Gå til indhold

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Nogle lever med tarmsygdomme, der er kroniske og indgribende i hverdagen. Se, hvad det betyder at have en inflammatorisk tarmsygdom.

FB Tarm Angrebet Af Pile 30 Sept

Apotekerforeningen

Av min tarm!

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er kroniske sygdomme, der giver inflammation, det vil sige betændelse, i mave-tarmsystemet. Symptomerne på de to sygdomme ligner hinanden med diarré, som kan være blodig, mavesmerter, vægttab, træthed og feber. Der kan også være reaktioner i øjne, led og hud. Det kræver ofte en del undersøgelser, før man finder ud af, hvilken en af de to sygdomme det er.

 

 

Livet med kronisk sygdom

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom kan for det meste holdes i ro med medicinsk behandling. Med forebyggende medicin kan meget af risikoen for nye udbrud fjernes. Ofte prøver man flere forskellige typer medicinsk behandling, før man finder det, der virker bedst. Ved udbrud består behandlingen i at dæmpe betændelsestilstanden.

Det kan være udfordrende at leve med en kronisk tarmsygdom. Hen ad vejen finder langt de fleste dog ud af at leve et godt liv med sygdommen.

Før dagbog over, hvad du spiser og drikker

Lever man med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, er det ekstra vigtigt at få næringsrig, sund, varieret kost og rigeligt med væske. Det er en god idé at holde øje med, hvad man spiser og drikker, og hvordan det påvirker tarmen. Det kan man gøre ved at føre en kostdagbog.

Illustration kostdagbog

Hent en kostdagbog her

Hent vejledning til kostdagbogen her

Få hjælp af apoteket

Når man har en kronisk sygdom, tilbyder apoteket en personlig samtale om brug af medicin. Det gælder, hvis man har fået en kronisk sygdom inden for de seneste seks måneder og skal bruge medicin for den eller hvis man efter seks måneder har problemer med at få taget medicinen som aftalt med lægen. Samtalen er gratis. 

Læs mere om apotekets medicinsamtaler

Du kan også hente appen 'apoteket'. Den har blandt andet en Medicinhusker, der kan hjælpe med at holde styr på medicinen.

Læs mere om appen

AppstoreGoogle Play