Gå til indhold
Knogler, muskler og led

Slidgigt

Slidgigt er en udbredt ledsygdom, som skyldes, at brusken slides væk - deraf navnet. Sygdommen rammer oftest nakke, ryg, hånd, fod, hofte og knæ.

Pierre Schydlowsky, Reumatolog

Symptomer på slidgigt

Almindelige symptomer på slidgigt:

  • Smerter omkring leddet, som i starten kun provokeres ved igangsætning - det vil sige, når leddet efter en pause skal til at bruges igen. Efterhånden opstår der desuden smerter ved belastning, og til sidst også i hvile

  • Udstrålende smerte væk fra leddet

  • Stivhed i leddet og i vævene omkring leddet

  • Hævelse af leddet, særligt i forbindelse med belastninger

  • Skurren og knasen af leddet

  • Misdannelse af leddet

  • Nedsat bevægelighed af leddet

  • Svind af muskelfylde og kraft omkring leddet.

Årsager til slidgigt

I leddene findes bruskceller, som ikke har mulighed for at gendannes ligesom andre typer af celler. Brusken virker som en støddæmper. Efterhånden som brusken nedbrydes, sker der en øget belastning af den knogle, der ligger nedenunder. Der sker også en øget belastning af ledkapslen og af ledbåndene.

Ændring af knoglen

Knoglen reagerer mod ”belastningen af ledkapslen og ledbåndene” erstattes med ”den øgede belastning” ved at danne ny knogle. Det resulterer i, at den knogle, som ligger under brusken, bliver fortættet, og leddet bliver tykkere.

Der dannes også udvækster af knogle fra knogleleddets rande. Både udtynding af brusken og ændring af knoglens facon fører til en ændring af belastningsforholdene i leddet. Leddet misformes, og det medfører, at dets bevægelighed nedsættes.

Belastning af ledbånd og -kapsel

Ledkapslen og ledbåndene fortykkes, hvilket gør leddet mere stift. Leddet kan reagere på ”disse påvirkninger” erstattes med ”de øgede påvirkninger” med inflammation (steril betændelse) og ved at producere væske, så leddet fortykkes og hæmmer bevægeligheden yderligere.

Man skelner ”således” fjernes mellem to typer slidgigt:

  1. En type, som er genetisk bestemt

  2. En type, hvor man er i stand til at identificere en eller flere medvirkende faktorer.

ryg_akut.jpg

Eksempler på årsager til udvikling af slidgigt:

  • Meniskskader og skade på korsbåndene. Begge medfører en øget risiko for udvikling af slidgigt i knæene

  • Knoglebrud gennem eller i nærheden af led

  • Deforme led

  • Underudvikling af hofteskålen, hvilket kan medføre slidgigt i hoften

  • Hårdt fysisk arbejde

  • Overvægt

  • Leddegigt

  • Andre ledlidelser, for eksempel psoriasis gigt.

Hvad kan du selv gøre ved slidgigt?

  • Hold dig i form gennem almindelig motion. At leddet bevæges og bruges med måde, øger ledbruskens ernæring.

  • Vælg en motionsform, som ikke belaster dit gigtplagede led.

  • Undgå eller bekæmp overvægt.

  • Vær opmærksom på de forhold, som er forbundet med en øget risiko for slidgigt, så du ikke forværrer tilstanden.

  • Styrk musklerne omkring det gigtramte led - uden at ”belaste” erstattes med ”uden at overbelaste” leddet.

  • Hold leddet varmt med brug af termobandager eller kameluldsvarmer på de led, hvor det er muligt.

  • Brug sko med god stødabsorption, eller stødabsorberende indlæg, hvis du har slidgigt i et vægtbærende led (mindsker belastningen med op til 40 %).

  • Brug stok, hvis du har gigt i knæ eller hofte, det aflaster leddet. Stokken skal bruges i hånden på den raske side.

  • Brug redskaber med et stort greb, hvis du har slidgigt i hænderne.

Hvor udbredt er slidgigt?

Slidgigt rammer de fleste ældre mennesker. 80 % af personer over 50 år har slidgigt i et eller flere led, men kun 5 % har slidgigt i hoften (primært mænd). Slidgigt i nakke og ryg er meget almindeligt, og 95% af mænd over 60 år har slidgigt i ryggen. Det er langtfra alle som får symptomer, selv om de har slidgigt på et røntgenbillede.

Hvordan udvikler slidgigt sig?

Slidgigt udvikler sig over år. Tilstanden er vekslende med gode og dårlige perioder.

Undersøgelse for slidgigt

Diagnosen slidgigt stilles oftest ud fra en række tegn, som en almindelig lægeundersøgelse kan afsløre. Slidgigt vil kunne ses ved røntgen undersøgelse, UL-skanning og MR-skanning.

I mange tilfælde bruges røntgenundersøgelse udelukkende hvis man overvejer at behandle tilstanden med operation.

Behandling af slidgigt

Behandlingen afhænger af smerternes omfang, ikke af slidgigtens sværhedsgrad på røntgenbilledet. Man kan nemlig godt være meget plaget af smerter uden, at slidgigten nødvendigvis er særlig udbredt.

Medicinsk behandling og øvelser:

  • Smertedæmpende medicin: først paracetamol op til 1g 4 gange dagligt.

  • I tilfælde af svære smerter kan anvendes morfinlignende præparater enten i form af tabletter eller plastre.

  • Inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte gigttabletter, kan bruges i de tilfælde, hvor smerterne blusser op. Inflammationsdæmpende medicin kan også anvendes som gel.

  • Evt. 1500 mg glukosamin dagligt, eller præparater indeholdende hyben eller ingefær.

  • Er leddet hævet, kan det tømmes for væske. Derefter indsprøjtes en lille mængde binyrebarkhormon for at modvirke, at væsken gendanner sig.

  • Ved mellemsvær slidgigt i knæet kan man forsøge at behandle med indsprøjtning af hyaluronat, som "smører leddet" eller præparatet arthrosamid som er en hydrogel (97,5% vand og 2,5% polyacrylamid).

  • Ved slidgigt i knæ og hofte, kan træning med en kombination af styrke, balance, og neuromuskulære øvelser, hvor ”man lærer at belaste leddene symmetrisk”, erstattes med ”man øger balancen og stabiliteten af leddene”, nedsætte smerter og forbedre funktion. Superviseret træning kan finde sted hos fysioterapeut eller anden kyndig sundhedsprofessionel, eller via træningsapp.

Kirurgisk behandling:

  • Slidgigt i tommel og storetå kan opereres med eller uden indsættelse af proteser.

  • Slidgigt i fingrene kan opereres med indsættelse af proteser.

  • Ved slidgigt i knæet kan en kikkertundersøgelse, med grundig gennemskylning og udglatning af den flossede brusk, medføre smertelindring i nogle måneder.

  • I lettere tilfælde af slidgigt i det ene af knæets 2 kamre, kan fjernes en lille kile i knoglen. Således, at det syge ledkammer aflastes, og vægten fortrinsvis overføres til det raske ledkammer.

  • I sværere tilfælde af slidgigt i det ene af knæets 2 kamre, kan der indsættes en protese i det ene ledkammer.

  • Ved underudvikling af hofteskålen hos yngre mennesker, kan der foretages en rotation af hofteskålen.

  • Hvis man har smerter dag og nat, både i hvile, ved igangsætning eller belastning, og den medicinske behandling ikke virker, ”må” erstattes med ”kan” man overveje protese i de led, hvor det er muligt, fx hofte, knæ, skulder og fingre. De øvrige led kan gøres stive, hvilket giver lindring.

Læs mere hos: Gigtforeningen