Type 2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen giver forhøjet blodsukker (glukose), fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt (’insulin-resistens’), og fordi kroppen ikke kan producere den tilstrækkelige insulin der er brug for til at holde blodsukkeret normalt.
Diabetes viser sig ved for højt indhold af glukose (sukker) i blodet. Hos personer, der ikke har diabetes, ligger niveauet konstant mellem 4-8 mmol/l.
Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin produceres i bugspytkirtlens beta-celler og øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler.
Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. Når man indtager føde, stiger blodsukkeret, og samtidig stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgår man voldsomme stigninger i blodsukkeret og sikrer, at det stabiliserer sig i løbet af 1-2 timer.
Type 1 diabetes er insulinkrævende. Blev tidligere kaldt ungdomsdiabetes.
Type 2 diabetes er oftest ikke-insulinkrævende. Blev tidligere kaldt alderdomsdiabetes.
Gestationel diabetes kan opstå under graviditet, men forsvinder efter fødslen.
Sekundær diabetes kan opstå som følge af betændelse eller kræft i bugspytkirtlen, samt ved Cushings sygdom, akromegali og behandling med binyrebarkhormon.
Læs også: Diabetes og graviditet
De karakteristiske symptomer ved diabetes er:
Problemer med øjnene, for eksempel fokuseringsproblemer
Øget vandladning
Øget tørst
Øget væskeindtagelse
Træthed
Vægttab.
De symptomer, der særligt kendetegner type 2, er øget vandladning, som bl.a. gør, at man måske må op flere gange om natten for at lade vandet. Det giver øget tørst, og mange har derfor vand stående på natbordet. Kalorietabet i urinen kan give vægttab, træthed og mangel på energi.
Symptomerne på type 2 diabetes kan imidlertid være så svage og udvikle sig så langsomt, at der kan gå år, inden diagnosen stilles.
Ud over overvægt, ses type 2 diabetes hyppigt ved hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, højt kolesterol, tidligere graviditetsdiabetes m.m., hvor man anbefaler årlig screening for diabetes.
Som regel rammes personer med overvægt
Udviklingen forgår over uger og måneder
Lette eller manglende symptomer
Opstår især efter 40-års alderen
Ringe tilbøjelighed til syreforgiftning
Typisk ingen andre autoimmune sygdomme.
Tynde eller normalvægtige personer rammes
Udviklingen sker over dage til uger
Svære symptomer
Opstår især hos børn og unge (men kan ses i alle aldre)
Sygdommen er som anført arvelig, men er i de fleste tilfælde udløst af overvægt som en konsekvens af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner.
De vigtigste årsager til det høje blodsukker ved type 2 diabetes er:
Insulin-resistens. Virkningen af insulin på vævene (specielt i lever og muskler) er nedsat.
Insulinproduktionen i kroppen er relativt nedsat og ofte aftagende.
Ændret fedtstofskifte, ændret produktion af tarmhormoner efter et måltid og en mindre udskillelse af glukose i urinen spiller også en rolle.
Ved diabetes 2 vil glukose ikke i tilstrækkelig grad optages i vævene efter fødeindtagelse og har dermed svært ved at levere energi til cellerne. Glukose forbliver uden for cellerne og forårsager højt glukose (hyperglykæmi). Hvis det stiger over 10-12 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri).
Hos ældre sætter sygdommen gradvist ind, og der er ofte meget få symptomer, fx:
Blærebetændelse
Svamp i intimområderne
Synsforstyrrelser.
Er der mistanke om diabetes, bør man gå til læge og få en såkaldt langtidsprøve, HbA1c. En værdi >48 mmol/mol er diagnostisk for diabetes.
Hvis der forekommer tilfælde af diabetes i den nære familie, eller har man haft graviditetsdiabetes, må man være på vagt over for alle de nævnte symptomer. Det samme gælder hvis man lever med overvægt, har blodtryksforhøjelse eller hjertekarsygdom.
