Smerten skal væk

Når det gælder akutte smerter i bevægeapparatet, skal du som udgangspunkt forsøge at fjerne smerten mest muligt. Grunden er, at akutte smerter nedsætter kroppens smertetærskel, og på sigt kan det udvikle sig til mere langvarige smerter, hvis de ikke behandles tilstrækkeligt fra starten.

Smertestillende medicin er også med til, at du kan komme i gang med at bevæge dig igen. Hvis smerten skyldes en skade – som f.eks. en forstuvning – anbefales det at tage smertestillende medicin. Du skal tage det, der er nødvendigt for at fjerne smerten, uden at du overskrider den højest anbefalede dosis. Den vil altid stå i medicinens indlægsseddel, og vi kan også hjælpe dig med det på apoteket. I takt med, at smerterne aftager, sætter du dosis ned. Smertebehandlingen bør ikke vare mere end 3-7 dage. Hvis smerterne fortsætter, bør du tale med din læge.

Er smerterne opstået som følge af en overbelastning, f.eks. efter havearbejde, er det ikke sikkert, du har brug for smertestillende medicin. Dog kan det være en god idé, hvis du eksempelvis har svært ved at sove på grund af smerterne.

Smertestillende medicin - hvad er bedst?

De fleste akutte smerter kan behandles med håndkøbsmedicin. Man kan enten behandle systemisk – det vil sige ved at indtage medicinen som f.eks. tabletter, så den virker i hele kroppen – eller man kan behandle det smertende sted med et lægemiddel, der virker lokalt i form af gel eller creme til at smøre på huden. Hvad der er bedst afhænger af flere ting, blandt andet hvor smerten sidder, og hvem der skal bruge medicinen. Husk altid at læse indlægssedlen, inden du går i gang med medicinen.

Ibuprofen

Hvis du har smerter, og der er tegn på betændelse (inflammation), dvs. hvis der er rødme, varme og hævelse, kan du eventuelt behandle med ibuprofen i stedet for paracetamol. Ibuprofen er et såkaldt NSAID – et lægemiddel der dæmper de betændelsestilstande i vævet, som kan opstå sammen med akutte smerter. Vær opmærksom på, at ibuprofen kun må bruges efter aftale med en læge, hvis du er i en særlig risikogruppe. Det er du f.eks., hvis du er over 65 år eller har en hjerte-kar-sygdom. Du bør heller ikke bruge ibuprofen uden forudgående aftale med lægen, hvis du har mavesår eller problemer med mavesyre. Den gængse dosis i håndkøbsmedicin med ibuprofen er 200 mg. Når du bruger ibuprofen mod akutte smerter, må dagsdosis maksimalt være 1.200 mg. Det vil sige 1-2 tabletter maksimalt 3 gange dagligt. Tommelfingerreglen er dog, at man altid bør tage den lavest mulige dosis i kortest mulig tid.

Ibuprofen og andre NSAID’er (f.eks. diclofenac) fås også som gel- eller creme til udvortes behandling af smerter og kan være relevant at bruge ved f.eks. forstuvninger eller fibersprængninger. Vær dog stadig opmærksom på, at det ikke bør bruges uden aftale med lægen, hvis du f.eks. har mavesår. Du bør heller aldrig kombinere gel eller creme, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID som f.eks. diclofenac) med anden medicin, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID), for det øger risikoen for, at du oplever bivirkninger.