Åreforkalkning

Symptomer på åreforkalkning

Pulsårerne i kroppen er ret ens, og åreforkalkning rammer i princippet alle pulsårer, selvom symptomerne hyppigst kommer fra hjerte, hjerne eller ben.

Faresignaler - åreforkalkning

Man bør blive undersøgt, hvis man har symptomer - specielt hvis man har flere risikofaktorer.

Selvom man ikke har symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer hos den enkelte i sig selv et faresignal.

Årsager til åreforkalkning

I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det medfører forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning og give risiko for blodprop eller for, at karret brister.

På grund af blodproppen eller forsnævringen, kommer der ikke nok blod ud til det organ, som pulsåren forsyner med blod, hvilket kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet.

Risikofaktorer

Risikofaktorerne følges ofte ad, og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer.

Hvad kan man selv gøre mod åreforkalkning?

Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer og ændrer sin livsstil.

Kolesteroltal

Total-kolesteroltallet i blodet ligger gennemsnitlig på 5-6 mmol/l i den danske befolkning. En tommelfingerregel siger, at hvis man er rask, bør kolesteroltallet plus antallet af de andre risikofaktorer (rygning, forhøjet blodtryk, diabetes osv.) være mindre end 7. Fordelingen af kolesterolfraktion har dog også stor betydning, da LDL (low density lipoprotein)--kolesterol og triglycerider (en anden fedtfraktion) fører til øget kolesterolophobning i pulsårevæggen med risiko for åreforkalkningssygdom, mens HDL (high density lipoprotein)-kolesterol er forbundet med nedsat risiko for åreforkalkningssygdom. Hvis man ikke har specielle risikofaktorer, bør LDL-kolesteroltallet være under 2.6 mmol/l.

Hvis man derimod allerede har åreforkalkningssygdom, bør LDL-kolesteroltallet være helt ned til under 1.4 mmol/l. Disse patienter har som udgangspunkt altid behov for kolesterolsænkende medicin (statiner mv.).

Ved diabetes bør LDL-kolesteroltallet også være under 2.6 mmol/l eller endnu lavere, f.eks. hvis der er diabetes-komplikationer og andre risikofaktorer.

Læs også: Forhøjet kolesterol

Hvor udbredt er åreforkalkning

Sygdomme, der skyldes åreforkalkning, har været den mest almindelige dødsårsag i den vestlige verden, men er dog her på det seneste blevet overhalet af kræftsygdomme.

Risikoen for åreforkalkning tiltager med alderen, og åreforkalkning optræder meget hyppigt hos ældre.

Hvordan udvikler åreforkalkning sig?

Selvom de fleste får åreforkalkning med alderen, udvikler man ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom, og risikoen herfor mindskes, hvis man begrænser risikofaktorerne.

Når man først har udviklet åreforkalkningssygdom, kan den ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres, og sygdommens udvikling kan hæmmes ved medicinsk behandling og evt. operation/kateterbehandling, samt opstramning af risikofaktorerne.

Undersøgelse for åreforkalkning

Hvis man har andre risikofaktorer for åreforkalkning, bør man få målt sit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker, også selvom man ikke har nogen symptomer.

Ved symptomer afhænger undersøgelserne af det/de berørte organ(er).

I en del tilfælde kan der være behov for specialundersøgelser, f.eks. CT-skanning af hjertet (ikke-invasiv røntgenundersøgelse) eller invasiv kontrastundersøgelse (koronarteriografi), hvor man sprøjter et kontraststof ind i pulsåren, hvilket foregår på en specialafdeling på hospitalet.

Behandling af åreforkalkning

Behandling af åreforkalkning handler ikke mindst om, at man sørger for at nedsætte ens risikofaktorer. Dertil kommer medicinsk behandling, som nedsætter risikoen for åreforkalkningssygdom, ligesom kirurgisk- eller kateterbehandling kan komme på tale.

Værdien af antioxidanter (findes fx i fødevarer og kosttilskud), anti-inflammatorisk kost, vitaminer og lignende er ikke veldokumenteret.

Medicinsk behandling

Disse medicintyper kan evt. også komme på tale hos raske personer med mange risikofaktorer. Hos kvinder medfører hormontilskud en let øget risiko for åreforkalkningssygdom mv.

Læs også: Angina pectoris

Læs også: Blodprop i hjertet

Læs også: Hjertesvigt

Kirurgisk- og kateter-behandling