smerter og nedsat kraft i musklerne
smerter i knogler og led
bredsporet og vraltende gang
besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper
apoteket
Medicinsk
Mangel på D-vitamin giver ofte bare lette symptomer. I mere udtalte tilfælde er de mest almindelige symptomer:
smerter og nedsat kraft i musklerne
smerter i knogler og led
bredsporet og vraltende gang
besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper
Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med indhold af fisk og en vitaminpille i vinterhalvåret har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel.
Tilstanden ses især, når man får for lidt D-vitamin i kosten, gennem kosttilskud, eller får for lidt sollys. Da D-vitamin dannes i huden, når solens stråler rammer huden, danner vi i Danmark ikke altid nok D-vitamin.
Samtidig er det vanskeligt at få tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten alene.
Mangel på D-vitamin kan også opstå ved svær lever og nyresygdom hvor kroppen ikke kan aktivere D-vitamin til dets aktive form.
Ved nogle sygdomme i tarmen kan absorptionen af D-vitamin fra kosten forhindres, hvorfor man kan udvikle mangel på D-vitamin.
Hvis man går klædt så arme og ben ikke udsættes for sollys, er der risiko for D-vitaminmangel.
Man bør blive undersøgt for mangel på D-vitamin, hvis man har smerter og kraftnedsættelse i musklerne (uden kendt årsag).
Man kan forebygge og helbrede tilstanden med tilskud af D-vitamin og calcium:
10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt til børn mellem 0 og 4 år (D-dråber), gravide, børn og voksne med mørk hud, voksne som går tildækket om sommeren og personer som sjældent er udendørs eller af anden årsag undgår sollys.
20 mikrogram (800 IE) D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 milligram calcium til personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for knogleskørhed.
Indtagelse af kost, som er rig på D-vitamin samt ved at opholde sig i sollys. D-vitamin findes især i fede fisk og rogn (fx laks, makrel, torskerogn og sild), svampe, mælk og æg samt vitaminberigede plantedrikke. Indholdet af D-vitamin er lavt i fedtfattige mælkeprodukter og indholdet af D-vitamin i vegetabilske fødevarer er generelt begrænset.
Visse medikamenter mod epilepsi kan give øget risiko for D-vitaminmangel. Det samme gælder, hvis man er i langvarig behandling med vægttabsmedicin, paraffinolie (mod forstoppelse) eller colestyramin (mod forhøjet kolesterol). I disse situationer bør ens indhold af D-vitamin i blodet kontrolleres.
Lettere grader af mangel på D-vitamin forekommer ofte hos ældre, der spiser en ensidig kost og/eller undgår sollys.
Blandt yngre voksne bloddonorer har 33 % mangel på D-vitamin om vinteren og 4 % om sommeren.
I Danmark har mørkglødede og tildækkede personer øget risiko for udvikling af D-vitaminmangel, da pigment i huden fungerer som et naturligt solfilter, der mindsker aktiveringen af D-vitamin, samtidig med at den tildækkede hud mindsker mængden af sollys endnu mere.
D-vitamin regulerer sammen med bl.a. parathyroideahormon (PTH) indholdet af calcium i blodet. Ved for lavt indhold af calcium i blodet vil biskjoldbruskkirtlerne øge dannelsen og frisætningen af PTH. Det vil føre til en øget dannelse af aktivt D-vitamin i nyrerne, og indholdet af calcium i blodet øges.
Resultaterne af disse ændringer i D-vitamin og PTH er, at:
Der trækkes calcium ud af knoglerne
Tarmens optagelse af calcium og fosfat fra føden øges
Udskillelsen af calcium i nyrerne nedsættes
D-vitaminmangel nedsætter muskelkraften og øger derved risikoen for at falde (især hos ældre) samt risikoen for knoglebrud.
D-vitaminmangel er en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed (osteoporose).
I svære tilfælde af D-vitaminmangel kan børn udvikle sygdommen engelsk syge (rakitis), hvor knoglerne bliver deforme.
Man kan stille diagnosen D-vitaminmangel ved at måle indholdet af D-vitamin (25-hydroxyvitamin D) i blodet. Ved svær mangel på D-vitamin falder blodets indhold af calcium.
For at udelukke, at årsagen er en nyresygdom, måles "nyretallene" kreatinin og karbamid i blodet.
Røntgen af knoglerne og knogleskintigrafi kan afsløre eventuelle knogleforandringer, men de undersøgelser er sjældent nødvendige
Tilstanden behandles med et dagligt tilskud af calcium- og D-vitamintabletter. I løbet af uger til måneder aftager smerter i knoglerne og svaghed af musklerne.
Behandling af knogleskørhed – og gode råd til knogleskøre mænd og kvinder
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemængden i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Bliv klogere på knogleskørhed
Det anslås, at op mod 700.000 danskere lever med knogleskørhed – også kaldet osteoporose – men en stor del ved det ikke. Uanset om du er én af de 200.000, der allerede har fået konstateret knogleskørhed eller ej, er der meget, du kan gøre for at holde dine knogler stærke så længe som muligt.
Kilder til kalk og D-vitamin
Dine knogler har brug for kalk gennem hele livet – og det får knoglerne bedst, hvis du også får D-vitamin nok.
Gode råd om solcreme
På solcremer findes der informationer og anvisninger om, hvilken beskyttelse produkterne giver, og hvordan de skal anvendes. Solcreme beskytter mod både UVB- og UVA-stråler.