- Benzodiazepiner: Ved let til moderat angst. Fremmer virkningen af signalstoffet GABA i hjernen, ved at påvirke et særligt område i nervecellernes cellemembran.
- Andre former for antidepressiv medicin (især SSRI, eller ’lykkepiller’) og antipsykotika opnår den angstdæmpende effekt ved at påvirke andre signalstoffer, som serotonin og dopamin.
- Pregabalin: Anvendes også mod epilepsi. Hæmmer signalstoffer i hjernen gennem indvirkning på særlige kanaler for calcium i nerveceller.
- Beta-blokkere: For eksempel propranolol. Hæmmer signalstoffet noradrenalin, som derved hæmmer især de fysiske angstsymptomer som hjertebanken og rysten på hænderne.
- Buspiron: Påvirker serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI og virker først og fremmest ved generaliseret angst. Buspiron bruges kun i mindre grad i Dan-mark til behandling af angst.
- Hydroxyzin: Påvirker signalstoffet, histamin. Hydroxyzin bruges kun i mindre grad i Danmark til behandling af angst.
Medicin mod angst
Medicin mod angst (anxiolytika) er lægemidler, der kan mindske symptomer på angst, eller helt få dem til at forsvinde. Angstdæmpende medicin hjælper både mod psykiske og fysiske symptomer.
Hvornår bruges medicin mod angst?
Medicinen virker især over for sygelige former for angst, men nogle lægemidler, som for eksempel benzodiazepiner, har en beroligende effekt og bruges derfor også som sovemedicin eller som beroligende middel ved særlige lejligheder, som for eksempel før ubehagelige undersøgelser på hospitalet.
Mange forskellige lægemidler har angstdæmpende effekt. Antidepressive midler er i dag den foretrukne medicin ved behandling af angst, der ikke er led i sindssygdom.
Antidepressive midler er i dag den foretrukne medicin ved behandling af angst
Hvordan virker medicin mod angst?
Angstdæmpende medicin påvirker signaloverførslen mellem nerveceller og kan inddeles ud fra deres virkningsmåde på særlige signalstoffer i nervesystemet. De bedst kendte er de Stesolid-lignende stoffer, de såkaldte benzodiazepiner.
Hvis angsten er led i en sindssygdom, skal den behandles med antipsykotika, ofte i høje doser. Nogle af disse lægemidler anvendes i lav dosering ved andre former for angst, fx quetiapin. Før start på medicinsk behandling er det derfor vigtigt, at den korrekte diagnose er stillet.
Hvornår virker medicin mod angst?
- Benzodiazepiner virker hurtigt - i løbet af minutter eller få timer.
- Antipsykotika virker i løbet af få timer eller dage.
- Antidepressiv medicin som fx SSRI (”lykkepiller”): Hjælper ofte først efter 1-2 uger. Det kan tage op til 6-8 uger, før tilstanden er helt afhjulpet.
- Pregabalin hjælper efter ca. 1 uge men har maksimal effekt efter 8-10 uger.
- Buspiron har først effekt efter flere uger.
Vigtigt: Bivirkninger kan godt optræde FØR medicinens ønskede effekt. Derfor kan man vælge at kombinere et hurtigt-virkende middel, for eksempel benzodiazepin, ved behandling med et ’langsommere’ virkende middel.
Overlæge, professor, dr.med.
Hvor længe skal man tage medicin mod angst?
Et behandlingsforløb med benzodiazepiner bør ikke vare mere end nogle få uger (højst 4-6 uger).
Ved længere behandlinger med benzodiazepiner, kan kroppen vænne sig til medicinen i en sådan grad, at man ikke kan stoppe behandlingen fra den ene dag til den anden: Så må man nedtrappe behandlingen over uger eller måneder for at undgå såkaldte seponeringssymptomer (ophørssymptomer) som angst, muskelsmerter, søvnbesvær og støjoverfølsomhed.
Lægemidlerne kan også som alkohol skabe afhængighed. Det viser sig ved en stærk trang, øgning af daglig dosis, abstinenssymptomer, hvis lægemidler ikke kan skaffes i tilstrækkelig mængde, som udtryk tilvænning (tolerans) til virkningen, vedvarende brug trods skader og fokus i dagligdagen på medicinen.
Der er ikke samme risiko for udvikling af tilsvarende grad af seponeringssymptomer ved ophør af de andre angstdæmpende stoffer, og ej heller afhængighed. Specielt antidepressive midler, antipsykotisk medicin og buspiron benyttes derfor ved langtidsbehandling. Der kan dog også opstå ophørssymptomer ved brug af antidepressive midler, og gradvis aftrapning skal derfor ske.
Langtidsbehandling kan blive nødvendig hos mennesker med svær angst, men man bør revurdere behov for behandling efter 6-12 måneder.
Et behandlingsforløb med benzodiazepiner bør ikke vare mere end nogle få uger (højst 4-6 uger).
Bivirkninger ved medicin mod angst
Medicin mod angst har forskellige bivirkninger. Især i begyndelsen af behandlingen.
Langtidsbrug af benzodiazepiner frarådes ofte på grund af risikoen for afhængighed – og risikoen for nedsat hukommelse og nedsat evne til indlæring.
Overlæge, professor, dr.med.
- Træthed og sløvhed. Svækket evne til at køre bil. Især benzodiazepiner, antipsykotika og hydroxyzin.
- Øgede angstsymptomer i starten af behandlingen. Især ved antidepressive midler.
- Kvalme. Især ved antidepressive midler.
- Nedsat hukommelse og indlæring. Især ved langtidsbrug af benzodiazepiner.
- Afhængighed. Især ved langtidsbrug af benzodiazepiner.
Bivirkninger, fx kvalme, ved antidepressive lægemidler svinder, som regel, i løbet af få uger.
-
Antidepressiv medicin
Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Medicinen bruges også til at behandle angst, hvor lægemidlerne er førstevalgspræparater ved behandling af forskellige angstlidelser.
-
Medicin mod psykose
Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er lægemidler, der bruges ved behandling af psykoser (sindssygdomme). Typiske psykotiske symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger, svær angst og uro.
-
Generaliseret angst
Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.
-
Panikangst
Panikangst er en ubehagelig angstlidelse, der viser sig ved tilbagevendende panikanfald (angstanfald), der opstår pludseligt. Mange mennesker med panikangst har daglige anfald.