Hvordan laver du en peak flow måling?
Når du skal lave en peak flow måling, skal du fylde lungerne helt med luft. Du skal lukke læber og tænder om mundstykket og puste så kraftigt som muligt.
Det er ikke nødvendigt at puste helt ud. Pustet kan være kort (2 sekunder), men det skal være kraftigt. Du skal gentage målingen mindst 3 gange og notere den højeste værdi.
Køn, højde og alder har betydning for dit peak flow, og det vil lægen tage højde for ved vurderingen af, om dit peak flow er normalt. Mænd har generelt væsentligt højere peak flow værdier end kvinder.