Pasta er en salve af særlig fast konsistens, og de er beregnet til udvortes brug. Det kan for eksempel være på steder, hvor man ønsker en høj grad af beskyttelse.
Pasta skal bruges på huden som oftest i forbindelse med lokal behandling. Du skal smøre pastaen på i et tyndt lag, så huden ikke bliver fedtet og skinnende.
Pasta er som regel noget fastere end salver og cremer. Derfor kan de være vanskeligere at smøre ud. Hårde pastaer kan blødgøres ved, at du varmer dem let op i hånden.
Pasta skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis der ikke står andet på pakningen. Pasta kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.