Koncentrationsbesvær
Desorientering
Sult
Indre uro
Rysten
Hjertebanken
Svedudbrud
Lavt blodsukker (hypoglykæmi) betyder, at indholdet af glukose i blodet er nedsat. Symptomerne opstår som regel først, når det kommer under 3-4 mmol/l.
Der er mange hormoner, der medvirker til regulering af glukose (druesukker) i blodet. Insulin sænker det ved at øge optagelsen af glukose i vævene, og det er det vigtigste hormon i reguleringen.
I forbindelse med indtagelse af føde stiger glukose, og parallelt hermed stiger indholdet af insulin hurtigt i blodet. På den måde undgås store stigninger i blodsukkeret, og at det igen falder til et normalt niveau i løbet af 1-2 timer.
Insulin produceres i beta-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen ligger i tolvfingertarmens runding lige under mavesækken. Hvis glukose bliver for lavt, sørger andre hormoner som glukagon, noradrenalin, adrenalin og væksthormon for at øge det ved at øge frigørelsen af oplagret glukose fra især leveren. Glukagon dannes i bugspytkirtlen, adrenalin og noradrenalin i binyrerne og væksthormon i hypofysen.
Symptomer på lavt blodsukker opstår som regel først, når blodsukkeret kommer under 3-4 mmol/l. Hos personer med diabetes med forskellig gennemsnitsglukose kan denne tærskel imidlertid være højere
Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)
Koncentrationsbesvær
Desorientering
Sult
Indre uro
Rysten
Hjertebanken
Svedudbrud
Symptomerne er de samme, uanset om man har diabetes eller ej.
Diagnosen hypoglykæmi er kendetegnet ved:
Symptomer på for lav glukose.
Påviselig lav glukose i blodet (måles i plasma).
Svind af symptomerne efter indtagelse af kulhydrat/føde.
Personer uden diabetes kan også føle sig utilpas med symptomer som sult, angst, irritabilitet, træthed og uro. De føler, deres blodsukker er lavt, og de må have noget at spise, men er ved fuld bevidsthed. Måler man deres glukose under disse "anfald", finder man imidlertid normale værdier, dvs. et glukoseindhold på 4-8 mmol/l.
Tilstanden betegnes funktionel "hypoglykæmi" og er ikke udtryk for sygdom.
Langt de fleste tilfælde af lav glukose forekommer hos personer med diabetes, som af én eller anden grund har for meget insulin i blodet i forhold til indtaget kulhydrat og kroppens depoter af glukose.
Det kan skyldes:
De har glemt at spise eller udsat et måltid, men taget deres insulin
De har motioneret eller udført hårdt legemligt arbejde uden at spise ekstra mad (muskelarbejde virker som insulin) eller reduceret insulindosis.
De har drukket alkohol. Leveren vil under påvirkning af alkohol have svært ved at sende glukose ud i blodet, så man skal som patient med type 1 diabetes med alkohol i blodet huske måle blodsukker og evt. spise, inden man lægger sig til at sove.
Lav glukose kan også forekomme hos personer, der får tabletter (sulfonylurinstof) for deres diabetes. Det ses fx hos ældre, som husker at tage deres medicin, men glemmer at spise. Symptomerne hos ældre kan være anderledes og kan blive opfattet som dehydrering, konfusion endda slagtilfælde.
Hvis personer uden diabetes har lavt blodsukker, kan det skyldes:
Lav blodsukker forekommer ved nogle sjældne sygdomme, hvor der produceres for meget insulin af svulster i bugspytkirtlen. 3/4 af svulsterne er godartede. Der går ofte mange år før diagnosen stilles. Anfaldene af symptomer på lavt blodsukker udløses af faste, motion og alkohol.
Andre sjældne svulster uden for bugspytkirtlen, som kan producere stoffer, der virker som insulin, og dermed kan fremkalde lavt blodsukker.
Hvis man har nedsat produktion af binyrebarkhormon, fx pga. hypofyse- eller binyrelidelse, vil man have tendens til lavt blodsukker pga. mangel på kortison (binyrebarkhormon).
Svært nedsat leverfunktion, hvor der er et nedsat glukosedepot i leveren, kan medføre lavt blodsukker.
Stor alkoholindtagelse nedsætter blodsukkeret forbigående ved at blokere for frigørelsen af glukose fra leveren.
Efter et meget stort vægttab, især efter fedmeoperation, kan man se for lavt blodsukker efter et måltid, ’reaktiv hypoglykæmi’. Det kan oftest afhjælpes ved at overholde en hensigtsmæssig diæt, men nærmere undersøgelse på hospital og medicinsk behandling kan komme på tale.
