Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.
De mest almindelige symptomer på høfeber er:
Røde øjne er et typisk symptom på høfeber
Høfeber skyldes typisk overfølsomhed over for forskellige luftbårne partikler (såkaldte allergener) som:
Hvis din krop har dannet allergiantistoffer ved tidligere kontakt med et allergen, fx birkepollen, er kroppen blevet følsom for allergenet, og næste gang, du kommer i kontakt med birkepollen, opstår der en allergisk reaktion med symptomer: kløe, snue og tilstoppet næse. Mængden af allergiantistoffer er afgørende for graden af symptomer.
Hvis du har høfeber hele året (allergisk helårssnue), kan du være overfølsom overfor:
Hvis du har vedvarende symptomer fra næsen, som til forveksling ligner høfeber, uden at lægen kan påvise nogen form for allergi, kan du have ikke-allergisk helårssnue.
Du bør gå til lægen, hvis du bemærker symptomer, som kan skyldes astma, som fx:
Læs også: Artiklen om astma
Du kan gøre flere ting for at undgå det, som du er allergisk over for:
Høfeber er en udbredt tilstand, der kan opstå i alle aldre. Antallet af personer, der har høfeber, er to- til tredoblet inden for de sidste 20 år og det skønnes, at ca. 15% af danskerne har høfeber. Sygdommen rammer lidt flere mænd end kvinder og er ekstra hyppig, hvis man har astma.
Høfeber er arveligt. Hvis én af dine forældre har allergi, har du mellem 20-30 % risiko for at få høfeber. Hvis begge dine forældre har allergi, stiger risikoen til op mod 50 %.
Prognosen ved høfeber er god. I de fleste tilfælde aftager symptomerne med stigende alder. Nogle personer har dog en stærkt øget risiko for at udvikle astma. Du bør derfor gå til lægen, hvis du bemærker symptomer, som kan skyldes astma: langvarig hoste, periodevis åndenød, nattehoste og pibende vejrtrækning.
Hvis din læge mistænker, at du har høfeber, bliver du spurgt detaljeret til generne og til mulige risikofaktorer, fx kæledyr, job og arvelighed. Hvis dine gener er sæsonafhængige, kan lægen med stor sandsynlighed udpege det, du er allergisk overfor. Ved symptomer i det tidlige forår er der typisk allergi over for hassel, el eller elm, i april-maj er det typisk allergi over for birk, som giver symptomer, mens i maj-august er det typisk græsallergi.
Ved mistanke om høfeber vil man dog foretage en allergitest - en såkaldt hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe allergen på huden og prikker igennem dråben med en lille kniv (lancet).
Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet og de allergiantistoffer, som findes i blodet.
I nogle tilfælde kan man vælge at tage en blodprøve (RAST-test), hvor man også kan påvise allergiantistoffer.
Høfeber kan behandles på flere måder - enten med medicin, som nedsætter symptomerne eller med allergivaccination, hvis det skønnes, at allergi spiller en stor rolle for symptomerne. Mange har også glæde af at skylle næsen med saltvand for at nedsætte mængden af pollen på næseslimhinden.
Antihistaminer fås som tabletter samt øjendråber og næsespray til lokalbehandling. Antihistaminer effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe fra næse og øjne og virker også godt på løbende næse.
Du kan få næsespray, som indeholder en kombination af antihistamin og binyrebarkhormon.
Næsespray med binyrebarkhormon virker godt på næsekløe, tilstoppet og løbende næse, men ikke så godt på øjensymptomerne. Medicinen virker bedst, hvis du tager den forebyggende hele pollensæsonen. Næsespray med binyrebarkhormon belaster ikke kroppen da binyrebarkhormonet kommer ikke over i blodet. Hos nogle kan behandlingen dog give tendens til næseblod.
Ved meget voldsomme symptomer kan en kort kur med binyrebarkhormontabletter være nødvendigt.
Leukotrien-antagonisten montelukast modvirker slimhindeirritation, som ses ved allergiske reaktioner. Personer der både har astma og høfeber, og som bruger denne type medicin, kan derfor opleve, at det giver en forbedring af både deres høfeber- og astmasymptomer. Der tages en daglig tablet om aftenen.
Cromoner, som hæmmer den allergiske reaktion, findes som næsespray og øjendråber.
Hvis du har græspollenallergi, træpollenallergi eller husstøvmideallergi, kan du blive allergivaccineret med en tablet, men ellers foregår vaccination mod høfeber ved, at der sprøjtes små doser af allergenet ind under din hud hos lægen.
I starten får du indsprøjtninger én gang om ugen med stadig større dosis, så kroppen oparbejder en tolerance mod allergenet. Efterhånden, når en tilstrækkelig høj dosis er nået, kan du nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge.
Vind over allergien med antihistaminer
Klør næsen eller løber øjnene i vand, når du klapper katten eller slår græsplænen? Så kan du få glæde af antihistaminer eller måske en allergivaccination.
Allergivaccination
Allergivaccination er et alternativ til handling med tabletter, øjendråber og næsespray. En succesfuld allergivaccination kan mindske eller helt fjerne symptomerne på allergi.
Allergi mod skimmelsvamp
Allergi mod skimmelsvamp optræder, når stoffer (allergener) fra svampesporerne sætter sig på slimhinder i øjne, næse og lunger hos personer med allergiantistof rettet mod svampene.
Husstøvmideallergi
Husstøvmideallergi er meget udbredt i Danmark. 14 % af den voksne befolkning har allergiantistoffer mod miderne og kan have (eller få) allergi for disse.