- Vandig tåreflod
- Lidt pus (betændelse) om morgenen
- Nogen kløe og irritation, men ikke så meget som ved øjenallergi
- Sløret syn
- Rødme i hele øjet
- Ømme kirtler (lymfeknuder foran øret).
Øjenbetændelse hos børn er i langt de fleste tilfælde godartet og let at behandle. Betændelsen kan dog i sjældne tilfælde angribe selve øjet, ofte hornhinden.
Bakteriel øjeninfektion giver et pus-lignende sekret i øjet (gule klatter). Lægen kan foretage en dyrkning af det for at bestemme, hvilken bakterie det drejer sig om.
Ved virusinfektion er der for det meste samtidig forkølelsessymptomer. Sygdommen går over af sig selv efter 1-2 uger.
Symptomerne ved virusinfektionen er ofte:
Hvis ikke symptomerne bedres i løbet af en uge, bør barnet tilses af en læge. Følg lægens anvisninger, samt lægens retningslinjer for, hvornår barnet kan komme tilbage i institution eller skole.
Børn må ikke komme i institution og bør tilses af en læge, hvis:
Men når behandling er startet med antibiotika, kan barnet starte igen efter 2-3 dage.
Hos børn er tårevejene relativt snævre, og der kommer derfor et dårligt tåreafløb, når slimhinderne hæver under en forkølelse. Tårevejene løber nemlig ned i næsen og svælget, netop hvor forkølelsen i forvejen sidder!
Hvis der kommer stop i tårevejene, kan der let komme betændelse i den stillestående tårevæske i tåresæk og tåreveje. Snævre tårekanaler kan også medføre, at barnet hyppigt har øjenbetændelse eller øjne, som løber i vand.
Tag barnet til læge, hvis der optræder:
Ved alle former for øjenbetændelse skal man forsøge ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Det sikres med hyppig og grundig håndvask og aftørring samt eventuelt brug af håndsprit.
Både hjemme og i institutioner må man sørge for, at børn ikke anvender samme håndklæder, klude eller servietter. Pus kan eventuelt fjernes med et stykke fugtigt vat. Husk aldrig at bruge samme stykke vat til begge øjne!
Snævre tårekanaler er almindelige hos små børn. Som regel bliver tåreafløbet bedre, når barnet når 1-års alderen, og ellers kan man, i meget få tilfælde, gennemføre en tårevejsskylning, sondering og udvidelse af tårevejene. Man bør bestille tid hos en øjenlæge ved vedvarende tåreflod eller tilbagevendende øjenbetændelser.
I de fleste tilfælde er det nok at massere tåresækken flere gange dagligt for at stimulere tåregennemløbet hos barnet.
Øjenbetændelse hos børn forekommer ret hyppigt. Mest i forbindelse med forkølelse eller almindelige børnesygdomme. Således er øjenbetændelsen bare en irritation i øjnene, der opstår samtidigt med en almen virusinfektion.
I langt de fleste tilfælde er øjenbetændelse en ganske almindelig og godartet lidelse som forkølelse.
I milde tilfælde af bakteriel infektion er antibiotisk behandling som regel ikke nødvendig. Man kan nøjes med at skylle øjet i sterilt saltvand. Kun få tilfælde behandles med antibiotika.
Ved antibiotisk behandling bruges oftest øjendråber eller salve med fusidinsyre, tobrex depot eller eller kloramfenikol.
Værd at vide om øjne og syn
Et godt syn er vigtigt for at leve livet fuldt ud. Derfor skal du give dine øjne den opmærksomhed, de fortjener, og holde øje med, om noget i dit syn forandrer sig.
Øjendråber
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse er en bred betegnelse for et rødt og irriteret øje. Lidelsen skyldes oftest bakterier eller virus, der giver betændelse i eller omkring øjet.
Brug appen 'apoteket' som Medicinhusker
Læg din medicin ind i Medicinhuskeren, så du får overblik over dagens medicin og en notifikation, når du skal tage medicinen.