Psyke

Bipolar sygdom (maniodepressiv sygdom)

En person, som har en bipolar sygdom, svinger i humør - fra at være ukritisk opstemt til at have sygeligt forsænket humør. Personen kan i svære faser miste sin realitetssans og blive psykotisk.

Per Vendsborg, Overlæge

21. februar 2023

Hvad vil det sige at have en bipolar sygdom?

Nogle mennesker er udsat for, at deres sindstilstand svinger mellem mani og depression med korte eller længere intervaller. Færre oplever udelukkende maniske episoder, men anses alligevel for at have bipolær sygdom. I alle tilfælde vil der være neutrale perioder mellem udsvingene.

Da tilstanden kan udvikle sig langsomt og til tider ikke være særlig udtalt, kan den ligne en normal humørsvingning, hvor man reagerer med opstemthed eller det modsatte.

I andre situationer kan et udsving udvikle sig akut i løbet af få dage eller endda kortere tid.

Symptomer på bipolar sygdom

Bipolar sygdom ligner i milde former på mange måder normale stemningsudsving, og grænsen til en egentlig depression eller mani er flydende, og sygdommen kan derfor let overses.

Man kan opdele symptomerne i 2 grupper: ’mani’ og ’depression’. Hos nogle ses en blanding af eller en hurtig skiften mellem symptomerne.

Mani

Mani udvikler sig ofte langsomt, og symptomerne kan gradvis forværres:

Stemningslejet er løftet, tankegangen er livlig og bevægelserne tilsvarende.
Man taler mere og hurtigere end vanligt, ser lyst på livet og har ekstra energi.
Ens selvvurdering og evner stiger til det urealistiske (storhedsvanvid).
Man bliver tiltagende ukritisk i sine vurderinger, og kaster sig ud i aktiviteter, man ellers ville holde sig fra, fx opretter nye firmaer, nye seksuelle kontakter og køber dyrt ind i overflod.
Efterhånden mister man koncentrationen og evnen til at gennemføre alle de idéer, der kommer. Man bliver diskussionslysten, ofte med let vakt vrede, når man bliver sagt imod.
Søvnbehovet falder, og man kan glemme at få væske og føde. Det kan i værste fald medføre kollaps med døden til følge.

Depression

Depression kommer ofte langsomt, og symptomerne bliver gradvis mere udtalte:

Forsænket stemningsleje, humøret er "i bund". Tankerne bliver mere og mere triste og mere og mere omfattende, så alt efterhånden er håbløst
Manglende interesse eller glæde ved sædvanlige aktiviteter og fornøjelser.
Aftagende energi og seksuel interesse, nedsat koncentrationsevne, tiltagende træthed og ubeslutsomhed
Nedsat eller øget søvn. Dårlig søvn med tidlig opvågnen trods øget søvnbehov
Tiltagende spekulationer over "småting", ofte urealistiske selvbebrejdelser med overdreven skyldfølelse
Nedsat appetit og vægttab
Uro, rastløshed, konstant klagen over småting og konstant i bevægelse (især hos ældre)
Tanker om, at kroppen er gået i stå og ikke fungerer. Bekymring om fysiske sygdomme
Nedsat psykomotorisk tempo, dvs. nedsat tempo ved tankegang og tale, evt. forstenethed, hvor personen sidder stille uden mimik
Evt. tanker om døden og overvejelser, om at livet ikke er værd at leve. Selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord kan blive resultatet.
Symptomerne kan variere over døgnet og være værst om morgenen.

Symptomerne kan variere over døgnet og være værst om morgenen.

Årsager til bipolar sygdom

Årsagen til bipolar sygdom er ukendt, men der ses ændringer af stofskiftet i hjernen. Signalstofferne serotonin og noradrenalin kan spille en rolle. Sygdommen kan opstå spontant men også i forbindelse med belastning som svær sygdom, ulykker, psykiske belastninger, medicin, stress, fødsler m.m.

Som de fleste psykiske sygdomme er der også her tale om en tilstand, hvor flere årsager, både medfødte og miljømæssige, tilsammen udløser sygdommen.

Arvelighed

Bipolar sygdom er arvelig. Hvis man har sygdommen i familien, har man en øget risiko (disposition) for selv at få sygdommen. Men selvom der ikke er nogen i familien, der har bipolar sygdom, kan man godt få sygdommen alligevel.

Hvad kan man selv gøre, hvis man er bipolar?

