Behandling af udstående øjne
Hvis man får synsforstyrrelser i tillæg til forhøjet stofskifte samt besvær med at bevæge eller lukke øjnene, skal man straks henvende sig til en øjenlæge eller behandlingssted, der kan vurdere, om man skal i medicinsk behandling med binyrebarkhormon (fx prednisolon) eller anden behandling.
Subakut thyroiditis
Ved forbigående forhøjet stofskifte (subakut thyroiditis) kan man ofte nøjes med smertestillende medicin (anti-inflammatorisk "gigtmedicin”) og altså ikke medicin, der påvirker stofskiftet, da det typisk normaliseres af sig selv efter uger til måneder. Prednisolon og betablokkere kan dog være nødvendige midlertidigt.
For højt stofskifte som følge af højt jod-indtag
Behandling med medicin, som indeholder meget jod (e.g. Amiodaron/Cordarone) kan stimulere skjoldbruskkirtlen til overproduktion af hormon, stik imod hensigten med behandlingen. Dette behandles med enten binyrebarkhormon eller høje doser antithyroid medicin.
Behandling af for højt stofskifte vil altid afhænge af situationen og patienten, da ikke alle behandlinger er velegnede til alle patienter.