsdag kl. 12 i ulige uger, til at godkende ordren. Ved ordregodkendelsen kan du se, hvilken dag og tidspunkt du senest kan godkende ordren.

  • Du har mulighed for at oprette en betalingsaftale i appen ved at indtaste dine kortoplysninger. Det er forskelligt, hvilke korttyper apotekerne tilbyder. Når du fremover ønsker at betale for din bestilling gennem appen, kan du bruge din eksisterende betalingsaftale. Hvis du bestiller din medicin til afhentning på apoteket, til afhentning på et udleveringssted eller vælger udbringning med apotekets bud, har du mulighed for at betale ved afhentning. Hvis du skifter apotek, skal du lave en ny betalingsaftale.

  • Hvis din bestilte medicin ikke er blevet leveret, eller du ikke har fået en besked om, at medicinen er klar til afhentning, skal du kontakte dit valgte apotek. Det er apoteket, der behandler din bestilling, og som derfor ved, hvad status på ordren er. Du finder apotekets kontaktoplysninger nederst i assistenten ved at trykke på informations-ikonet.

  • Har du ikke modtaget en bekræftelsesmail, efter du har lavet en bestilling i appen, anbefaler vi, at du kigger i dit spamfilter i din mail. Er bekræftelsesmailen ikke i dit spamfilter, kan du kontakte dit valgte apotek for at høre, om din ordre er gået igennem. 

  • Det kan du kun i de tilfælde, hvor der findes pakningskombinationer med flere små pakker, der er billigere end den større pakke, der står på recepten. I nogle tilfælde kan 2 pakker á 50 stk. være billigere end 1 pakke á 100 stk.

  • Hvis du oplever at få meddelelsen "Der er sket en fejl, prøv venligst igen", når du forsøger at godkende en ordre i appen, kan du i første omgang forsøge igen.

    Hvis du får en trist smiley frem, kan du holde fingeren nede på den og kopiere den log, der kommer frem. Logbeskeden kan du sende til vores support.

    En typisk årsag til, at du ikke kan godkende er, at recepten allerede er under behandling på et apotek.

    Hvis problemet fortsætter, vil vi opfordre dig til at kontakte vores support

Spørgsmål og svar om medicinhuskeren 

  • Du kan lave en særlig plan, hvis du ikke skal tage medicinen hver dag men kun 1 eller flere gange om ugen.

    Du kan vælge en plan, hvor tidspunkt og mængde er det samme hver dag eller en plan, hvor du indstiller per dag.

    Se i denne guide, hvordan du opretter en ugeplan

  • Du kan desværre ikke indstille lyden for dine påmindelser fra appen. Den følger den lyd, der er standard på din mobil eller tablet. 

  • Nej, du skal først aktivere medicinhuskeren. Derefter kan du ved få klik tilføje din receptmedicin til medicinhuskeren.

  • Ja, du kan selv tilføje andet end din receptmedicin til Medicinhuskeren, fx håndkøbsmedicin og kosttilskud.

  • Hvis du beder om månedlige remindere og sætter startdato til d. 31. i en måned, kommer reminderen d. 30. i måneder med kun 30 dage. 

    For februar gælder, at hvis du beder om månedlige remindere og sætter startdato til d. 29., 30. eller 31. i en måned, vil reminderen komme d. 28. (d. 29. ved skudår).

Spørgsmål og svar om din brugerprofil

  • Nej, du skal logge på med MitID, første gang, du skal logge på appen. Når du logger på med MitID, bliver du bedt om at lave en 4-cifret pinkode, som du fremover skal bruge, når du logger ind. Du kan desuden supplere login med de muligheder, som smartphonen tilbyder - fx ansigtsgenkendelse og fingeraftryk.

  • Nej, du kan kun have et foretrukket apotek ad gangen, men du kan nemt skifte til et andet apotek. Det gør du under Indstillinger -> Skift apotek eller under "Dit valgte apotek" på Assistent.

  • Ja, du kan godt skifte apotek. Det gør du under Mere -> Skift apotek eller under "Dit valgte apotek" på Assistent. Har du godkendt en fast bestilling på et apotek, vil det pågældende apotek gøre ordren færdig, selvom du skifter apotek. Ønsker du ikke det, skal du kontakte apoteket og bede dem annullere ordren.

  • Du kan se apotekets navn, adresse, postnr. og by, telefonnummer, e-mail, hjemmeside, webshop, CVR-nr og åbningstider.

    Ved godkendelse af faste bestillinger kan du også se leveringsformer og priser.

  • Alle apoteker og apoteksfilialer i hele Danmark kommer frem i søgelisten i appen. Det er dog ikke alle apoteker, som har valgt at være med i appen. Hvis du ikke kan vælge dit apotek, skyldes det, at apoteket har valgt ikke at være med i appen lige nu.

  • Appen er tilgængelig i App Store og Google Play i flere europæiske lande.

    Se oversigten over landene

  • Du kan nulstille dine data og trække dit samtykke tilbage i Menuen ”Mere” og ”Indstillinger”.

    Gør du det, bliver eventuelle tidligere ordrer, medicinhusker m.m. slettet.

    Bemærk, at vores loginløsning vil huske koblingen mellem dit MitID og dit CPR-nr. i 180 dage, hvorefter det slettes. Fortryder du og logger på igen inden 180 dage, skal du ikke indtaste dit CPR-nr. igen.