Jo tidligere man kan komme i gang med en behandling desto bedre. Har man en mani, mister man efterhånden en realistisk selvvurdering, derfor er det særlig vigtigt at søge læge tidligt i fasen ved mani.

Hvordan udvikler bipolar sygdom sig?

Der er en udtalt tendens til tilbagefald, så man må som regel behandles med forebyggende medicin og også tilrettelægge sit liv på en hensigtsmæssig måde.

Svingningerne bliver hyppigere for hver episode og det kan udvikle sig så symptomer i gennemsnit optræder i op til halvdelen af tiden.

Selv om man efter et stemningsudsving i manisk eller depressiv retning kommer tilbage til neutralt stemningsleje, så kan gentagne og hyppige udsving medføre varig nedsat funktionsniveau, som kan nødvendiggøre førtidspensionering.

Undersøgelse for bipolar sygdom

Lægen stiller diagnosen mani eller depression ud fra en personlig undersøgelse. Man bliver spurgt om ens livssituation, gener man oplever samt både fysiske og psykiske symptomer. Lægen kan også foretage en helbredsundersøgelse for at udelukke fysisk sygdom.

Behandling af bipolar sygdom

Behandling af bipolar sygdom bør altid foregå i en bio-psyko-social forståelsesramme, dvs., at man tager højde for alle de faktorer, der kan have betydning for, at sygdommen er kommet i udbrud (fx familiær forekomst af depression, fysisk og psykisk belastning, tab af en pårørende, krise i familien).

Ofte vil mennesker som har en bipolar sygdom være i langvarig eller vedvarende forebyggende behandling for stemningsudsving.

Forebyggende medicin

Udover behandling for mani eller depression kan der anvendes medicin, som har særlig forebyggende effekt mod nye svingninger. På trods af denne behandling kan der komme stemningsudsving, som skal behandles så hurtigt som muligt.

Det er væsentligt, at personen undervises i at forebygge og så hurtigt som muligt at reagere på udsving evt. ved selv straks at ændre den medicinske behandling og tage kontakt med sin behandler.

Behandling af depression

Kombination af samtalebehandling og antidepressiv medicin
Indlæggelse for at beskytte mod selvmordsimpulser ved svære depressioner
Den medicinske behandling intensiveres.

Læs også: Medicin mod depression

Behandling af maniske udsving

Mani behandles medicinsk med antipsykotika eller lithium, som intensiveres ved udsving evt. kombineret med indlæggelse ved svær mani.

I den maniske fase har mange behov for at blive skærmet, så deres aktivitet begrænses.

Samtalebehandling

Psykoterapeutisk behandling tilbydes ofte i kombination med medicin. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande.

Social behandling

Mange mennesker vil have behov for psykosocial behandling, hvor de lærer at tilrettelægge deres sociale hverdagsliv på en hensigtsmæssig måde. Fx vil mange have gavn af at føre et mere regelmæssigt liv og minimere belastning i hverdagen.

Behandling med medicin

Antidepressiv medicin dæmper eller fjerner de depressive symptomer men ikke depressionen, så man skal tage medicinen i lige så lang tid, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet).

Mange har behov for medikamentel behandling i lang tid evt. vedvarende. Det samme gælder for medicin mod psykose som anvendes ved mani - den virker kun så længe den gives, og behandlingen må derfor fortsættes, så længe manien varer. Begge former for udsving forebygges ved særlig medicin.

Medicin mod bipolar sygdom omfatter:

TCA (TriCykliske Antidepressiva). Kendetegnes ved kraftig virkning, men også mange bivirkninger, fx tørhed i munden og påvirkning af hjertefunktionen, der kan medføre svimmelhed
SSRI (selektive-serotonin-genoptagshæmmere) og SNRI (serotonin- og noradrenalin-genoptagelseshæmmere). De er antidepressiva, som kendetegnes ved færre bivirkninger, samt mindre risiko for forgiftning ved overdosering
Der findes talrige former for medicin som anvendes mod manisk psykose. Det er den samme medicin som anvendes mod andre psykoser som fx skizofreni. I nogle tilfælde anvendes antipsykotika som forebyggende langtidsbehandling
Lithium, som er et salt, der har betydning for forebyggelse af depression og mani. Kan også øge virkningen af antidepressiv medicin
Epilepsimidler som carbamazepin, valproat og lamotrigin. De kan have en forebyggende effekt på stemningssvingninger.