Beskrivelse
Cremer anvendes på hud eller slimhinder. Cremer er generelt ikke så fedtede i konsistensen som salver.
Anvendelse
Vaginalcreme skal du bruge i skeden, men de kan også bruges omkring skedeåbningen. Vaginalcremer skal du ofte bruge ved svamp i skeden. Som reglen er der vedlagt en applikator for at gøre det lette at anbringe cremen i skeden.
Praktiske råd
Cremen er lettere at føre ind, hvis du sidder overskrævs på toilettet, ligger ned eller står op med den ene fod på en stol. Det er bedst at gøre det ved sengetid, hvor du mærker mindre til eventuel udsivning. Du kan eventuelt bruge trusseindlæg for at beskytte undertøjet de dage, hvor behandlingen står på, da du kan opleve let udflåd fra skeden.
Bemærk
Vaginalcremer, der indeholder svangerskabsforebyggende midler, skal du som regel bruge som hjælpemiddel til
pessar eller som ekstra beskyttelse til andre præventionsformer, for eksempel kondom. Vaginalcreme alene er en meget usikker præventionsmetode.
Holdbarhed og opbevaring
Vaginalcreme skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis der ikke står andet på pakningen. Vaginalcreme kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.