grønligt eller brunligt udflåd
smerter, svie eller kløe i skeden
apoteket
Medicinsk
Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.
Kvinder udskiller ca. 1-2 ml udflåd i døgnet. Det normale udflåd er hvid-gulligt og tyndt eller sejt. Det kan være blandet med udflåd fra livmoderen, blod og/eller urin.
Udflåddet kan ændre udseende og lugt afhængigt af alder, seksuel aktivitet, medicin, hormonforhold, bakterier og pH.
I forbindelse med overgangsalderen udtyndes slimhinden i skeden, og bakteriesammensætningen ændres.
Det naturlige udflåd er ”surt” med en lav pH-værdi på 3,8-4,2, hvilket skyldes mælkesyredannende bakterier (lactobaciller). Udover mælkesyrebakterier omfatter normalfloraen også Streptokokker, Gardnerella vaginalis og, hos hver 3. kvinde, gærsvampen Candida albicans.
Grænserne for normalt og ikke-normalt udflåd er vage, men symptomerne på skedekatar vil typisk være:
grønligt eller brunligt udflåd
smerter, svie eller kløe i skeden
Årsagerne til skedekatar er mange, da flere forskellige bakterier kan forårsage betændelse eller øget svamp i skeden:
Seksuel overført smitte
Ændringer i bakteriesammensætning fx pga. antibiotisk behandling
Kvinder efter overgangsalderen får ofte tynde slimhinder pga. nedsat hormondannelse. Nedsat hormondannelse øger pH, og et øget pH fremmer væksten af forskellige bakterier.
Har man skedekatar, kan man tage følgende forbehold:
Bruge kondom ved samleje, indtil skedekataren er overstået.
Tørre sig forfra og bagud efter toiletbesøg.
Bruge bomuldstrusser frem for tætsiddende syntetiske trusser.
Begrænse brugen af trusseindlæg.
Bruge ingen eller mild sæbe omkring skeden og undgå intimspray.
Fjerne rester af sæd efter sex.
Evt. undgå brug af spiral, da det øger risikoen for infektion.
Udflåd forekommer normalt hos alle kvinder. Af og til er det tegn på sygdom (syfilis, gonoré m.m.) eller en alvorlig lidelse som fx livmoderhalskræft eller forstadier hertil. Selvom kvinder i visse perioder af livet har tendens til rigeligt udflåd, er det ofte en tilstand, som regulerer sig selv.
Udover en almen gynækologisk undersøgelse, kan det være nødvendigt for lægen at undersøge
skedens pH-værdi med et lille stykke indikatorpapir, som anbringes i skeden
skedevæsken ved at tilsætte ilt og se, om der udvikles en ubehagelig fiskeagtig lugt
skedevæsken i mikroskop
Undersøgelse for evt. andre sygdomme kan komme på tale, fx kønssygdomme som kønsvorter, klamydia, herpes genitalis, gonoré og syfilis.
I sjældne tilfælde undersøges også for fx kræft i blære, livmoderhals, livmoder og skede.
Alt afhængig af, om årsagen er bakterier, svamp eller seksuelt overført sygdom, behandles skedekatar med:
metronidazol eller clindamycin (bakteriel vaginose og uspecifik vaginitis). Ved seksuelt overført skedekatar (Trichomoniasis) behandles alene med metronidazol. Evt. partner bør også behandles.
svampemedicin i form af tabletter, stikpiller eller creme - evt. i kombination (Candida vaginitis).
lokalbehandling med hormon, fx som stikpiller til skeden eller en ”hormonring”, kan forebygge symptomer hos kvinder efter overgangsalderen.
Svampeinfektion – hvordan slipper du af med den?
Svampe er en naturlig del af kroppens balance, men af og til opstår en svampeinfektion, og så skal man gribe til behandling. Det kan du læse om her.
Infektioner i skeden
Udflåd fra skeden er normalt og forekommer hos alle kvinder. Mængde, udseende og konsistens kan variere. Hvis udflåddet ændrer sig, eller der samtidig opstår fx lugt, kløe, svie eller smerter, kan det skyldes en infektion eller en ændring i skedens normale bakterieflora.
Klør det dernede?
Der er ikke noget unormalt ved at have skedesvamp. De allerfleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med svampen Candida Albicans, som oftest står bag en svampeinfektion i skeden.
Underlivsbetændelse
En mild underlivsbetændelse giver kun lette smerter. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give kroniske smerter og føre til barnløshed, hvis den ikke behandles i tide.