Stofskiftet reguleres af hormonsignaler mellem skjoldbugskirtlen og hypofysen. Klik for stort billede.Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), som dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea), der sidder på halsen lige under Adamsæblet (se billede).
Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) fra hypofysen i hjernen, og som via blodet føres til skjoldbruskkirtlen, hvor det stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon stiger, sænker hypofysen dannelsen af TSH. Således er der hos den raske person balance imellem produktionen af TSH og stofskiftehormon.
Skjoldbruskkirtelhormonerne er jodholdige og de bidrager til, at mange af kroppens celler fungerer optimalt samt for normal vækst og knogleudvikling.
)
Symptomerne på for højt stofskifte er mange og man har ikke nødvendigvis alle symptomer på en gang. Da stofskiftehormoner påvirker hele kroppen, kan man få symptomer fra stort set alle organer. De hyppigst forekommende symptomer på for højt stofskifte er:
Uro i kroppen
Hjertebanken
Varmefølelse
Rysten på hænderne
Træthed
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
Vægttab trods glubende appetit
Løs afføring
Aftagende muskelkraft.
Åndenød
Varm og fugtig hud.
Evt. større halsomfang pga. struma (altså forstørret skjoldbruskkirtel).
Tryksymptomer på halsen
Menstruationsforstyrrelser
Ved Graves sygdom (autoimmunt højt stofskifte) har cirka 1/3 øjensymptomer (Graves' Orbitopati). Symptomerne varierer fra flertallet med irriterede øjne til udstående øjne, stirrende blik og i sjældne tilfælde risiko for alvorlig påvirkning af synet. Øjensymptomerne kan være et debutsymptom, uden at der endnu er udviklet biokemisk forhøjet stofskifte. Der forekommer ikke øjenproblemer ved knudestruma (nodøs struma).
For højt stofskifte hos ældre giver ofte kun få diskrete symptomer fx i form af uregelmæssig puls (atrieflimren), hjertesvigt og knogleskørhed.
Årsagen til for højt stofskifte er som regel øget dannelse af stofskiftehormon i:
Autoimmunt forhøjet stofskifte (Graves)
Overproduktion i en enkelt knude på halsen (solitært adenom) eller i flere knuder (multinodøs struma)
Forbigående højt stofskifte. Det kan fx ses op til et år efter en fødsel (postpartum thyroidit) eller efter en infektion i kroppen (subakut thyroidit).
Ligeledes kan nogle typer af medicin give højt stofskifte (bl.a. amiodarone, lithium og immunmodulerende medicin.
Man kan også have for højt stofskifte ved overbehandling med medicin mod lavt stofskifte.
Struma kan ses både ved normalt, højt eller lavt stofskifte. Samtidig er det ikke alle med for højt stofskifte, der udvikler struma.
For højt stofskifte ved diffus struma skyldes, at kroppen danner et antistof, der retter sig mod kroppens eget væv (altså en autoimmun sygdom). Her drejer det sig om et antistof imod TSH-receptoren, som hypofysen normalt bruger til at styre skjoldbruskkirtlen. TSH-receptor antistofferne (TRAb), stimulerer via receptoren skjoldbruskkirtlen til øget dannelse af stofskiftehormon.
Graves’ sygdom eller diffus toksisk struma (tidlige også kaldet Basedows sygdom) ses hyppigst hos personer under 60 år og risikoen øges væsentligt af rygning.
Knudestruma skyldes ikke autoimmunitet, men skjoldbruskkirtlen omdannes med flere knuder. Strumaen er ujævn og knudret; deraf navnet knudestruma. Det er en godartet omdannelse og tyder altså ikke på kræft. Risikoen for multinodøs struma stiger med alderen og der er en sammenhæng med jod-mangel.
Man bør blive undersøgt med blodprøver, hvis man har vedvarende symptomer. Det gælder bl.a. ældre, der udvikler uregelmæssig puls, hjertebanken, knogleskørhed eller taber sig i utilsigtet i vægt.
Behandling af for højt stofskifte bør opstartes så tidligt som muligt, for at undgå unødig belastning af kroppen.
Der er ofte flere tilfælde af for højt stofskifte i samme familie, og derfor bør man få undersøgt stofskiftet, hvis man får de samme symptomer, som familiemedlemmer med for højt stofskifte har.
Som ved mange andre sygdomme så øges risikoen ved rygning.
Her i landet konstaterer man ca. 5.000 nye tilfælde af for højt stofskifte om året.
Sygdommen forekommer i alle aldre og hos begge køn, men sygdommen er ca. fem gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Livtidsrisiko for forhøjet stofskifte i Danmark er 10,5 % for kvinder og 2,4 % for mænd.
Man kan med stor sikkerhed stille diagnosen forhøjet stofskifte ved hjælp af en blodprøve, hvor man måler mængden af TSH, T3, T4 og TRAb. Lægen vil undersøge halsen for at finde ud af, om man har struma.
Afhængigt af blodprøvesvarene kan det være relevant at blive undersøgt med skintigrafi og i nogle tilfælde ultralyd for at stille den endelige diagnose.
