Smerter nedadtil i maven er det mest almindelige symptom. Andre symptomer er ændret eller ildelugtende udflåd, pletblødning, smerter ved samleje, feber eller almen utilpashed. Smerterne kan være milde. Feber behøver ikke at være til stede. Derfor bør nye, vedvarende underlivssmerter vurderes, også selv om kvinden ikke har almensymptomer.
Bakterier kan sprede sig fra livmoderhalsen op i livmoderen og æggelederne. Klamydia og gonoré er mulige årsager, men også andre bakterier, herunder bakterier som normalt findes i skeden, kan medvirke. En negativ test for kønssygdom udelukker ikke underlivsbetændelse. Infektionen kan også opstå i forbindelse med fødsel, abort eller indgreb i livmoderen.
Risikoen er større ved ubeskyttet sex med ny partner, tidligere underlivsbetændelse og en ubehandlet seksuelt overført sygdom. Kondom mindsker risikoen for smitte. Kvinder med spiral skal undersøges, og lægen vurdere, om spiralen skal fjernes.
Kontakt lægen ved nye underlivssmerter, især hvis feber, udflåd og/eller blødning mellem menstruationerne. Ved stærke smerter, høj feber, opkastning, besvimelse eller mulig graviditet bør man vurderes akut. Graviditet uden for livmoderen, blindtarmsbetændelse og andre tilstande kan ligne underlivsbetændelse.
Brug kondom ved risiko for seksuelt overført smitte, og få taget prøver efter ubeskyttet sex med ny partner. Ordinerer lægen antibiotika, skal du tage medicinen som aftalt, også hvis du hurtigt får det bedre. Undgå samleje, indtil behandling er afsluttet, symptomerne er væk, og en eventuel smittet partner er behandlet.
Underlivsbetændelse ses især hos seksuelt aktive yngre kvinder, men kan forekomme i alle aldre. Antallet er vanskeligt at opgøre, fordi milde tilfælde ikke altid opdages. Både seksuelt overførte og andre bakterier kan være årsag.
Anvendelse af kondom nedsætter risikoen for infektion. Ved betændelse er det vigtigt at gennemføre den planlagte antibiotikabehandling for at undgå, at betændelsen igen blusser op.
Sygdommen kræver flere tusinde indlæggelser om året i Danmark. I de fleste tilfælde er årsagen klamydia, hyppigst hos kvinder i 15-29-års alderen.
De fleste får det bedre med antibiotika. Ubehandlet eller svær infektion kan medføre en byld ved æggeleder eller æggestok, langvarige underlivssmerter eller skader på æggelederne. Det kan øge risikoen for barnløshed og graviditet uden for livmoderen. Risikoen stiger ved gentagne infektioner. Manglende bedring efter to til tre døgn kræver ny lægelig vurdering.
Lægen spørger til symptomer og graviditetsmulighed og undersøger mave og underliv. En graviditetstest er vigtig ved mulighed for graviditet. Der tages typisk prøver for klamydia og gonoré, og lægen kan supplere med blodprøver eller ultralyd. Behandling med antibiotika startes på mistanke, eventuelt også før prøvesvar foreligger.
Antibiotika vælges, så de sandsynlige bakterier dækkes; ofte bruges flere midler sammen. Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad, prøver og lokale anbefalinger. Ved svær sygdom, graviditet, mistanke om byld eller usikker diagnose kan indlæggelse være nødvendig. En byld kan i enkelte tilfælde skulle tømmes.
Ved påvisning af klamydia eller gonoré, skal partner eller partnere undersøges og behandles efter lægens anvisning for at forebygge ny smitte. Kontrol aftales ved behov, især hvis symptomerne ikke aftager.
Svampeinfektion – hvordan slipper du af med den?
Svampe er en naturlig del af kroppens balance, men af og til opstår en svampeinfektion, og så skal man gribe til behandling. Det kan du læse om her.
Skedekatar
Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.
Klør det dernede?
Der er ikke noget unormalt ved at have skedesvamp. De allerfleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med svampen Candida Albicans, som oftest står bag en svampeinfektion i skeden.
Udflåd
Det er normalt, at der kommer ganske lidt udflåd fra skeden hvert døgn. Udflåd kan give anledning til ubehag, fx i forbindelse med betændelse.