Gå til indhold

Hvilken prævention skal jeg vælge?

Er du seksuelt aktiv og ønsker at undgå seksuelt overførte infektioner (sexsygdomme) og graviditet, skal du bruge prævention. Her er en oversigt over de forskellige former for prævention.

Hvilken prævention skal jeg vælge?

Apotekerforeningen, medicin.dk, sundhed.dk

Prævention med eller uden recept

Der findes mange forskellige former for prævention. Her får du en oversigt, der kan hjælpe dig med at vælge.

Hvis du som kvinde ønsker spiral, pessar eller prævention med hormoner, skal du kontakte din læge. Lægen vil undersøge dig og tale med dig for at finde ud af, hvilken præventionsform der egner sig til dig. 

Skema over præventionsformer

Beskyttelse mod graviditet 

Beskytter mod sexsygdom

Indeholder hormoner 

Kontakt din læge

Hormonspiral

Meget høj

Nej

Ja

Ja

Kobberspiral

Høj

Nej

Nej

Ja

Kondom (indvendigt) til kvinder

Høj

Ja

Nej

Nej

Kondom til mænd

Høj

Ja

Nej

Nej 

Minipiller højdosis

Meget høj

Nej

Ja

Ja

Minipiller lavdosis

Høj

Nej

Ja

Ja

Pessar

Høj

Nej

Nej

Ja

P-piller

Meget høj

Nej

Ja

Ja

P-plaster

Meget høj

Nej

Ja

Ja

P-ring

Meget høj

Nej

Ja

Ja

P-sprøjte

Meget høj

Nej

Ja

Ja

P-stav

Meget høj

Nej

Ja

Ja

Kondom

Kondom beskytter både mod graviditet og seksuelt overførte infektioner.

Hvem kan bruge kondom?

  • Personer, der ikke bare vil beskytte sig mod graviditet men også mod seksuelt overførte infektioner.

  • Par, hvor kvinden ikke kan eller ønsker at bruge prævention med hormoner

  • Par, hvor kvinden ikke kan eller ønsker at bruge spiral, pessar eller indvendigt kondom

Det skal du vide om kondom

  • Hvis du er allergisk overfor latex, kan du bruge latex-fri kondomer

  • Hvis kondomet går i stykker eller falder af, kan der være risiko for graviditet og smitte med seksuelt overførte infektioner.

Kondom Baglomme D97E1744 4B25 4702 998B 9613BD807711

Kondom beskytter både mod graviditet og infektioner

  • Du kan let købe kondomer på apoteket og i andre butikker. 

  • Kondomet beskytter mod graviditet

  • Det beskytter også både mænd og kvinder mod seksuelt overførte infektioner som klamydia, kønsvorter, leverbetændelse og hiv. Dog ikke 100 % for alle infektioner.

Læs mere om kondom

P-piller

P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen og virker bl.a. ved at forhindre ægløsning.

Hvem kan bruge p-piller?

  • Kvinder, der ønsker høj grad af beskyttelse

  • Kvinder, der ønsker en nem præventionsform

  • Par, der ikke ønsker at bruge kondom

  • Par, der bruger kondom, men gerne vil have ekstra beskyttelse.

Det skal du vide om p-piller

  • P-piller kan give bivirkninger, især i starten, men også på længere sigt

  • Hvis du glemmer at tage dine p-piller, kan du blive gravid

  • P-pillers effekt kan påvirkes af anden medicin og naturlægemidler, spørg apoteket eller lægen

  • P-pillers effekt falder, hvis du har diarré eller kaster op

  • P-piller beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner

p-piller klemmes ud af blisterplade iStock.png

Hvordan tager du p-piller?

P-piller tages dagligt med eller uden 7 dages pause.

Læs mere om p-piller

Minipiller

Minipiller indeholder hormonet gestagen. Minipiller skal tages hver dag uden pause. Der findes lavdosis og højdosis minipiller.

Lavdosis minipiller:

Har en lav koncentration af hormon. De virker primært ved at påvirke slimen i livmoderhalsen og slimhinden i livmoderen. De danner en svært gennemtrængelig slimprop ved livmoderhalsen, og ændringen i slimlaget i livmoderen betyder, at befrugtede æg ikke kan udvikle sig.

