Gå til indhold
Hjerne og nerve

Søvnproblemer

Søvnproblemer dækker over besvær med at falde i søvn, sove igennem, eller at man vågner for tidligt. Fælles er, at man er træt i løbet af dagen.

Per Vendsborg, Overlæge

Symptomer på søvnløshed

De hyppigste symptomer på søvnløshed omfatter:

  • Besvær med at falde i søvn

  • Problemer med at sove igennem

  • Man vågner tidligt om morgenen

  • Fornemmelse af utilstrækkelig søvn.

Følgende symptomer er ofte forbundet med søvnløshed:

  • Træthed om dagen

  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær

  • Tristhed og depression

  • Muskelømhed.

Afhængig af varighed kan man dele søvnløshed i:

  • forbigående søvnløshed af dages varighed

  • korterevarende søvnløshed af få ugers varighed

  • kronisk søvnløshed som er af måneder til års varighed.

Årsager til søvnløshed

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnløshed er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

  • Stress

  • Fremmed sengemiljø

  • Indlæggelse på hospital

  • Følelsesmæssige forhold

  • Sociale eller arbejdsrelaterede forhold fx skiftehold eller kollegiale problemer

  • Akut sygdom

Ved kronisk søvnløshed kan der være andre årsager, fx:

  • Uhensigtsmæssige søvnvaner

  • Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengetid.

  • En fejlagtig opfattelse af hvor stort ens søvnbehov er

Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

  • Psykisk sygdom som depression, angst eller mani.

  • Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.

  • Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.

  • Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).

  • Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom.

  • Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.

  • Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.

  • Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.

Hvad kan du selv gøre ved ved søvnløshed

Søvnløshed kan også ses ved forskellige typer af sygdomme:

  • Psykisk sygdom som depression, angst eller mani.

  • Smerter på grund af fx bindevævs-, led- og rygsygdomme.

  • Medicinske sygdomme fx hjerte- og lungesygdomme, forhøjet stofskifte m.v.

  • Pause i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø).

  • Rastløse ben og visse neurologiske sygdomme fx demens og Parkinsons sygdom.

  • Hos ældre kan natlig vandladning genere søvnen betydeligt.

  • Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnløshed især i forbindelse med forsøg på ophør af disse.

  • Medicin som prednisolon, vanddrivende medicin, midler mod kræft og visse typer blodtryksnedsættende medicin kan give søvnløshed.

Hvor udbredt er søvnløshed?

Søvnløshed er umådelig almindeligt. Stort set alle mennesker vil en eller flere gange i løbet af livet opleve akut eller korterevarende søvnløshed pga. stress, skift i sengemiljø, støj m.m. 

  • Søvnløshed stiger med alderen, og kvinder har det mere end mænd.

  • Mellem 10-20 % generes af kronisk søvnløshed.

  • Cirka hver 10. voksen anvender ofte sovemedicin om natten (faldende).

  • Søvnløshed kan opstå i barndommen og fortsætte til voksenalderen.

Oftest går søvnløsheden over af sig selv. Det gælder specielt kortvarig søvnløshed, som ofte har en åbenlys årsag og sjældent kræver behandling.

Nogle tilfælde bliver dog kroniske. Angst, nervøsitet og forventning om manglende søvn i forbindelse med indsovning kan være medvirkende årsag. Det samme gælder psykisk eller medicinsk sygdom, medicin, smerter eller evt. misbrug.

Længerevarende brug af sovepiller kan skabe tilvænning så man har vanskeligt ved at ophøre med brugen (dagligt i mere end 4-6 uger).

Undersøgelse ved søvnløshed

Som hovedregel er der ikke behov for en mere omfattende undersøgelse, da der tit er en relativ åbenlys årsag til problemet.

Undersøgelse ved søvnlaboratorier kan være relevant, hvis der er:

  • pauser i vejrtrækningen imens man sover (søvnapnø)

  • natlige anfald, fx mistanke om epilepsi

  • natlige kramper i benene.

Behandling af søvnløshed

Årsagen til søvnløsheden skal klarlægges, og behandlingen indrettes derefter.

Livsmønsteret og søvnrutiner skal gennemgås for at finde nogle af de ovennævnte årsager så de kan ændres.

Smerter kan behandles med smertestillende medicin ved sengetid.

Hjerte- eller lungesygdomme med natlig hoste, sen indtagelse af fx prednisolon eller vanddrivende medicin kan behandles ved ændring af medicinindtagelse.

Sovemedicin

Man kan evt. tage sovemedicin i forbindelse med:

  • Specielle forhold ved forbigående søvnløshed, fx ved sociale eller følelsesmæssigt belastende begivenheder, ved erhvervsmæssige forhold hvor søvnen kortvarigt stabiliseres, ved hospitalsindlæggelse, svær sygdom m.v.

  • Visse tilfælde af skiftehold og tidszoneskift (jet lag - går normalt over spontant).

  • Visse tilfælde for at bryde kronisk søvnløshed.

  • Ved psykiske sygdomme i den akutte fase.

Der er forskel på sovemedicin. Generelt kan den skabe afhængighed, men det varierer fra person til person.

For at undgå tilvænning anbefales almindeligvis, at du: 

  • anvender lavest mulige dosis

  • anvender kortest mulige behandlingsvarighed

  • anvender lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid fx clomethiazol, zaloplon, zolpidem, zopiclon

  • tager en grundig drøftelse med din læge om nødvendigheden.

Sundhedsmyndighederne udfører en stor oplysende indsats for at reducere anvendelsen af beroligende medicin og sovemedicin. Det skyldes, at stofferne har betydelige bivirkninger og kan give afhængighed. Det viser sig som faldende forbrug i Danmark i de senere år. Det er sværere at få ordineret sådanne midler hos sin læge.

Læs mere hos: Dansk søvnapnøforening

Læs mere hos: Dansk Narkolepsiforening

Læs mere hos: Psykiatrifonden