Frysetørrede tabletter er lægemidler, der opløses i mundens spyt og synkes, så lægemiddelstoffet optages gennem mave-tarm-kanalen.
En frysetørret tablet kan indtages på to måder. Den kan indtages som en smeltetablet, hvor den lægges på tungen og smelter, og lægemiddelstoffet synkes med spyttet. Den kan også indtages som en resoriblet, hvor den placeres under tungen. Du skal altid se i indlægssedlen, hvad der gælder for netop dit lægemiddel.
Fordele ved frysetørrede tabletter:
Frysetørrede tabletter kan indtages både med og uden vand.
Frysetørrede tabletter er ikke egnede til brug på eller under tungen, hvis du lider af mundtørhed.
Der findes kun meget få frysetørrede tabletter på markedet, så det vil sjældent være muligt at vælge en frysetørret tablet, som ellers er et velegnet til dig, der har synkebesvær eller svært ved at sluge tabletter og kapsler. Andre alternativer kan være brusetabletter, dispergible tabletter, resoribletter og smeltetabletter.
Frysetørrede tabletter har generelt lang holdbarhed, da frysetørringen fjerner al væske fra tabletmassen. De skal opbevares i den originale emballage, så de er beskyttet mod fugt.
Du kan se på udløbsdatoen på pakningen, hvor længe de kan holde sig. Når du læser indlægssedlen, skal du lægge mærke til, om holdbarheden er kortere, hvis du har brudt pakningen.
Medicin skal altid opbevares, så børn og dyr ikke kan nå det. Hvis du er i tvivl om opbevaring eller holdbarhed på din medicin - så spørg på apoteket.