Spørgsmål om din log på sundhed.dk

  • Når apoteket behandler din bestilling, bliver det registreret i din log på sundhed.dk, at apoteket slår op i Fælles Medicinkort for at ekspedere din recept. Aktøren er en medarbejder på apoteket, der slår op på vegne af apotekeren (apotekets ejer).

    Læs mere om din log på apoteket.dk

  • Når du kommer ind i appen og går videre til menupunktet medicin, slår dit foretrukne apoteks IT-system op i Fælles Medicinkort for at finde informationer om din behandling og dine recepter.

    Hvert opslag resulterer i en registrering i din log på sundhed.dk, også selvom du ikke har nogen oplysninger i Fælles Medicinkort.

    Du skal fjerne markeringen i feltet "Skjul egne opslag" for at se registreringerne. Det er dit eget navn, der står som aktør. I loggen for børn under 15 år er det mor/far/værge, der står som aktør.

    Læs mere om din log på apoteket.dk

  • Når du kommer ind i appen, lander du på Assistenten, hvor du kan se din CTR-saldo. Det er dit foretrukne apoteks IT-system, der slår din medicintilskudssaldo op i Centralt Tilskuds Register.

    Hvert opslag resulterer i en registrering i din log på sundhed.dk, også selvom du ikke har en aktiv CTR-saldo.

    Læs mere om din log på apoteket.dk

Spørgsmål og svar om recepter og ordinationer

  • Ja, du kan forny recepter i appen. På receptoverblikket vil der stå "Forny recept", når der er 0 udleveringer tilbage på en recept tilknyttet en ordination.

    Når du klikker ind til receptsiden, får du en popup med opfordring om at forny recepten. Når du har anmodet om fornyelse, vil status ændres til "Anmodet om fornyelse".

    Status skifter til "Fornyelse afvist", hvis lægen afviser, eller du selv annullerer anmodningen. Appen viser årsag til afvisning.

  • Ja, du har automatisk adgang til dine børns recepter, medicinkort og vaccinationer, så længe de er under 15 år. Børn, der er fyldt 15 år, kan logge på med deres eget MitID. 13-14-årige børn med MitID kan ikke bruge appen, da de ikke har adgang til sundhedsoplysninger.

    Skift bruger øverst til venstre på Assistent under dit eget navn eller Mere -> Brugere. Hele appen skifter til personens profil - ikke bare recepter, men også medicinhusker, vaccination osv.

  • Papir- og telefonrecepter fremgår i receptoverblikket under "Tidligere behandling".

  • Nej, det giver appen ikke mulighed for. Du skal kontakte din læge og bede om at få ryddet op i dine recepter og dit medicinkort.

  • Der kan være flere forskellige årsager til, at du ikke kan forny din recept.  Muligheden for at forny recepter er altid kun til stede, når der ikke er flere udleveringer tilbage.

    Mulige årsager til, at du ikke kan forny recepter:

    - at lægemidlet ikke tillader digital anmodning om receptfornyelse. Det gælder fx stærkt smertestillende medicin, sovemedicin og antibiotika.
    - at du er i sygesikringsgruppe 2 og dermed ikke har en praktiserende læge, hvor anmodningen kan sendes til.
    - at lægemidlet er dosispakket
    - at lægemidlet er privatmarkeret

    Hvis du har brug for en recept, og du ikke kan forny via appen, skal du kontakte din læge direkte.

Spørgsmål og svar om medicintilskud og priser

  • Du får vist tre priser for din receptmedicin i appen. Den pris, som er fremhævet i appen, er den fulde pris for pakken. Under denne ses prisen pr. enhed i pakken. Er det f.eks. tabletter, der er i pakken, så er det prisen pr. tablet, der vises.

    Trykker du på lægemidlet i listen, vil det folde sig ud, så der vises en tredje pris. Dette er den pris, du skal betale, efter tilskud er trukket fra.

    Bemærk, at appen ikke fratrækker alle tilskud. Læs mere her på denne side

Spørgsmål og svar om leveringsformer

  • Hvis dit apotek har et medicinudleveringssted, apoteksudsalg eller håndkøbsudsalg tilknyttet, kan du, ved valg af leveringsformer, vælge “afhentning ved udleveringssted”. Herefter kan du frit vælge mellem alle apotekets enheder. Det koster 12,50 kr. at få udbragt til håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder. Det er gratis at få bragt ud til apoteksudsalg. 

Spørgsmål og svar om lagervisning

  • Når du har valgt et apotek, som dit foretrukne apotek i appen, kan du altid se lagerstatus for din egen receptmedicin på dette apotek. Ydermere kan du se lagerstatus for medicinen på de 25 apoteker nærmest din aktuelle lokation, og på de 25 apoteker nærmest dit foretrukne apotek. Klik på feltet med lagerstatus på dit apotek (der er en pil i højre side" på et af lægemidlerne på din recept. 

    Hvis du ønsker at se lagerstatus på et bestemt apotek, kan du skifte dit foretrukne apotek i appens indstillinger.

    Bemærk, at der er få apoteker i landet, der ikke deler lagerstatus gennem appen.

  • Du kan kun se lagerstatus på de lægemidler, som du har recepter på. 

  • Du kan opleve, at lagerstatus er "Ukendt lagertal". Det skyldes, at appen ikke har forbindelse til apotekets lagersystem.

    Manglende forbindelse er ofte af kortere varighed, så hvis du kommer tilbage senere på dagen, er der god mulighed for, at du kan se den rigtige lagerstatus.

Har du flere spørgsmål?

Du kan stille spørgsmål ved hjælp af knappen "Dine input er vigtige" nederst på Assistent skærmen. 

Feedback knap - ønskeknap