Det er særlig vigtigt at:
Undgå overvægt
Få regelmæssig motion
Undgå rygning - det øger risikoen for åreforkalkning hos diabetikere.
Her i landet antages, at mere end 300.000 har type 2 diabetes i Danmark, og hyppigheden er stigende.
Overspisning og inaktivitet, som medfører overvægt og insulinresistens, er de vigtige livstilsfaktorer, der er årsagen til de mange nye tilfælde af type 2 diabetes i befolkningen.
Frem for de nævnte symptomer på diabetes, opdaget type 2 diabetes i dag ofte ved, at man tilfældigt eller ved screening af personer i risiko finder sukker i urinen, højt blodsukker eller høj HbA1c.
Den anbefalede metode til at bekræfte diagnosen diabetes er måling af langtidsprøven eller langtidsblodsukker, HbA1c. Den udtrykker gennemsnitsglukose de sidste 8-12 uger. Hvis HbA1c er mere eller lig 48 mmol/mol har man diabetes. Er HbA1c 42-47 mmol/mol har man ikke diabetes, men såkaldt ’præ-diabetes’ men i øget risiko for at få det.
Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)
Andre undersøgelser, der kan komme på tale:
Måling af indholdet af glukose i plasma. Hvis det er højere end eller lig med 11,1 mmol/l, har man diabetes. Testen bør gentages.
Sukkerbelastning, hvor man drikker 75 gram druesukker opløst i vand og måler glukose efter 2 timer. Anvendes sjældent til andre end gravide.
Ved de regelmæssige diabeteskontroller kan langtidsprøven anvendes som mål for det gennemsnitlige blodsukker i de forløbne 8-12 uger.
Kontrollen af personer med type 2 diabetes er livslang og foregår hos egen læge i samarbejde med diabetesambulatorier på sygehusene.
Formålet med kontrollen er bl.a. at opretholde god glukosekontrol, kontrol af blodtryk og kolesterol (LDL) og at opdage hjertekarsygdom og eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt.
Personer, der får konstateret diabetes 2, kan efter henvisning til kommunen få hjælp til livsstilsændringer:
Patientuddannelse
Diætvejledning
Motionsrådgivning/træning
Rygeafvænning
Der findes forskellige apparater i handlen til måling af glukose, der er lette og hurtige at betjene. Mellem de ambulante kontroller kan det være vigtigt, at man selv måler glukose regelmæssigt. Kompleksiteten i behandlingen, især ved behandling med insulin, er afgørende. De målte værdier skrives ned og medbringes til enhver diabeteskontrol. Hvor tit der bør måles aftales med læge/sygeplejersken i almen praksis.
En tommelfingerregel for god kontrol er at glukose målt efter en nats faste bør ligge mellem 4 og 7 mmol/l og ikke stige over 10 mmol/l efter måltider.
Evnen til at danne insulin kan aftage og vægten kan være stigende med årene, hvorfor behandlingen ind i mellem bør intensiveres.
Ligesom ved type 1 diabetes kan der efter en årrække udvikles hjertekarsygdom og diabetiske følgesygdomme. Ved god kontrol af sukkersygen mindskes risikoen betydeligt for dette.
Effektiv behandling af diabetes 2 indebærer flere ting:
Kostomlægning (ved overvægt tilstræbes ideelt mindst 10 % vægttab)
Motion
Medicinsk behandling
Personer med type 2 diabetes skal grundlæggende spise en sund kost, som den man anbefaler resten af befolkningen (kostrådene iht ’Middelhavs-kosten’), men i reduceret mængde hvis vægten skal ned (’Hypokalorisk kost’).
Man bør vælge kulhydrater, der optages langsomt fra tarmen. Hvor stor en andel af kalorieindtagelser, der bør være kulhydrat, er til diskussion. Hos nogle kan en reduktion af kulhydratmængden have god effekt på blodsukkeret. Det gælder f.eks. såkaldt ’keto-diæt’, hvor kulhydratmængden er så lav, at kosten på sigt at svær at holde. Behandles med insulin eller de såkaldte ’sulfonylurin-stoffer’, vil en sådan kost medføre, at doseringen af disse skal justeres pga. risikoen for lavt blodsukker.
