D-dråber: Ekstra vitaminer til børn
Alle børn fra 2 uger til 2 år har brug for et D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IE) dagligt i form af D-vitamindråber. Du giver barnet D-vitamindråber direkte i munden eller på en ske sammen med fx lidt modermælk.
Hvis dit barn er født for tidligt, skal du følge neonatalafdelingens anbefalinger under indlæggelsen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn med mørk hud, eller børn, der går klædt, så kroppen for det meste er tildækket om sommeren, får et D-vitamintilskud hele barndommen.
Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at give børn mulitvitamintabletter i stedet for D-vitamindråber. Hvis du ønsker at give barnet en tyggemultivitamintablet (tidligst fra 1½ år), skal du ikke længere give D-dråber. Hvis dit barn både får tabletter og dråber, får dobbelt dosis D-vitamin.