Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge), dvs. en mild form for diabetes, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Opstår der diabetes (sukkersyge) under graviditeten kaldes det graviditetsdiabetes eller GDM.
Ofte mærker den gravide ikke nogen symptomer, heller ikke dem, som man kan have ved almindelig diabetes (tørst, øget væskeindtagelse mm).
I løbet af graviditeten dannes forskellige hormoner i moderkagen, som øger blodsukkeret. For at holde blodsukkeret normalt, skal den gravide producere mere insulin. Nogle gravide har vanskeligt ved at øge deres insulinproduktion tilstrækkeligt og blodsukkeret forbliver forhøjet.
Når kvinden har født, forsvinder graviditetsdiabetes hos langt de fleste, men hos få procent er det permanent diabetes der har haft debut under graviditeten.
Ved meget stort foster, sukker (glukose) i urinen og øget mængde fostervand er der risiko for, at man har udviklet graviditetsdiabetes.
Undersøgelser for graviditetsdiabetes
Da graviditetsdiabetes normalt ikke kan mærkes, er det nødvendigt at blive undersøgt (screenet) med en glukosebelastningstest (OGTT), hvis man er gravid og har øget risiko for graviditetsdiabetes.
Det drejer sig om gravide:
der har sukker i urinen
der tidligere har haft graviditetsbetinget sukkersyge
der havde overvægt før graviditeten (BMI over 27 kg/m2)
der har nærmeste slægtninge diabetes type 1 eller 2
der tidligere har født et stort barn (over 4500 g)
der har polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
der venter tvillinger
der venter et meget stort foster eller har øget mængde fostervand
Gravide med tidligere graviditetsdiabetes samt gravide med flere risikofaktorer undersøges, når de er mellem 10 og 20 uger henne. Hvis undersøgelsen er normal, skal den gentages i graviditetsuge 24-28.
Gravide med 1 risikofaktor undersøges når de er mellem 24 og 28 uger henne.
Kostomlægning til diabetes-diæt er den vigtigste del af behandlingen af graviditetsdiabetes. Der anbefales også regelmæssig motion gerne i form af daglige gåture på mindst en halv time.
Når der er påvist graviditetsdiabetes, bliver man indkaldt til oplæring i at måle sit blodsukker, til ultralydsscanning af fosteret, vejledning i diabetes-diæt ved en diætist og samtale hos en læge, hvor der bliver planlagt kontroller i resten af graviditeten og hvornår fødslen skal sættes i gang.
Hos 15-20 % af gravide med graviditetsdiabetes er kostomlægning og motion ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et passende niveau. Her er det nødvendigt at supplere med insulin en eller flere gange dagligt frem til fødslen, hvorefter insulinbehandlingen stoppes igen.
I Danmark anbefales kun insulin som diabetesbehandling til gravide, og ikke andre typer diabetesmedicin (fx metformin eller semaglutid)
Der er lidt øget risiko for svangerskabsforgiftning, øget mængde fostervand og stor fostertilvækst. Det kan give komplikationer under fødslen at skulle føde et stort barn i form af langvarig fødsel, øget risiko for kejsersnit, anlæggelse af sugekop og en stor fødselsbristning. Det anbefales ikke at gå mere end 1 uge over termin når man har graviditetsdiabetes.
Det nyfødte barn kan få lavt blodsukker efter fødslen, da barnet har indstillet sit stofskifte efter morens høje blodsukker. Det lave blodsukker behandles ved at give barnet mælk. I svære tilfælde skal det have anlagt drop med tilførsel af glukose og observeres på børneafdelingen. Der er også øget risiko for gulsot, og hvis det opstår i slem grad, forlænges indlæggelsen på barselsafsnittet, da barnet skal have kontrolleret blodprøver og skal i lysbehandling.
Der er flere årsager til graviditetsdiabetes opstår, bl.a. genetiske (hvis man har familiemedlemmer med sukkersyge) eller hvis den gravide har overvægt. Daglig let motion, at følge de officielle kostråd og undgå usund kost kan formentlig forebygge graviditetsdiabetes. Vægttab inden man planlægger graviditet hos overvægtige personer, kan også forebygge graviditetsdiabetes.
I efterfølgende graviditeter er der stor risiko for, at der igen opstår graviditesdiabetes. Den gravide bør derfor screenes tidligt i graviditeten.
Kvinder der har haft graviditetsdiabetes, har øget risiko for at få diabetes type 2 senere i livet. Efter fødslen anbefales derfor en sund livsstil og at undgå vægtøgning, samt regelmæssig kontrol for sukkersyge (fx hos praktiserende læge cirka hvert andet år).
Barnet får ikke diabetes efter fødslen, men nogle undersøgelser tyder på, at børnene kan udvikle overvægt og en mild form for diabetes senere i barndommen.
Læs mere om: Type 2 diabetes
Blødning under graviditeten
Blødning under graviditeten skal altid undersøges af en læge. Oftest er en mindre blødning i den tidlige graviditet ganske harmløs.
Astma og graviditet
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene. Den viser sig ved åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.
Hvilke sygdomme skal du passe på som gravid?
Infektionssygdom under graviditeten behøver ikke være et problem. Nogle infektioner kan dog have konsekvenser for fosteret. Her er nogle sygdomme, du især skal være opmærksom på.
Graviditet og medicin
Man er ofte tilbageholdende med at give medicin under graviditet på grund af risiko for fosterskader. Men det er ikke altid så simpelt som det.
