Akut bronkitis er en irritationstilstand i luftvejene (bronkierne), der opstår pludseligt, går hurtigt over og næsten altid er forårsaget af virus eller bakterier.
Akut bronkitis afviger fra kronisk bronkitis, hvor symptomerne varer ved, dvs. bliver kroniske.
Akut bronkitis, der skyldes virus, kan smitte, dog ikke nær så meget som almindelig forkølelse.
Årsagen til akut bronkitis er næsten altid bakterier eller virus. Virus ses hyppigst og ofte er det de samme virus som giver almindelig forkølelse. Bakterierne er ofte de samme, som kan give lungebetændelse, dvs. pneumokokker, mycoplasma eller hæmofilus influenza.
Personer med svækkede forsvarsmekanismer i luftvejene får oftest akut bronkitis, især hvis de har astma, kronisk bronkitis eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).
Hos småbørn skyldes akut bronkitis ofte infektion med RS-virus (respiratorisk syncytial-virus).
Akut bronkitis er den hyppigst forekommende infektion i luftvejene næst efter almindelig forkølelse. Hyppigheden aftager med alderen.
De fleste danskere har haft akut bronkitis flere gange og nogle, specielt rygere, har flere tilfælde af akut bronkitis næsten hver vinter.
Akut bronkitis er en såkaldt overfladisk infektion, hvilket betyder, at infektionen sidder i slimhinden i bronkierne og forbliver der. I modsætning til influenza og lungebetændelse spreder sygdommen sig ikke med blodet til resten af kroppen.
Infektionen går for det meste over af sig selv efter 4-7 dage, men hosten kan fortsætte i nogle uger, da det tager tid for kroppen at genopbygge den ødelagte slimhinde i luftvejene. Personer, som har astma eller en anden kronisk lungesygdom, kan dog fortsætte med at hoste i mange uger.
Lægen kan som regel stille diagnosen akut bronkitis alene ud fra symptomerne. Hvis andre i familien har haft en lignende omgang, kan det bekræfte mistanken om akut bronkitis.
Ved at lytte til lungerne med sit stetoskop kan lægen høre, om der er lungebetændelse. Den kan behandles med antibiotika, men lægen kan også vælge at tage blodprøver og et røntgenbillede af lungerne for at kunne stille diagnosen med større sikkerhed og for at udelukke lungebetændelse.
I de allerfleste tilfælde kræver akut bronkitis ikke nogen behandling, da det går over af sig selv.
Bliver man ved med at have feber og store mængder gul eller grøn slim fra luftvejene, kan lægen give en kur med antibiotikum. Det vil som regel afkorte forløbet lidt, hvis årsagen er bakterier. Hvis årsagen til den akutte bronkitis er virus, har antibiotikum imidlertid ingen virkning.
Der findes forskellige typer hostesaft og hostetabletter, som kan købes på apoteket. Selv om virkningen af disse medikamenter er omdiskuteret, føler mange, at hostemidler lindrer de hosterelaterede gener.
Ved let feber og ømhed i kroppen kan man købe smertestillende medicin, som paracetamol, i håndkøb, som både tager smerterne og virker febernedsættende.
Lungebetændelse
Lungebetændelse optræder hos både børn og voksne, typisk om vinteren. Man kan få det af mange forskellige slags bakterier og virus.
Forkølelse og snue
Forkølelse er en virussygdom, der oftest viser sig med snue, kradsen i halsen og let hoste. Den varer typisk en uges tid. Forkølelse smitter.
KOL
KOL skyldes ofte tobaksrygning og kaldes nogle gange i folkemunde for rygerlunger. Men det er ikke retvisende, da man i sjældne tilfælde også kan få KOL, selvom man aldrig har røget.
Astma
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.