De hyppigste symptomer på søvnløshed omfatter:
Besvær med at falde i søvn
Problemer med at sove igennem
Man vågner tidligt om morgenen
Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.
Søvnproblemer dækker over besvær med at falde i søvn, sove igennem, eller at man vågner for tidligt. Fælles er, at man er træt i løbet af dagen.
De hyppigste symptomer på søvnløshed omfatter:
Besvær med at falde i søvn
Problemer med at sove igennem
Man vågner tidligt om morgenen
Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.
Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnløshed:
Træthed om dagen
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Tristhed og depression
Muskelømhed.
Afhængig af varighed kan man dele søvnløshed i:
forbigående søvnløshed af dages varighed
korterevarende søvnløshed af få ugers varighed
kronisk søvnløshed som er af måneder til års varighed.
Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnløshed er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:
Stress
Fremmed sengemiljø
Indlæggelse på hospital
Følelsesmæssige forhold
Sociale eller arbejdsrelaterede forhold fx skiftehold eller kollegiale problemer
Akut sygdom
Ved kronisk søvnløshed kan der være andre årsager, fx:
Uhensigtsmæssige søvnvaner
Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengetid.
En fejlagtig opfattelse af hvor stort ens søvnbehov er
Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:
Psykisk sygdom som depression, angst eller mani.
Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.
Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).
Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom.
Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.
Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.
Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:
Psykisk sygdom som depression, angst eller mani.
Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.
Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).
Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom.
Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.
Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.
Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.
Søvnløshed er umådelig almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnløshed pga. stress, skift i sengemiljø, støj m.m.
Søvnløshed stiger med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
Mellem 10-20 % generes af kronisk søvnløshed.
Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten (faldende).
Søvnløshed kan opstå i barndommen og fortsætte til voksenalderen.
Oftest går søvnløsheden over af sig selv. Det gælder specielt kortvarig søvnløshed, som ofte har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.
Nogle tilfælde bliver dog kroniske. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan være medvirkende årsag. Det samme gælder psykisk eller medicinsk sygdom, medicin, smerter eller evt. misbrug.
Længerevarende brug af sovepiller kan skabe tilvænning så man har vanskeligt ved at ophøre med brugen (dagligt i mere end 4-6 uger).
Som hovedregel er der ikke behov for en mere omfattende undersøgelse, da der tit er en relativ åbenlys årsag til problemet.
Undersøgelse ved søvnlaboratorier kan være relevant, hvis der er:
pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
natlige anfald, fx mistanke om epilepsi
natlige kramper i benene.
Årsagen til søvnløsheden skal klarlægges, og behandlingen indrettes derefter.
Livsmønsteret og søvnrutiner skal gennemgås for at finde nogle af de ovennævnte årsager så de kan ændres.
Smerter kan behandles med smertestillende medicin ved sengetid.
Hjerte- eller lungesygdomme med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan behandles ved ændring af medicinindtagelse.
Man kan evt. tage sovemedicin i forbindelse med:
Specielle forhold ved forbigående søvnløshed, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder, ved erhvervsmæssige forhold hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
Visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant).
Visse tilfælde for at bryde kronisk søvnløshed.
Ved psykiske sygdomme i den akutte fase.
Der er forskel på sovemedicin. Generelt kan den skabe afhængighed, men det varierer fra person til person.
For at undgå tilvænning anbefales almindeligvis, at du:
anvender lavest mulige dosis
anvender kortest mulige behandlingsvarighed
anvender lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid fx clomethiazol, zaloplon, zolpidem, zopiclon
tager en grundig drøftelse med din læge om nødvendigheden.
Sundhedsmyndighederne udfører en stor oplysende indsats for at reducere anvendelsen af beroligende medicin og sovemedicin. Det skyldes, at stofferne har betydelige bivirkninger og kan give afhængighed. Det viser sig som faldende forbrug i Danmark i de senere år. Det er sværere at få ordineret sådanne midler hos sin læge.
Læs mere hos: Dansk søvnapnøforening
Læs mere hos: Dansk Narkolepsiforening
Læs mere hos: Psykiatrifonden
Bliv bedre til at sove
Når du har sovet godt, er du også bedre til at være vågen. Her på siden kan du finde en masse viden om søvn og hvad du kan gøre, for at din sovetid bliver til kvalitetstid.
Afhængighed og misbrug af medicin
Medicinsk behandling af en sygdom ender nogle gange med en helt ny sygdom: Misbrug og afhængighed af den medicin, der skulle gøre patienten rask.
Medicinforgiftning – årsager og behandling
Medicinforgiftning sender hvert år tusindvis af mennesker på hospitalet i Danmark. Hurtig behandling kan være altafgørende i mange af tilfældene.
Generaliseret angst
Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.