Hvilke typer antihistaminer findes der?
Der findes forskellige slags antihistaminer med hver deres virkning.
- Ikke-sløvende antihistaminer, fx mod allergi
- Sløvende antihistaminer, fx mod køresyge
- Lokalt virkende antihistaminer, fx til øjnene
Klør næsen eller løber øjnene i vand, når du klapper katten eller slår græsplænen? Så kan du få glæde af antihistaminer eller måske en allergivaccination.
Antihistaminer er medicin, som modvirker effekten af histamin på kroppens celler. Histamin er det stof, der frigives i kroppen ved allergiske reaktioner og giver symptomer som kløe, rødme i huden, løbende næse mm.
Antihistaminer bruges som regel i forbindelse med høfeber, nældefeber og til dels ved astma, og ved fødevareallergi og transportsyge. I sjældne tilfælde mod kvalme, hoste og Menières sygdom.
Ved svær allergi, kan det være nødvendigt at bruge både antihistamintabletter og lokalbehandling, eller eventuelt en kur med binyrebarkhormon.
Der findes forskellige slags antihistaminer med hver deres virkning.
De ikke-sløvende antihistaminer bruges mod allergi som fx høfeber og nældefeber samt insektstik.
Selvom de kaldes ikke-sløvende, kan du godt risikere at føle dig træt, hvis du tager en høj dosis. Det er individuelt, hvor stærk den sløvende effekt opleves.
Der er ingen videre forskel på virkningen, og de virker næsten lige hurtigt. Der kan derimod være forskel på, hvor lang tid de virker, hvilke bivirkninger du oplever, og hvilken anden medicin, du evt. tager dem sammen med.
Nogle sløvende antihistaminer virker mod transportsyge, dvs. køresyge, søsyge og luftsyge. Det er bedst at tage dem forebyggende, dvs. 1-2 timer før du har brug for virkningen.
De sløvende antihistaminer er mærket som trafikfarlig medicin med en rød advarselstrekant på pakningen. Du skal derfor være forsigtig, hvis du fx skal køre bil.
Den sløvende virkning og varigheden af den afhænger af lægemiddelstoffet og varierer fra person til person. Du kan vælge medicin efter, hvor længe du har brug for virkningen, og om du vil være vågen eller sove under transporten.
Antihistaminernes sløvende virkning kan også bruges i andre situationer. Har du fx hudkløe, kan du tage sløvende antihistaminer inden sengetid, så du bedre kan falde i søvn.
Hvis du bruger andre sløvende lægemidler, fx sovemedicin eller stærke smertestillende midler, kan du opleve en forstærket sløvende effekt af antihistaminer.
Der findes sløvende og ikke-sløvende antihistaminer som for voksne ofte tages som tabletter . Tabletter kan suppleres med øjendråber og næsespray.
Det kan være en fordel at bruge antihistaminer, der virker lokalt, hvis symptomerne viser sig i øjne, næse eller på huden. Lokalbehandling giver sjældent bivirkninger ud over evt. let svie.
Hvis lokalbehandling med øjendråber og næsespray ikke er tilstrækkeligt, kan du bruge antihistamintabletter i stedet.
Hvis du har allergi med kløe og svie i øjnene, kan du bruge øjendråber med antihistamin. De virker efter 10-15 minutter. Vær opmærksom på:
Hvis du har allergi, hvor symptomerne er kløe i næsen og nyseture, kan du bruge næsespray med antihistamin. Næsespray virker hurtigt. Vær opmærksom på:
Ved kløende insektstik kan du smøre huden med mepyramin.
Se om antihistaminerne er sløvende, fås i håndkøb eller kræver recept.
Oversigt over sløvende og ikke sløvende antihistaminer til behandling af allergi i håndkøb og på recept:
| Sløvende antihistaminer | Håndkøb | Recept |
| Cinnarizin | + | |
| Clemastin (udgået 2021) | + | |
| Cyclizin* | ||
| Diphenhydramin** | + | |
| Meclozin | + | |
| Promethazin** | + |
| Ikke-sløvende antihistaminer | Håndkøb | Recept |
| Acrivastin | + | |
| Bilastin | + | |
| Cetirizin** | + | |
| Desloratadin** | + | |
| Ebastin | + | |
| Fexofenadin | + | + |
| Levocetirizin** | + | |
| Loratadin | + |
*Sælges kun til personer over 18 år.
**Fås i flydende form
Du kan tage antihistamintabletter én til tre gange om dagen afhængig af medicinen. Nogle virker kun i få timer, andre virker i 24 timer.
”Tag gerne antihistaminer forebyggende, dvs. inden du udsættes for det, du har allergi overfor”
Det er bedst at tage antihistaminer forebyggende, selvom de også har effekt, når symptomerne er begyndt.
Hvis du har fx pollenallergi, og det er pollensæson, er der ingen grund til at vente med at tage medicinen, til symptomerne har meldt deres ankomst. Husk også at tage medicinen hver dag sæsonen ud.
Giv kun antihistaminer til børn, hvis der står en børnedosering på pakningen. Visse antihistaminer bør kun anvendes til børn under 15 år efter lægens anvisning. Antihistamin fås i flydende form til børn, der ikke kan sluge tabletter
Hvis du er gravid eller ammer, bør du tale med din læge om brugen af antihistaminer.
Histamin (det stof, der frigives ved allergiske og allergilignende reaktioner) findes bundet i kroppens celler, men ved forskellige påvirkninger kan det frigøres og udøve sin virkning ved binding til histaminreceptorer, dvs. "modtager"-molekyler på overfladen af celler.
Antihistaminer kan bindes til de samme receptorer og derved mindske eller direkte forhindre virkningen af histamin.
Allergivaccination
Allergivaccination er et alternativ til handling med tabletter, øjendråber og næsespray. En succesfuld allergivaccination kan mindske eller helt fjerne symptomerne på allergi.
Kæledyrsallergi
Kæledyrsallergi er en udbredt form for allergi. Den skyldes stoffer (allergener), som pattedyr har i deres hudskæl, pels, spyt og kirtler i huden. Hos gnavere er der også allergener i urinen.
Høfeber
Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.