Chat with us, powered by LiveChat Værd at vide om lægemiddelformen brusepulver
Medicin

Brusepulver

Beskrivelse

Brusepulver er faste lægemidler, der består af små partikler af næsten ensartet størrelse. Brusepulveret er pakket i små portionsposer eller breve, der indeholder en bestemt mængde medicin, ofte en dosis. Brusepulveret skal opløses i vand, og fordi de opløses (bruser op) virker de ofte hurtigere end almindelige pulvere.

Anvendelse

Du skal opløse brusepulvere i vand, og når opløsningen er bruset af, skal du drikke den.

Praktiske råd

Brusepulvere bliver ofte ikke helt opløst i vandet. Det er derfor en god idé, at du rører i opløsningen, inden du drikker den.

Bemærk

Brusepulvere er pakket i små breve, og de er derfor ikke så følsomme overfor vand som brusetabletter. Du må aldrig sluge brusepulveret uden, at det er opløst i vand.

Holdbarhed og opbevaring

Brusepulver skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis dette ikke er tilfældet vil det stå på pakningen. Brusepulvere kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.