Gå til indhold
Allergi og høfeber

Husstøvmideallergi

Husstøvmideallergi er meget udbredt i Danmark. 14 % af den voksne befolkning har allergiantistoffer mod miderne og kan have (eller få) allergi for disse.

Holger Mosbech, dr.med. i allergi- og lungesygdomme

Symptomer på husstøvmideallergi

Husstøvmideallergi viser sig som:

  • astma
  • allergisk snue

Ofte vil man have begge symptomer. Den allergiske snue ligner høfeber med stoppet og løbende næse, specielt om morgenen. Der er også kløe i næsen og nyseture. Øjnene kan klø og løbe i vand, men det er mindre udtalt end ved allergi over for pollen eller dyr.

Symptomerne viser sig typisk:

  • når man ryster dyner eller støvsuger (midernes allergener hvirvles op i luften)
  • når man lægger sig i en seng med mange mider. Man kan også vågne med astma senere på natten eller være stoppet i næsen om morgenen og være tør i mund og svælg, fordi man er nødt til at sove med åben mund.

Årsager til husstøvmideallergi

Husstøvmider kan ikke ses med det blotte øje. De lever af skæl og hår fra dyr og mennesker. Det er stumper af de døde mider og deres afføring, der giver allergi.

Luftfugtigheden afgør, om miderne kan leve. Hvis man i vintermånederne kan holde fugtigheden under 45 %, begrænser man miderne, selv om der resten af året er langt højere fugtighed.

Koncentrationen af husstøvmider er særlig høj i:

  • madrasser
  • topmadrasser
  • rullemadrasser
  • dyner
  • puder
  • gamle polstrede møbler
  • gulvtæpper
  • tøj, der ikke har været vasket længe

Miderne dør ved:

  • dybfrysning (-18 °C i 3 døgn)
  • opvarmning (55 °C i 30 min, fx i vaskemaskine eller tørretumbler)
  • kemisk rensning.

Hvad kan man selv gøre mod husstøvmideallergi?

Mider i boligen skyldes ikke dårlig rengøring, og man kan ikke fjerne miderne blot ved rengøring. Midevækst forebygges når luftfugtigheden sættes ned, fx ved at begrænse vanddamp fra specielt køkken, bad og soverum.

Enkle råd, der giver mindre fugt i boligen:

  • Luft ud flere gange dagligt. Få minutter kan være nok, hvis det blæser.
  • Hold døren lukket ved badning - og tør op og luft ud efter badet.
  • Læg låg på gryderne ved madlavning - og benyt emhætte eller åbn vinduet, når du er færdig.
  • Tør ikke tøj i beboelsesrum - og benyt kun tørretumbler, hvis den har aftræk til det fri (eller er en kondenstumbler).

Husstøvmider i sengen

Fugten i sengemiljøet kan nedsættes ved at lufte sengetøjet efter brug. Døren til soverummet holdes åben.

Fugt i madrassen skal også kunne slippe væk fra madrassens underside. Derfor bør madrassen ikke ligge på gulvet, på en plade eller i en kasseseng. 

Mider i sengetøj, dyner, puder og rullemadras dræbes ved 55 ºC, og allergenerne fjernes ved vask.

Man kan begrænse midevækst og mængden af allergener ved at:

  • benytte seng på ben uden tæt bund under madras
  • lufte sengetøj og madras efter brug
  • vaske dyne, pude, rullemadras og sengelinned ved mindst 55 ºC
  • vaske dyner og puder ca. 2 gange om året
  • benytte rullemadras og vaske denne 6 gange om året
  • skifte sengetøj mindst hver anden uge
  • støvsuge madras, når sengetøjet skiftes
  • lufte ud, når der støvsuges.

Hvor udbredt er husstøvmideallergi?

I de senere år er der kommet flere mider i vores hjem og samtidigt flere husstøvmideallergikere. Nu kan man i over halvdelen af danske boliger finde så mange mider, at de giver symptomer, hvis man har mideallergi.

Undersøgelse for husstøvmideallergi

Hvis man har astma eller helårssnue, bør man tale med sin læge. Ofte vil der være behov for en eller flere undersøgelser for allergi måske hos en specialist.

Der kan blive tale om blodprøver, prikprøver på huden eller målinger af lungernes funktion (pusteprøver).

Hvordan udvikler husstøvmideallergi sig?

Der er flest levende husstøvmider om efteråret, så allergikere kan have det værst på den tid af året. Men da også døde mider giver problemer, er der sjældent stor forskel på årstiderne.

Behandling af husstøvmideallergi

Hvis det ikke er muligt at undgå mideallergenerne, eller hvis symptomerne er blevet kroniske, kan medicinsk behandling være nødvendig.

  • Allergisk snue behandles som høfeber.
  • Allergisk astma behandles som astma.

Behandlingen kan være forebyggende, eller kun når behovet opstår, hele året eller i visse perioder. 

Allergivaccination (hyposensibilisering) kan bedre symptomer og behov for medicin ved husstøvmideallergi. Behandlingen kan gives både med indsprøjtninger og tabletter. Modsat anden medicin holder virkningen sig, når behandlingen er slut.