Du skal indtage orale væsker gennem munden. Du doserer ved hjælp af målebæger, måleske eller doseringssprøjte, som ofte følger med i pakningen.
I daglig tale kaldes orale væske ofte mikstur eller hostesaft. De officielle betegnelser, der står på pakningen og i indlægssedlen er
Du skal være opmærksom på, om flasken skal omryste, inden du bruger den. Det er for at sikre, at lægemiddelstoffet er fordelt i væsken, og ikke er faldet til bunds i flasken.
Orale væsker kan være tilsat smagsstoffer, der skal gøre dem så behagelige som muligt at indtage. Alligevel kan de smage grimt, og det gælder især penicillin. Det kan derfor være svært at få børn til at drikke dem. Den grimme smag kommer fra selve penicillinet, som er meget gennemtrængende.
Det kan være en god idé, at du sprøjter den orale væske ind bagud i barnets kind ved hjælp af en sprøjte. Så mærkes den grimme smag mindre. Hvis barnet ikke vil synke den orale væske, kan det hjælpe, at du holder barnet for næsen. Hvis du blander den orale væske op i anden væske for at dække over smagen, er det vigtigt, at barnet indtager al væsken.
Læs også: Sådan giver du dit barn medicin
Der er ofte begrænset holdbarhed på orale væsker, især når der er tale om penicillin/antibiotika. Derfor bliver de blandet på apoteket, umiddelbart før de udleveres. Orale væsker med penicillin/antibiotika skal du opbevare i køleskab, da holdbarheden her er længere end ved stuetemperatur.