Graviditetsdiabetes

Symptomer på graviditetsdiabetes

Normalt vil man som gravid ikke have nogen symptomer som ved almindelig diabetes (tørst, øget væskeindtagelse mm).

Årsag til graviditetsdiabetes

I løbet af graviditeten dannes forskellige hormoner i moderkagen, som øger blodsukkeret. Man skal så danne mere insulin end før graviditeten for at holde blodsukkeret normalt.

Nogle gravide har vanskeligt ved at øge deres insulinproduktion tilstrækkeligt. Det er årsagen til, at de får graviditetsdiabetes.

Faresignaler

Ved meget stort foster, sukker i urinen og øget mængde fostervand er der risiko for, at man har graviditetsdiabetes.

Komplikationer hos den gravide med graviditetsdiabetes 

Der er lidt øget risiko for svangerskabsforgiftning, stor fostertilvækst og øget mængde fostervand.

Komplikationer hos det nyfødte barn:

Lavt blodsukker lige efter fødslen. Behandles med mælk eller sukkertilførsel. Hvis der er gulsot, kan  lysbehandling eventuelt være påkrævet.

Hvad kan du selv gøre mod graviditetsdiabetes?

Det er ikke endeligt bevist, at kostomlægning og motion hos gravide med overvægt kan forebygge graviditetsdiabetes eller andre komplikationer.

Alligevel anbefales det, at man undgår for stor vægtstigning i løbet af graviditeten, hvis man i forvejen har overvægt. Desuden anbefales vægttab før en eventuel graviditet, hvis man har overvægt.

Hvordan udvikler graviditetsdiabetes sig?

Kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, har en betydelig øget risiko for at få diabetes type 2 senere i livet.

Efter fødslen anbefales derfor en sund livsstil og regelmæssig kontrol for sukkersyge. De fleste fødeafdelinger tilbyder en kontrol to måneder efter fødslen, og ellers bør kvinden undersøges hos egen læge cirka hvert andet år.

Læs også: Diabetes 2

Efterfølgende graviditeter 

I efterfølgende graviditeter er der stor risiko for, at der igen opstår graviditetsdiabetes. Den gravide bør derfor screenes tidligt i graviditeten.

Barnet får ikke sukkersyge umiddelbart efter fødslen, men nogle undersøgelser tyder på, at børnene i teenageårene kan udvikle overvægt og en mild form for sukkersyge.

Undersøgelser for graviditetsdiabetes

Da graviditetsdiabetes normalt ikke kan mærkes, er det nødvendigt at blive undersøgt (screenet), hvis man er gravid og har øget risiko for graviditetsdiabetes.

Det drejer sig om gravide:

Gravide med sukker i urinen bør altid screenes uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal screening inden for de sidste fire uger. Gravide med et meget stort foster eller øget mængde fostervand bør også screenes.

Screeningstidspunkt 

Gravide med tidligere graviditetsdiabetes, samt gravide med flere risikofaktorer, undersøges, når de er mellem 10 og 20 uger henne.

Gravide med kun én risikofaktor undersøges, når de er mellem 24 og 28 uger henne. Det samme gælder gravide, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var normal.

Behandling af graviditetsdiabetes

Når der er påvist graviditetsdiabetes, bliver man indkaldt til en samtale med en diabetessygeplejerske og en diætist, som informerer om sygdommen, og man bliver instrueret i at måle sit eget blodsukker.

Kostomlægning er den vigtigste del af behandlingen af graviditetsdiabetes. Personer med overvægt og graviditetsdiabetes anbefales en mere moderat vægtstigning (6-9 kg) under graviditet end normalvægtige. 

Der anbefales regelmæssig motion gerne i form af daglige gåture på mindst en halv time.

Insulinbehandling 

Hos 15-20 % af gravide med graviditetsdiabetes er kostomlægning og motion ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et passende niveau. I disse tilfælde er det nødvendigt at supplere med insulinbehandling en eller flere gange dagligt frem til fødslen.