Højdosis minipiller: 

Har en høj koncentration af hormon, som forhindrer ægløsning. Du kan variere indtagelsen med op til 12 timer, men det anbefales at tage dem på samme tid hver dag. 

Hvem kan bruge minipiller?

  • Kvinder, der ikke kan tåle p-piller

  • Kvinder der ammer

  • Kvinder over 35 år, som ryger.

Det skal du vide om lavdosis minipiller

  • Det er vigtigt at tage minipillen samme tid hver dag. Tager du minipillen bare 3 timer for sent, ændres beskyttelsen overfor graviditet

  • Lavdosis minipiller kan have bivirkninger

  • Effekten kan påvirkes af medicin og naturlægemidler

  • Effekten falder, hvis du har diarré eller kaster op

  • Minipiller beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Det skal du vide om højdosis minipiller

  • Du bør tage minipillen cirka samme tid hver dag.

  • Højdosis minipiller kan have bivirkninger

  • Effekten kan påvirkes af medicin og naturlægemidler

  • Effekten falder, hvis du har diarré eller kaster op

  • Minipiller beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Hvordan tager du minipiller?

 Minipiller tages hver dag uden pause.

Læs mere om minipiller

P-ring (også kaldet vaginalring)

P-ringen er en lille ring, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen. P-ringen virker bl.a. ved at forhindre ægløsning. P-ringen skal ligge dybt i skeden i 21 dage.

Hvem kan bruge p-ring?

  • Kvinder, der ønsker høj grad af beskyttelse

  • Kvinder, der ønsker en nem præventionsform

  • Par, der ikke ønsker at bruge kondom

  • Par, der bruger kondom men gerne vil have ekstra beskyttelse.

Det skal du vide om p-ring

  • P-ring kan give bivirkninger - især i starten, men også på længere sigt

  • Hvis du glemmer at skifte p-ringen, kan du risikere at blive gravid

  • Effekten kan påvirkes af anden medicin, spørg apoteket eller lægen

  • P-ring beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner

Vaginalindlæg Vaginalring (P Ring)

Hvordan bruger du p-ring?

P-ringen placeres dybt i skeden, hvor den skal blive i 21 dage. Når du tager den ud, skal du holde 7 dages pause.

Læs mere om p-ring

P-plaster (præventionsplaster)

P-plasteret indeholder hormonerne østrogen og gestagen og virker bl.a. ved at forhindre ægløsning. Hormonerne i p-plastret optages gennem huden. Efter 7 dage skal du skifte plaster.

Hvem kan bruge p-plaster?

  • Kvinder, der ønsker høj grad af beskyttelse

  • Kvinder, der ønsker en nem præventionsform

  • Par, der ikke ønsker at bruge kondom

  • Par, der bruger kondom men gerne vil have ekstra beskyttelse.

Det skal du vide om p-plaster

  • P-plaster kan have bivirkninger - især i starten, men også på længere sigt

  • Hvis du glemmer at skifte plasteret, kan du risikere at blive gravid

  • Effekten kan påvirkes af anden medicin, spørg apoteket eller lægen

  • P-plaster beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Plaster (Depotplaster)

Hvordan bruger du p-plaster?

P-plaster sidder på huden i 7 dage. Du skal bruge 3 plastre  efter hinanden, så det bliver i alt 21 dage. Når du tager det 3. plaster af, skal du holde 7 dages pause.

Læs mere om p-plaster

P-stav (præventionsstav)

P-staven indeholder hormonet gestagen og virker ved bl.a. at forhindre ægløsning. Lægen opererer p-staven ind under din hud.

Hvem kan bruge p-stav?

  • Kvinder, der ønsker høj grad af beskyttelse

  • Kvinder i fast parforhold

  • Kvinder, der ikke ønsker at tænke på prævention i dagligdagen

  • Kvinder, der ikke ønsker at få barn indenfor nærmeste fremtid.

Det skal du vide om p-stav

  • P-staven kan give bivirkninger - især i starten, men også på længere sigt

  • P-staven beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Implantat (P Stav)

Hvordan bruger du p-stav?

Lægen lægger p-staven ind under huden ved et lille indgreb.

Læs mere om p-stav

Spiral

Der findes både kobberspiral og hormonspiral, og de er begge en meget sikker præventionsform..