Ultralydsundersøgelse foretages med en ultralydsprobe, der udsender lydbølger, som også benyttes til undersøgelse af bl.a. gravide og hjertet. Når proben føres over skjoldbruskkirtlen dannes et billede af skjoldbruskkirtlens opbygning ud fra de lydbølger, der reflekteres tilbage fra kirtlen.
Ved en skintigrafi får man gennem en blodåre en lille mængde radioaktivt stof (technetium eller jod), hvilket via blodet føres til skjoldbruskkirtlen. Herved kan man danne et billede af, hvilke dele af skjoldbruskkirtlen som er aktiv og inaktiv.
Skintigrafi må aldrig bruges til gravide, men det radioaktive stof forsvinder så hurtigt ud af kroppen, at det ikke i øvrigt vurderes som skadeligt.
Højt stofskifte kan behandles på tre forskellige måder og foregår som oftest via et ambulatorie.
Medicinsk behandling
Behandling med radioaktivt jod
Operation af skjoldbruskkirtlen
Behandles i første omgang oftest med antithyroid medicin, der hæmmer den øgede dannelse af hormoner fra skjoldbruskkirtlen. Medicinsk tabletbehandling af Graves sygdom varer typisk 1-2 år, og der er risiko for tilbagefald i mange år efter behandlingen. I sjældne tilfælde kan behandlingen påvirke de hvide blodlegemer, og man skal derfor straks søge læge, hvis man får feber eller ondt i halsen under behandling med antithyroid medicin.
Ved udtalt indre uro og hjertebanken kan man få udskrevet betablokkere, som sænker pulsen.
Medicinsk behandling kan også gives under graviditet og amning.
I nogle tilfælde kan Graves sygdom behandles med radioaktiv jod og i sjældne tilfælde anbefales operation med total fjernelse af skjoldbruskkirtlen.
Den medicinske behandling af knudestruma er livslang behandling med antithyroid medicin. Der vil straks komme tilbagefald ved ophør af medicinen og behandling med radioaktiv jod vil derfor ofte være at foretrække. Radioaktiv jod gives ofte kun en enkelt gang, men der er en risiko for bivirkning i form af for lavt stofskifte. Hvis kirtlen er meget stor, vil man anbefale operation.
Behandling med radioaktivt jod foregår ved, at man indtager en kapsel med radioaktivt jod, som optages i skjoldbruskkirtlen og bestråler vævet indefra. Kirtlen skrumper og nedsætter derved produktionen af stofskiftehormoner. Behandlingen har få og ofte forbigående bivirkninger, men gentagne behandlinger kan være nødvendige og der vil altid være en risiko for at udvikle for lavt stofskifte.
Man må ikke få radioaktivt jod, hvis man er gravid eller ammer.
Ved den kirurgiske behandling fjernes hele eller en del af skjoldbruskkirtlen, så dannelsen af stofskiftehormoner nedsættes. Der kan i forbindelse med operationen en sjælden gang opstå beskadigelse af nerven til stemmebåndene, hvilket medfører hæshed. Der kan også ske beskadigelse af bi-skjoldbruskkirtlerne (parathyreoidea), som regulerer kalkindholdet i blodet. Fjernes hele kirtlen ved operation er behandling med stofskiftehormon livslangt.
Hvis man får synsforstyrrelser i tillæg til forhøjet stofskifte samt besvær med at bevæge eller lukke øjnene, skal man straks henvende sig til en øjenlæge eller behandlingssted, der kan vurdere, om man skal i medicinsk behandling med binyrebarkhormon (fx prednisolon) eller anden behandling.
Ved forbigående forhøjet stofskifte (subakut thyroiditis) kan man ofte nøjes med smertestillende medicin (anti-inflammatorisk "gigtmedicin”) og altså ikke medicin, der påvirker stofskiftet, da det typisk normaliseres af sig selv efter uger til måneder. Prednisolon og betablokkere kan dog være nødvendige midlertidigt.
Behandling med medicin, som indeholder meget jod (e.g. Amiodaron/Cordarone) kan stimulere skjoldbruskkirtlen til overproduktion af hormon, stik imod hensigten med behandlingen. Dette behandles med enten binyrebarkhormon eller høje doser antithyroid medicin.
Behandling af for højt stofskifte vil altid afhænge af situationen og patienten, da ikke alle behandlinger er velegnede til alle patienter.
For lavt stofskifte (Myksødem, hypothyroidisme, nedsat stofskifte)
For lavt stofskifte (hypothyreose) opstår, når produktionen af stofskiftehormoner fra skjoldbruskkirtlen er utilstrækkelig. Det får alle kroppens funktioner til at foregå langsommere end normalt.
Om højt og lavt stofskifte
Vidste du, at dit stofskifte er livsvigtigt for alle din krops funktioner? Stofskiftet har nemlig indflydelse på kroppens energiomsætning, og et stofskifte i balance er derfor nødvendigt for et godt fysisk helbred og psykisk velvære.
Atrieflimren og atrieflagren
Atrieflimren og -flagren (’hjerteflimmer’) er tilstande, hvor den normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, som undertiden kan være for hurtig eller for langsom. Hos visse patienter har optræder de to tilstande samtidig ’flimmer/flagren’.
Behandling af knogleskørhed – og gode råd til knogleskøre mænd og kvinder
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglemængden i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
