Klyngehovedpine giver meget kraftige, ensidige smerter omkring eller bag det ene øje. Det enkelte anfald varer typisk 15–180 minutter og kan komme fra én gang hver anden dag til op til 8 gange i døgnet.
Under anfaldet ses ofte et eller flere symptomer på samme side som hovedpinen:
rødt eller løbende øje
tilstoppet eller løbende næse
hævelse af øjenlåget
lille pupil eller hængende øjenlåg
sved eller rødme i ansigtet
udtalt rastløshed eller bevægelsestrang
Mange oplever også lys- og lydoverfølsomhed, kvalme eller opkastning. Disse symptomer kan også ses ved migræne og er ikke en del af de diagnostiske kriterier for klyngehovedpine.
Smerterne sidder på én side under det enkelte anfald og som regel på samme side gennem en klyngeperiode. Hos nogle kan siden skifte mellem forskellige klyngeperioder.
Hos de fleste er der anfaldsfrie perioder på mindst 3 måneder mellem klyngeperioderne (episodisk klyngehovedpine), mens personer med kronisk klyngehovedpine ikke har anfaldsfrie perioder på 3 måneder eller længere.
Den præcise årsag til klyngehovedpine er ikke kendt. Forskning tyder på, at blandt andet hypothalamus, som er et område i hjernen med betydning for kroppens døgnrytme, spiller en rolle. Det passer med, at anfaldene ofte kommer på bestemte tidspunkter af døgnet og året. Arvelige faktorer spiller også en rolle, og klyngehovedpine ses hyppigere i nogle familier.
Klyngehovedpine giver meget kraftige smerter, men er i sig selv ikke farlig. Andre sygdomme kan dog give hovedpine, der minder om klyngehovedpine.
Søg akut lægehjælp ved:
pludseligt indsættende, meget kraftig hovedpine
hovedpine sammen med nyopståede lammelser, føleforstyrrelser, talebesvær eller bevidsthedspåvirkning
hovedpine med høj feber og påvirket almentilstand.
nyopstået kraftig ensidig hovedpine med et rødt, smertefuldt øje eller ved vedvarende hængende øjenlåg eller lille pupil.
Kontakt læge ved en ny eller tydeligt ændret hovedpine, især hvis den gradvist forværres.
Alkohol kan udløse anfald under en aktiv klyngeperiode og bør derfor undgås i denne periode. Uden for klyngeperioderne udløser alkohol normalt ikke anfald. Det kan være nyttigt at føre en hovedpinekalender med tidspunkt, varighed og behandling af anfaldene. Det gør det lettere at følge sygdommens udvikling og vurdere effekten af behandlingen.
Klyngehovedpine er en sjælden hovedpinesygdom og forekommer hos omkring 1 ud af 1.000 personer. Sygdommen begynder oftest før 50-årsalderen, men kan opstå i alle aldre. Klyngehovedpine forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. De fleste har episodisk klyngehovedpine, mens en mindre del har kronisk klyngehovedpine.
Hos personer med episodisk klyngehovedpine kommer anfaldene i perioder på typisk uger til måneder med længere anfaldsfrie perioder imellem. Hos nogle kan der gå år mellem klyngeperioderne.
Sygdommen kan ændre sig over tid. Hos nogle bliver der længere mellem klyngeperioderne, mens episodisk klyngehovedpine hos enkelte kan udvikle sig til kronisk klyngehovedpine og omvendt.
Diagnosen stilles først og fremmest ud fra sygehistorien og en neurologisk undersøgelse. Da klyngehovedpine er sjælden og andre sygdomme i enkelte tilfælde kan give lignende symptomer, bør personer med mistanke om klyngehovedpine vurderes af en neurolog.
Ved den første periode med klyngehovedpine anbefales som udgangspunkt MR-skanning af hjernen for at udelukke andre årsager. Ved atypiske symptomer kan yderligere undersøgelser være nødvendige.
Behandlingen består både af behandling af det enkelte anfald og forebyggende behandling under klyngeperioden. Da anfaldene udvikler sig hurtigt, skal anfaldsbehandlingen også virke hurtigt.
Behandlingen består både af behandling af det enkelte anfald og forebyggende behandling under klyngeperioden. Da anfaldene udvikler sig hurtigt, skal anfaldsbehandlingen også virke hurtigt.
100 % ilt, som indåndes gennem en særlig maske med et flow på 12–15 liter/minut. Behandlingen startes så tidligt som muligt i anfaldet.
Sumatriptan som indsprøjtning under huden, som virker hurtigt. Sumatriptan som næsespray kan være et alternativ, men virker langsommere.
Sumatriptan indsprøjtning bør som udgangspunkt højst anvendes to gange i døgnet. Tabletbehandling virker generelt for langsomt til at være velegnet mod det enkelte anfald.
Forebyggende behandling bør startes så tidligt som muligt i en klyngeperiode.
Verapamil er førstevalg ved både episodisk og kronisk klyngehovedpine. Behandlingen kræver kontrol med EKG, fordi medicinen kan påvirke hjertets elektriske overledning.
Da det kan tage noget tid, før den forebyggende behandling virker, kan man i begyndelsen supplere med en kortvarig overgangsbehandling, fx en blokade med binyrebarkhormon ved en nerve i nakken eller en kort behandling med prednisolon.
Ved kronisk klyngehovedpine kan andre forebyggende behandlinger, blandt andet lithium, komme på tale. Denne behandling varetages af en neurolog. Ved episodisk klyngehovedpine kan man som regel begynde at trappe den forebyggende behandling ned efter 14 dages anfaldsfrihed.
www.hovedpineforeningen.dk/ og www.jegharhovedpine.dk/. Desuden kan der indhentes viden via: www.videnomhovedpine.dk/.
Hovedpine
Hovedpine er en meget udbredt lidelse, og næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine. Den mest almindelige form for hovedpine er spændingshovedpine.
Medicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine er en kronisk hovedpine, som kan udvikles hos personer, der i forvejen har en hovedpinesygdom, oftest migræne eller spændingshovedpine, og som gennem længere tid bruger for meget medicin mod hovedpine eller smerter. Det store medicinforbrug kan medvirke til at vedligeholde og forværre hovedpinen.
Migræne
Migræne er en hovedpinesygdom med tilbagevendende anfald af moderat til kraftig hovedpine. Smerten er ofte dunkende og sidder i den ene side af hovedet, men kan også være dobbeltsidig. Hovedpinen forværres typisk ved almindelig fysisk aktivitet, fx når man går på trapper. Anfaldene ledsages ofte af kvalme og eventuelt opkastning samt øget følsomhed for lys og lyd. Hos voksne varer et anfald typisk 4–72 timer uden behandling, eller hvis behandlingen ikke virker.
Smertebehandling: Med eller uden medicin
Smerter kan behandles på mange forskellige måder: Behandlingen spænder lige fra piller og indsprøjtninger over træningsøvelser og akupunktur til kiropraktik.