Kobberspiral

Lægen lægger kobberspiralen op i livmoderen, hvor den konstant afgiver lidt kobber til slimhinden.

Hormonspiral

Hormonspiralen indeholder hormonet gestagen. Hormonet påvirker livmoderslimhinden og slimen i livmoderhalsen og kan også påvirke ægløsningen. Lægen lægger hormonspiralen op i livmoderen, hvor den konstant afgiver hormon.

Hvem kan bruge kobberspiral?

  • Kvinder, der ikke ønsker at bruge prævention med hormoner

  • Par, der ikke ønsker at bruge kondom

  • Kvinder, der ikke ønsker at få barn indenfor nærmeste fremtid.

Det skal du vide om kobberspiral

  • Kobberspiralen kan give kraftige menstruationsblødninger

  • Kobberspiral beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Hvem kan bruge hormonspiral?

  • Kvinder, der ønsker høj grad af beskyttelse

  • Kvinder, der ønsker en nem præventionsform

  • Par, der ikke ønsker at bruge kondom

  • Kvinder, der ikke ønsker at få barn indenfor nærmeste fremtid.

Det skal du vide om hormonspiral

  • Risiko for bivirkninger - især i starten, men også på længere sigt

  • Hormonspiral beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Intrauterint Indlæg (Spiral)

Hvordan bruger du spiral?

Lægen lægger spiralen op i din livmoder. Lægen fortæller, hvornår du skal undersøges igen, og hvornår spiralen skal skiftes.

Læs mere om kobber- og hormonspiral

Pessar

Et pessar er lavet af blødt gummi. Det skal smøres med pessarcreme og placeres ved livmodermunden, så det lukker af for sædceller.

Hvem kan bruge pessar?

  • Kvinder, der ikke ønsker at bruge kobberspiral eller prævention med hormoner

  • Par, der ikke ønsker, at kvinden bruger prævention med hormoner men heller ikke ønsker at bruge kondom.

Det skal du vide om pessar

  • Nogle pessarer kræver, at du skal have taget mål ved lægen først - andre pessarer fås i en model, der passer til alle. Søg råd hos lægen først.

  • Du kan sætte pessaret op 2 timer inden samleje

  • Du skal lade pessaret sidde 6-8 timer efter samleje

  • Pessar beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner.

Pessar som forebyggelse mod graviditet (iStock).png

Hvordan bruger du pessar?

Lægen skal i de fleste tilfælde tage mål til dit pessar. Du skal lægge det op i skeden inden sex, og du skal også bruge pessarcreme.

Læs mere om pessar

Femidom (indvendigt kondom) til kvinder

Femidom er et kondom, der kan bruges af kvinder. Femidom beskytter mod graviditet og seksuelt overførte infektioner. Femidom kræver lidt teknik at bruge, det er noget dyrere end kondom og forhandles få steder.  

Hvem kan bruge Femidom?

  • Kvinder med skiftende partnere

  • Kvinder, der ikke ønsker at bruge prævention med hormoner

  • Voksne, der har eller vil beskytte sig mod seksuelt overførte infektioner.

Læs mere om Femidom

Femidom - kondom for kvinder.png

P-sprøjte

P-sprøjten gives som en indsprøjtning med hormonet gestagen hos lægen hver 3. måned. P-sprøjten virker bl.a. ved at forhindre ægløsning.

Hvem kan bruge p-sprøjte?

  • Kvinder, der ikke ønsker at tage prævention ofte

  • Kvinder, der ikke ønsker at få barn indenfor nærmeste fremtid.

Det skal du vide om p-sprøjte

  • Du skal til lægen hver 3. måned

  • Når du stopper med p-sprøjten, kan der gå 8-10 måneder, før du kan blive gravid

  • P-sprøjten beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner

Hvad siger statistikken om brugen af receptpligtig prævention?

Tallene viser antallet af kvinder, der i 2025 indløste recept på de forskellige præventionsformer.

Præventionsform

Antal kvinder i 2025

P-piller

171.000

Minipiller

103.000

Hormonspiral

42.000

P-stav

4.000

P-ring

2.000

P-sprøjte

2.000

P-plaster

1.000

Kilde: medstat.dk

Chat med apoteket

Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt

Chat med apoteket