Beskrivelse
Geler anvendes på hud eller slimhinder.
Anvendelse
Vaginalgel skal du bruge i skeden, men de kan også bruges omkring skedeåbningen. Vaginalgel bruges ofte til behandling af svamp i skeden, skedekatar eller til behandling af symptomer i overgangsalderen. Som reglen er der vedlagt en applikator for at gøre det lette at anbringe gelen i skeden.
Praktiske råd
Gelen er lettere at føre ind, hvis du sidder overskrævs på toilettet, ligger ned eller står op med den ene fod på en stol. Det er bedst at gøre det ved sengetid, hvor du mærker mindre til eventuel udsivning. Du kan eventuelt bruge trusseindlæg for at beskytte undertøjet de dage, hvor behandlingen står på, da du kan opleve let udflåd fra skeden.
Holdbarhed og opbevaring
Vaginalgel skal opbevares tørt og ved stuetemperatur, hvis der ikke står andet på pakningen. Vaginalgel kan ofte holde sig 5 år, men det er vigtigt at læse udløbsdatoen på pakningen. Medicin skal altid opbevares så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.