Gå til indhold

Hold af din mund

Din munds sundhed har stor betydning for hele dit helbred, og små gode vaner kan gøre en stor forskel.

Hold Af Din Mund

Passer du godt på dig selv?

Du har sikkert et eller andet, som du passer ekstra godt på, fordi du gerne vil have, at det skal holde længe. Det kan være din bil, den stol, du arvede fra farmor, eller de lidt for dyre designersko. Men hvad med din krop? Den skal jo også gerne kunne holde til et langt liv. Er du for eksempel opmærksom på, om dit tandkød er i topform?

Mange af os har tendens til ignorere småskavanker. Men de små symptomer kan være kroppens signal om, at der er noget, som du bør tage vare på, inden det udvikler sig mere alvorligt. Gør det til en god vane at bruge lidt tid hver dag på at pleje dig selv og hold øje med forandringer, der kræver behandling. Så holder du længst.

Små gode vaner, der gør en stor forskel

Små ting kan have stor betydning, når det gælder om at holde din mund sund. Gør det til en god vane at passe på din mund i det daglige:

  • Hold øje med dit tandkød, så du kan reagere, hvis der sker forandringer.
  • Børst tænderne grundigt to gange dagligt i to minutter hver gang.
  • Brug en blød tandbørste.
  • Brug tandpasta med fluorid.
  • Hold mellemrummene mellem tænderne rene med tandstikker, soft-picks, tandtråd eller mellemrumsbørste.
  • Giv din mund et ‘serviceeftersyn’ hos tandlægen 1-2 gange om året og få fjernet belægninger og tandsten.
  • Fortæl din tandlæge, hvis du tager medicin.

Sund mund - Sund krop

Læs mere om, hvordan en sund mund også er med til at holde resten af din krop sund. 

Medicin og din mund

Læs mere om medicin, der kan give mundtørhed og hvad du kan gøre ved det. 

Chat med apoteket

Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt

Chat med apoteket