Det anbefales, at alle personer med type 2 diabetes er fysisk aktive, da der er gunstig effekt på glukoseregulering, sammensætningen af fedtstofferne i blodet og opretholdelse af et vægttab.
Det har god effekt, hvis man træner 30 min. 3 gange om ugen. Hvis man ikke kan gå til regelmæssig træning, bør man holde sig så fysisk aktiv som muligt med cykling, gang m.m.
Type 2 diabetikere kan sjældent opnå tilfredsstillende diabeteskontrol alene ved hjælp af kostomlægning og motion. Derfor supplerer man med tabletter, der ved forskellige mekanismer sænker glukose.
Man starter med livsstilsændringer og tidlig behandling med metformin (se nedenfor). Hvis det ikke er nok, suppleres med ét eller flere af de øvrige lægemidler eller evt. insulin.
Har man hjertekarsygdom eller stor risiko for dette bør SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-receptor agonist indgå i behandlingen (se nedenfor). Er der diabetisk nyresygdom eller hjertesvigt bør SGLT-2-hæmmer indgå. Da disse lægemidler har en stor forebyggende effekt, bør behandlingen ikke forsinkes af metformin, de har en såkaldt ’organbeskyttende’ uafhængig af blodsukkerniveauet
Lægemidler til behandling af type 2 diabetes:
Metformin (biguanid) - hæmmer frigørelsen af glukose fra leveren, øger glukoseoptagelsen og kan mindske optagelse af kulhydrat i tarmen.
Sulfonylurinstofferne – stimulerer kroppens frisætning af insulin.
DPP-4-hæmmerne - stimulerer frisætningen af insulin via øgning af kroppen egen tarmhormon GLP-1 og sænker hormonet glukagon.
GLP-1-receptor agonister - øger kroppens frisætning af insulin efter et måltid og hæmmer hormonet glukagon fra bugspytkirtlen. Er meget mere potent end DPP-4-hæmmerne. Har gunstig effekt på fedtstofferne i blodet. Sænker appetitten og giver hos de fleste med type 2 diabetes et klinisk betydende vægttab
SGLT-2-hæmmerne - sænker nyrernes tærskel for glukose og øger udskillelsen af glukose i urinen. Er ledsaget af en mindre vægttab.
Nyt: Mange nye lægemidler baseret på GLP-1-receptor agonister og andre tarm-hormon agonister er under udvikling og på vej til det danske marked. Ud over god effekt på blodsukker, giver de potentielt store vægttab hos den overvægtige patient med type 2 diabetes.
Personer med diabetes 2 behandles med insulin, hvis det ikke lykkes at opnå tilstrækkelig god regulering af glukoseniveauet med de øvrige lægemidler, eller hvis insulinproduktionen er nedsat.
Læs mere om type 2 diabetes hos: Diabetesforeningen
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge), dvs. en mild form for diabetes, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Type 1 diabetes
Type 1 diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens insulinproducerende celler helt eller delvist ødelægges. Sygdommen betyder, at kroppen ikke længere producerer tilstrækkelig insulin, og man skal derfor have daglige insulinindsprøjtninger eller en pumpe med insulin.
Brug appen 'apoteket' som Medicinhusker
Læg din medicin ind i Medicinhuskeren, så du får overblik over dagens medicin og en notifikation, når du skal tage medicinen.
Værd at vide om dosispakket medicin
Er du træt af at holde styr på mange forskellige slags medicin, som skal tages på forskellige tidspunkter af døgnet? Vil du gerne slippe for at have skabet fuld af medicinpakninger? Kommer du af og til i tvivl, om du har husket at tage den rigtige medicin og rette dosis? Så er dosispakket medicin måske noget for dig.
