Hoste er en refleks fra lungerne
Hoste er en refleks fra dine lunger og opstår typisk, når lungerne irriteres af røg, slim eller pus. Hoste ses ofte i forbindelse med forkølelse, infektioner i hals og lunger samt kronisk og akut bronkitis. Det er oftest ikke nødvendigt at behandle hoste med medicin.
Andre årsager til hoste kan være astma, KOL, kighoste, hjertesvigt, bihulebetændelse eller bivirkninger af medicin.
En hoste er akut, hvis den varer under 8 uger og kronisk, hvis den varer over 8 uger.