Allergivaccination har en god virkning hos personer, der er allergiske overfor:
- pollen (træ- eller græspollen).
- bi- eller hvepsegift.
- husstøvmider.
Der er også vist en gavnlig virkning ved:
- allergi for kat.
Allergivaccination er et alternativ til handling med tabletter, øjendråber og næsespray. En succesfuld allergivaccination kan mindske eller helt fjerne symptomerne på allergi.
Allergivaccination hedder også hyposensibilisering eller allergen immunterapi. Ved denne behandling får allergikeren det stof, fx pollen, som han eller hun ikke kan tåle, enten som indsprøjtning eller som tablet. På den måde "vænner" kroppen sig til stoffet, så den er forberedt, når fx græspollensæsonen går i gang.
Allergivaccine med indsprøjtninger har været benyttet i mange år, mens tabletbehandlingen er nyere og endnu kun findes til allergi for græs, birk (træpollen) og husstøvmider.
Allergivaccination har en god virkning hos personer, der er allergiske overfor:
Der er også vist en gavnlig virkning ved:
Behandlingen benyttes ved høfeber, astma og allergisk chok (efter insektstik). Hos de fleste nedsætter behandlingen behovet for anden medicin. Noget tyder også på, at allergivaccination kan nedsætte den lille risiko, der er for udvikling af astma hos personer med høfeber.
Da behandlingen med indsprøjtninger indebærer mange lægebesøg, og på den måde kan være besværlig, tilbydes den ikke ved mild allergi, hvor en kort behandling med antihistamin og/eller næsespray med binyrebarkhormon vil være tilstrækkelig.
Sædvanligvis benyttes der ikke indsprøjtninger med mere end 2-3 allergener på en gang - af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde.
Tabletterne er betydelig dyrere end indsprøjtningsmedicinen, hvis der ikke opnås almindeligt medicintilskud. Tilskud forudsætter, at der ikke har været tilstrækkelig effekt (eller uacceptable bivirkninger) af antihistaminer og næsespray med binyrebarkhormon. Tabletterne har ikke vist effekt ved græspollen-astma.
Græspollentabletter er godkendt til voksne og børn > 5 år. For birkepollentabletter og husstøvmidetabletter er aldersgrænsen 12 år.
Ved allergivaccination med indsprøjtninger får man, til at begynde med, behandling en gang om ugen, og typisk vil det tage 10 til 15 uger, før topdosis nås.
Derefter får man samme dosis hver gang, men skal komme sjældnere. For de fleste vacciner kan intervallet gradvist sættes op til ca. 8 uger, og behandlingen fortsætter i 3 til 5 år.
For tabletter er der kun lavet undersøgelser af 3 års behandling, så det er den periode, der anbefales. Her er dosis den samme under hele behandlingen.
Ved indsprøjtninger er der som hovedregel en virkning allerede efter første del af behandlingen. Anden del gennemføres for at få denne virkning til at holde - også når behandlingen er slut.
Ved tabletter med pollen skal behandlingen begyndes mindst 4 måneder før første sæson for at få fuld virkning.
Ved indsprøjtning:
De sjældne alvorlige allergireaktioner kommer altid kort efter indsprøjtningerne. Det er vigtigt at få dem behandlet hurtigt. Derfor må man ikke forlade lægens konsultation før 30 minutter efter.
Ved tabletter:
Den første tablet skal tages hos lægen, så det sikres, at den tåles og evt. andre bivirkninger kan behandles effektivt og med det samme.
Bivirkningerne aftager sædvanligvis i løbet af de første uger eller få måneder.
Læs også Antihistaminer
Høfeber
Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.
Nældefeber
Nældefeber viser sig som anfald af myggestikslignende forandringer - såkaldte nælder - i huden. De klør og kan optræde overalt på huden.
Vind over allergien med antihistaminer
Klør næsen eller løber øjnene i vand, når du klapper katten eller slår græsplænen? Så kan du få glæde af antihistaminer eller måske en allergivaccination.