Medvirkende til den øgede forekomst af åreforkalkning hos personer med diabetes er:
Ændringer i sammensætningen af kolesterol i blodet (såkaldt ’dyslipidæmi’)
Det høje glukoseniveau
Tobaksrygning
Forhøjet blodtryk
Hjertekarsygdom er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. De mest almindelige hjertekarsygdomme er blodprop i hjertet, åreforkalkning i benene og blodprop i hjernen.
Hjertekarsygdom dækker over sygdomme som følge af åreforkalkning.
Åreforkalkningen optræder især i hjertets kranspulsårer (koronarsygdom), i pulsårerne i benene og i hjernens kar.
De mest almindelige – og alvorligste - hjertekarsygdomme er blodprop i hjertet, åreforkalkning i benene og blodprop i hjernen.
Personer med diabetes er mere udsatte for hjertekarsygdomme end andre.
Symptomerne på hjertekarsygdom afhænger af, hvor i kroppen sygdommen sidder.
Det er vigtigt at bemærke, at personer med diabetes undertiden kan have beskedne eller andre anderledes symptomer end brystsmerter ved blodprop i hjertet. På grund af nervebetændelse (neuropati) kan de tilsvarende have få symptomer på nedsat blodomløb og sår på fødderne.
Smerter i brystet især ved fysisk anstrengelse (angina pectoris)
Åndenød og hævede ben (hjertesvigt) som følge af at hjertets pumpefunktion aftager
Kraftige, knugende smerter i brystet (blodprop i hjertet)
Anfald af udmattelse.
Smerter ved gang, dvs. kramper i læggene, så man må standse op, inden man igen kan gå videre
Muskelsvaghed i benene ved gang
Risiko for fodsår.
Slagtilfælde, evt. ledsaget af halvsidig lammelse og taleforstyrrelse
Forbigående symptomer.
Læs mere om åreforkalkning
Medvirkende til den øgede forekomst af åreforkalkning hos personer med diabetes er:
Ændringer i sammensætningen af kolesterol i blodet (såkaldt ’dyslipidæmi’)
Det høje glukoseniveau
Tobaksrygning
Forhøjet blodtryk
Det kan være tegn åreforkalkning, hvis man får:
Smerter i brystet, åndenød
Fodsår
Krampe eller smerte i læggene ved gang.
Blodprop i hjernen varsles undertiden af:
Talebesvær
Kraftnedsættelse i arme og ben.
Ud over at optimere kontrollen af glukoseniveauet i blodet er det vigtigt, at man får behandlet andre vigtigere risikofaktorer, fx:
Forhøjet blodtryk
For højt/ændret fedtindhold i blodet
Rygning
Sygdomme som følge af åreforkalkninger optræder 2-4 gange hyppigere hos personer med diabetes end hos personer, der ikke har diabetes. Omvendt er diabetes meget hyppigt forekommende hos personer med koronarsygdom (30-40 %).
Har man tegn på åreforkalkning, skal man gennem en række undersøgelser:
Hjerte og lunger undersøges (stetoskop og kardiogram). Ved mistanke om koronarsygdom foretages en EKKO-undersøgelse af hjertet (hjertesvigt), henvisning til kontrastundersøgelse af kranspulsårerne eller CT-skanning af kranspulsårerne.
Benene undersøges for sår, om de er hævede, og pulsen bliver undersøgt. Huden bliver tynd, rødlig og behåringen forsvinder. Blodtryksmåling på ben- og fødder. Husk regelmæssig fodkontrol.
Pulsårerne på halsen, som går til hjernen, undersøges ikke rutinemæssigt. En ultralydsskanning af karrene kan dog i udtalte tilfælde være nyttig.
Hjernen skannes kun, hvis der er symptomer.
Forløbet afhænger helt og holdent af udbredelsen af åreforkalkningen, og hvor tidligt behandlingen sættes ind.
Behandling af hjertekarsygdom vil afhænge af, hvilke symptomer man har, men det anbefales altid at man behandler med medicin der forbygger blodpropper, som udgangspunkt acetylsalicylsyre (magnyl) eller clopidogrel.
Visse lægemidler i behandlingen af diabetes (SGLT-2-hæmmer og GLP-1-receptor agonister) forebygger forværring af hjertekarsygdom, og de skal foretrækkes i behandlingen. Det er også vigtigt, at der behandles med kolesterolsænkende medicin, primært statin.
Efter blodprop i hjertet og ved hjerteflimmer giver anden form for blodfortyndende.
Hjertesygdom pga. åreforkalkning i hjertet kan i øvrigt behandles med:
Hjertemedicin i forskellige former, der styrker hjertets pumpefunktion og regulerer hjertets rytme. Her har et af lægemidlerne (SGLT-2-hæmmer) for diabetes gavnlig effekt.
Operation i form af ballon-udvidelse, nyt kar eller by-pass, hvis åreforkalkningen i kranspulsårerne er meget udtalt.
Åreforkalkning i benene kan blive så udtalt og smertefuld, at der bliver behov for at indoperere nye kar i benene, foretage by-pass operation eller ballonudvidelse af karrene.
Åreforkalkning
Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.
Forebyg blodpropper i hjertet
Du kan selv gøre meget for at mindske risikoen for blodpropper i hjertet.
Type 2 diabetes
Type 2 diabetes rammer primært voksne. Sygdommen giver forhøjet blodsukker (glukose), fordi kroppen ikke kan udnytte insulinen optimalt (’insulin-resistens’), og fordi kroppen ikke kan producere den tilstrækkelige insulin der er brug for til at holde blodsukkeret normalt.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.