Ofte har tidspunktet betydning for, hvor godt medicinen virker. Skal du tage medicinen en gang dagligt, er det ikke altid vigtigt, hvilket tidspunkt på dagen du tager den, bare det er på det samme tidspunkt fra dag til dag. To gange dagligt betyder, at du skal tage medicinen med cirka 12 timers mellemrum. Hvis du skal tage din medicin mere end to gange dagligt, skal du fordele tidspunkterne så jævnt som muligt over dagen.
Det er lettest at huske medicinen, hvis du har en daglig rutine for, hvornår du tage den.
Se i indlægssedlen, om der gælder noget særligt for din medicin. Om du fx skal tage den lige før sengetid eller mellem to måltider. Spørg apoteket eller lægen hvis du er i tvivl.