Insulin- og tabletbehandlede diabetikere bør være opmærksomme på symptomerne:
Sult
Indre uro
Rysten
Hjertebanken
Sved
Omtågethed
Personer, der har diabetes og enten får insulin eller tabletter for diabetes, skal være opmærksom på følgende:
Man må ikke springe måltider over. Hvis man gør det, risikerer man lav blodsukker, da insulinet og tabletterne fortsætter med at sænke blodsukkeret, men nu "på tom mave". For at nedsætte risikoen for lav blodsukker hos personer med diabetes, der behandles med insulin, tilrådes at kostens kulhydrater er "langsomme" og fordeles over døgnet.
Man skal – i samråd med sin læge - spise ekstra eller reducere insulin- eller tabletdosis forud for store fysiske anstrengelser, fx sport eller arbejde. Hvis man har hårdt fysisk arbejde til hverdag, kan man øge dosis af insulin i weekenderne.
Hvis man vågner træt om morgenen og med hovedpine, og lagnet er vådt og ligger krøllet sammen i fodenden, kan det være tegn på lavt blodsukker om natten.
Lavt blodsukker forekommer hovedsagelig hos personer med diabetes. Diabetes behandles med insulin eller tabletter, der sænker blodsukkeret.
Personer med diabetes, som er i behandling med insulin, kan indimellem få lavt glukose, men risikoen for dette kan mindskes, hvis kulhydraterne i kosten fordeles dagen igennem.
Hos personer, der har diabetes, forsvinder symptomerne i løbet af et kvarters tid, hvis det lave blodsukker behandles, så snart de første symptomer opstår.
Hvis blodsukkeret fortsætter med at være lavt eller falder yderligere, kan personer med diabetes få symptomer på glukosemangel til hjernen, hvilket betyder:
Man bliver omtåget
Man bliver forvirret
Man får taleforstyrrelser
Man kan virke beruset.
Lette tilfælde, hvor personen selv kan sørge for at få noget at spise og drikke, kaldes insulinføling.
Hvis personen skal have hjælp af andre, kaldes det insulintilfælde.
I sjældne tilfælde, hvor personen bliver bevidstløshed og måske får kramper pga. lavt blodsukker, taler man om insulinshok.
Den eneste måde, man med sikkerhed kan få bekræftet, at man har lav glukose, er at få det målt, når man har de karakteristiske symptomer.
En kontinuert blodsukkermåler eller ’sensor’ kan anvendes gennem nogle døgn for at bekræfte relationen mellem symptomerne og lav blodsukker.
Hvis lav glukose påvises hos en person, som ikke har diabetes og især hvis det er ledsaget af typiske symptomer, måles indholdet af insulin (C-peptid, insulin og poinsulin) i blodet for at afklare, om det drejer sig om en svulst i bugspytkirtlen.
Behandlingen af lav blodsukker er enkel:
Indtagelse af juice, mælk og brød er tilstrækkeligt i lette tilfælde.
For en sikkerheds skyld bør alle personer med diabetes altid gå rundt med tabletter med druesukker (glukose) eller lignende (fx juice-brik) på sig i tilfælde af, at de får lavt blodsukker.
Ved insulintilfælde kan andres hjælp være nødvendig, iset personen nødes til at indtage druesukker.
Ved bevidsthedspåvirkning må man ikke forsøge at indgive tabletter med druesukker eller juice, men skal kontakte hjælp, 112.
Personer uden diabetes:
Der er ingen behandling for funktionel hypoglykæmi ud over kostråd om fordelingen af langsomme kulhydrater, som nogle gange kan afhjælpe symptomerne.
Hvis det viser sig, at man har en svulst (et insulinom), er behandlingen operation, hvor man fjerner svulsten i bugspytkirtlen. I nogle tilfælde kan en godartet svulst behandles med såkaldt radioablation.
Hvis det lave glukose skyldes lidelser i enten hypofyse eller binyre, behandles det med kortison.
Reaktiv hypoglykæmi (fødefremkaldt hypoglykæmi) behandles som anført ovenfor.
Du kan finde mere information hos: Diabetesforeningen
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen giver forhøjet blodsukker (glukose), fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt (’insulin-resistens’), og fordi kroppen ikke kan producere den tilstrækkelige insulin der er brug for til at holde blodsukkeret normalt.
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens insulinproducerende celler helt eller delvist ødelægges. Sygdommen betyder, at kroppen ikke længere producerer tilstrækkelig insulin, og man skal derfor have daglige insulinindsprøjtninger eller en pumpe med insulin.
Brug appen 'apoteket' som Medicinhusker
Læg din medicin ind i Medicinhuskeren, så du får overblik over dagens medicin og en notifikation, når du skal tage medicinen.
Diabetes og graviditet
Kvinder med kendt diabetes kan gennemføre en graviditet og føde børn på lige fod med kvinder uden diabetes, men det er vigtigt at planlægge graviditeten således, at blodsukker niveauet ligger tæt på det normale, når man bliver gravid og så vidt muligt holde dette i løbet af graviditeten. Diabeteskontrollen bør derfor foregå i et diabetesambulatorium i samarbejde med fødeafdeling