Søvnproblemer

De hyppigste symptomer på søvnløshed omfatter:

• Besvær med at falde i søvn
• Problemer med at sove igennem
• At man vågner tidligt om morgenen
• Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnløshed:

• Træthed om dagen.
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær.
• Tristhed og depression.
• Muskelømhed.

Afhængig af varighed kan man inddele søvnløshed i:

• forbigående søvnløshed af dages varighed
• korterevarende søvnløshed af få ugers varighed
• kronisk søvnløshed af måneder til års varighed.

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnløshed er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

• Stress
• Fremmed sengemiljø
• Indlæggelse på hospital
• Følelsesmæssige forhold
• Sociale eller arbejdsrelaterede forhold fx skiftehold eller kollegiale problemer
• Akut sygdom.

Ved kronisk søvnløshed kan der være andre årsager, fx:

• Uhensigtsmæssige søvnvaner
• Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengetid
• En fejlagtig opfattelse af hvor stort ens søvnbehov er.

Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme, fx:

• Psykisk sygdom som depression, angst eller mani
• Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme
• Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.
• Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
• Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom
• Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt
• Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse
• Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.

De fleste tilfælde af forbigående søvnløshed går over af sig selv, og det er sjældent nødvendigt at behandle med medicin i form af sovemidler. Desuden er der en række råd, som kan afhjælpe søvnløshed, fx kan det hjælpe, hvis du:

• vælger en sund og regelmæssig levevis
• går i seng og står op på regelmæssige tider
• undgår større måltider, te, kaffe, rygning og alkohol før sengetid
• dyrker regelmæssig motion, dog ikke lige før sengetid
• sørger for et roligt sengemiljø, der hverken er for varmt eller for koldt
• undgår vedvarende brug af sovemedicin, medmindre det er aftalt med lægen.

Søvnløshed er umådelig almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnløshed pga. stress, skift i sengemiljø, støj m.m.

• Søvnløshed stiger med alderen, og kvinder har det mere end mænd.
• Mellem 10-20 % generes af kronisk søvnløshed.
• Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten.
• Søvnløshed kan opstå i barndommen og fortsætte til voksenalderen.

Som hovedregel er der ikke behov for en mere omfattende undersøgelse, da der tit er en relativ åbenlys årsag til problemet. Men en undersøgelse ved søvnlaboratorier kan være relevant, hvis der er:

• pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)
• natlige anfald, fx mistanke om epilepsi
• natlige kramper i benene.

Man kan evt. tage sovemedicin i forbindelse med:

• specielle forhold ved forbigående søvnløshed, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder
• ved erhvervsmæssige forhold, hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.
• visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant)
• visse tilfælde for at bryde kronisk søvnløshed
• ved psykiske sygdomme i den akutte fase.

For at undgå tilvænning anbefales det almindeligvis, at du:

• anvender lavest mulige dosis
• anvender kortest mulige behandlingsvarighed
• anvender lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid fx clomethiazol, zaleplon, zolpidem, zopiclon
• tager en grundig drøftelse med din læge om nødvendigheden.