Medicin
Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage min medicin?
Alt efter hvilken medicin du tager, er der forskel på, hvad du skal gøre, hvis du glemmer at tage den.
Læs din indlægsseddel, når du glemmer din medicin
I nogle tilfælde spiller det ikke så stor en rolle, at du glemmer din medicin en enkelt gang, mens det i andre tilfælde kan det være farligt at glemme en enkelt dosis.
På indlægssedlen, der følger med din medicin, står der oplysninger om, hvad du skal gøre, hvis du glemmer din medicin. Er du i tvivl, så spørg din læge eller på apoteket.
Har du mistet indlægssedlen, kan du finde den elektronisk
HER
Det er nemmere at huske medicinen, hvis du kombinerer den med daglige vaner som fx måltider eller tandbørstning.
Få faste rutiner
For at huske at tage din medicin, er det vigtigt, at du indarbejder faste rutiner. Det er nemmere at huske at tage medicinen på det rigtige tidspunkt, hvis du kombinerer den med daglige vaner som fx måltider eller tandbørstning.
Hvis du ofte glemmer din medicin, kan du få hjælp til at huske med vores Medicinhusker i "apoteket" appen. Læs mere om appen.
Du kan også købe medicinæsker med alarmer eller indstille din mobil eller tablet til at give en alarm.
Download "apoteket"
App Store |
Google Play |
|
Download til iPhone og iPad | Download til Android |
Den rette koncentration af medicin i kroppen
For at få effekt af den medicinske behandling er det nødvendigt at opnå en tilstrækkelig koncentration af medicinen i kroppen (terapeutisk indeks).
Koncentrationen skal være over det minimale niveau, der giver effekt. Samtidig skal koncentrationen være under det maksimale niveau, hvor sandsynlighed for uønskede virkninger, bivirkninger eller forgiftninger kan opstå.
Glemmer du at tage din medicin, vil koncentrationen af medicin i kroppen falde. Hvordan kroppen bliver påvirket af udsvinget i koncentration af medicin, afhænger dels af, hvad der behandles for, og dels af virkningen af den pågældende medicin.